Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8de februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6.
TEKNISK UGEBLAD.
23
ved hjælp af et simpelt meget sindrigt konstrueret
apparat, som jeg hermed tillader mig at forevise
for Dem in natura.
Det mindre, vertikalt fastsatte, forneden åbne
rør står i forbindelse med kjedlen. Udenom dette
rør er ophængt i en astatisk vægtstang et forneden
lukket større rør. som er fyldt til en bestemt høide
med kviksølv og balanceret med en modvægt. Ved
det større rørs nedre ende er fasthængt en ventil.
Stiger damptrykket over en bestemt fastsat grænse^
så vil den naturligvis bevirke en nedadgående
bevægelse af det ophængte rør og ventilen og
tilslut lukke denne helt. Derved hindres luftens
adgang til luftkanalen og risten, og forbrændingen
vil ifølge deraf indskrænkes.
Bliver så dam p forbruge t igjen større end
produktionen, så aftager trykket modvægten løfter
det bevægelige rør med ventilen, luften får adgang til
risten, og forbrændingen med tilsvarende
dampudvikling tiltager; regulatorens virkning er altså
afhængig af dampforbruget, og den regulerer tillige
forbrændingen, altså koksforbruget nøiagtig i forhold
dertil.
Når der må kunne påståes om kjedlen, at den
er konstrueret med forholdsvis meget stor ildflade
altså meget effektiv, og regulatoren på den anden
side automatisk regulerer koksforbruget nøiagtig i
forhold til varmeforbruget og for det tredie, at alt
kondenseret vand med en meget høi temperatur flyder
tilbage til kjedlen, så må det indrømmes, at
økonomien med dette system må kunne drives til det
yderste, hvilket også de opnåede resultater
fuldstændig har stadfæstet.
Dampen ledes, som før nævnt, fra kjedlen i
smedejernsrør af passende størrelse gjennem gange,
o. 1. alt efter omstændighederne, til de i
værelserne på beleiligede steder opstillede dampovne (kaldet
kaloriferer). I nye bygninger stiller sagen sig jo
| bedre; man anbringer da fra nyt af kanaler i murene
| for at optage rørene. For at tilbagelede
konden-j sations van det benyttes så meget som muligt
damp-I rørene, men forøvrigt anbringes også særskildte rør;
disse såvel som damprørene isoleres omhyggelig.
(Forts.).
Mere om cellulosefabrikationen.
Af ingeniør F. Stormer.
I forrige nummer har hr. ingeniør O. Pedersen
ved Hafslunds kern. træmassefabrik produceret nogle
betragtninger og beregninger, som efter hans eget
sigende skal bevise det «umulige og latterlige» ved
det faktum, at man ved Moss cellulosefabrik ikke
alene vinder soda-luden tilbage uden brændsel men
endjgså får varme tilovers til andet brug.
Hans betragtning er følgende: for at kunne
fordampe på almindelig måde den mængde vand,
som man ved denne fabrik har at fordampe, vilde
der medgå 14500 kg, kul daglig, men, da der nu
i luden, siger han, ikke er opløst mere træ, end at
det svarer til ca, 4 000 kg. kul, så indser * enhver,
som har nogen indsigt, det latterlige og umulige» i,
at disse 4 000 skal kunne gjøre arbeidet for 14500.
Som redaktionen i sin anmærkning ganske rigtigt
har gjort opmærksom på, har hr. Pedersen aldeles
ikke forstået det problem, han har villet undervise
publikum i. Han har ikke forstået, at i mine
apparater bliver varmen nyttet 4 gange, så at de
4000 kg; kul, som han selv indrømmer findes i
luden, gjør tjeneste for 16000 kg.; medens han
netop iforveien har erklæret, at 14 500 vilde være
nok*).
*) På disse beregninger har jeg kun det at udsætte at
brændeværdien af luden sandsynligvis er nærmere 6000 kg.
Han har altså netop bevist det modsatte af,
hvad han tror at have bevist, og har alene leveret
det teoretiske bevis for «muligheden» af det faktum,
som han med næb og klør benægter. Det «latterlige
og umulige» får nok komme på hr. Pedersens
regning.
Det forekom mig der var en, som ymtede noget
om «indsigt i fabrikationen», «om blår i øinene» og
om at «skade industrien!»
Og så bliver man belært med, at denne opfindelse
- som jo ifølge hans beregning i grunden ingen
opfindelse kan være - heller ikke er ny.
Når en person har gjort en opfindelse kan han
vistnok ikke strax være sikker på, at dette virkelig
er noget nyt, eller om ikke andre har gjort det
samme i forveien; det er ikke muligt for nogen at
kjende de mange tusinde patenter i verden.
Den eneste måde, han kan få vished om dette,
er at lade opfindelsen granske af alle landes
patentkommissioner ved at søge om patent overalt. Han
er da vis på at dette punkt på det grundigste vil
blive prøvet, og især er den tyske og amerikanske
og tildels den engelske og den norske
patentkommission bekjendt for at være meget streng i sin
bedømmelse.
Havde en eller flere af disse
patentkommissioner et år i forveien givet patent på noget som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
