Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8de februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
TEKNISK UGEBLAD.
8de februar 1884
«aldeles ligt» mit, kan man være overbevist om at j
de ikke havde givet mig patent.
Når derfor alle disse patentkommissioner, som
tildels består af de mest kompetente fagmænd, har
fundet min ide ny, da har jeg fået dom for, at den
så er, og den dom vil nok også stå for andre
retter*).
Som bevis, for hvor fjernt denne min ide, uagtet j
sin simpelhed, ligger, skal jeg oplyse om, at en af |
de første fagmænd i Tyskland og en i Frankrig l
ligefrem erklærede for mig at, de anså den ting
for praktisk umulig. Men hr. Pedersen er den første,
som har erklæret den også for teoretisk umulig.
Om det engelske patent af 1881, som efter hr.
*) Man vil kanske anføre, at Mitscherlich, som også har
erholdt patent, muligens vil få dette kasseret; men
Mitscherlich listede sit patent ind om en bagdør; han fik
sit patent bedømt af en klasse, hvor det ikke hørte
hjemme, idet han ikke søgte patent på det egentlige
produkt, cellulosen, men på uvæsentlige biprodukter.
Mit patent har derimod gået den lige vei og netop været
bedømt af rette vedkommende.
Pedersen netop skal være «aldeles ligt» mit,
indrømmer han, at det «ikke leverer bedre resultater
end de simplere metoder». Men kan man stole på
dette, er det dermed også bevist, at det aldeles ikke
er digt mit» thi hr. Pedersen har jo, uden selv at
ville det, bevist, at, mit er mange gange bedre.
Skulde det være meningen at insinuere at dette
engelske patent, som jeg først har lært at kjende
gjennem den omhandlede artikel, ialfald har tjent
mig som grundlag for min opfindelse, da skal
jeg-oplyse om, at jeg kan bevise, at denne var fix
og færdig allerede i 1875, men-at det dengang
desværre ikke var nogen som vilde tro på den.
Tilslut kan det vistnok interessere at høre, at
hr. Pedersen var gjort opmærksom på, at resultatet
af «beregningerne» var ravgalt, og han var
opfordret til for sikkerheds skyld først at lade dem
gjennemse af upartiske, kompetente folk. Men nei,
det var overflødigt.
Forøvrigt må jeg fremføre min tak til hr,
Pedersen for, at han har gjørt opmærksom på mine
apparater.
Foreningsefterretninger.
= Ingeniør- og Arkitektforeningen. I Mødet Mandag
4de februar refereredes skrivelse fra «Societé des Architectes
et Ingeniéurs des Alpes-Maritimes« med anmodning om
foreningens deltagelse i den internationale kongres, der i denne
måned afholdes i Nizza. De til kongressen opstillede
forhånd-lingstemaer behandler flere spørgsmål, der har været under
behandling inden foreningen f. ex.: «arkitekturens kunstneriske
eiendomsret» samt «udfærdigelsen af diplomer for ingeniører
og arkitekter. Da foreningen ikke disponerer over nogen
midler i lignende Øiemed, vil man selvfølgelig ikke kunne
sende nogen delegeret til nævnte kongres, men må nøie sig
med at udtale sin fulde tilslutning til de forhandlingstemaer.
der er opstillede for samme. Derpå optoges til behandling:
«Kontraktssystemets anvendelse ved vore store offentlige og
private byggearbeider>. Sagen indlededes ved et længere
foredrag af ingeniør L. Meyer og gav anledning til en livlig
diskussion; dens videre behandling besluttedes fortsat i møde
mandag Ilte februar.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 5te februar
tilstede 34 medlemmer. Der indvoteredes ingeniør Niels
Berg, Hadelands glasværk.
Hr. løitnant Hagerup holdt foredrag om norske fyre
og deres synsvidde. I næste møde den 12te februar vil blive
holdt foredrag om Nordsjø-Bandak kanalen.
Nye tidsskrifter udlagte i læseværelset: Tijdschrift
van het Koninklijk Instituut van Ingeniéurs, j
Holland.
Tekniske meddelelser.
O Frosne Fangedamme. Ingeniør Poetsch i
Aschers-leben foreslår, når man skal trænge igjennem svømmende
jordlag, at ramme ned i samme en række rør med dobbelte
vægge, der fyldes med en klorcalciumlud, der afkjøles ved
en ismaskine. Rørene sættes så tæt sammen, at den rundt
dem dannede isskorpe støder sammen og danner en isvæg,
der i selve skakten kan optines med varmt vand, men som
fuldstændig holder den omgivende masse ude. Metoden har
været anvendt i praxis ved boring af en skakt 4.70 m. X 3.14
m. Luden afkjøledes fra -f 11° C. til -f- 25° og kom ud af
rørene igjen med en temperatur af -f- 19° C.’
O Smedbar messing fåes ved behandling af 60 dele
kobber, 38V2 del zink og ll/% del jern. Legeringen egner sig
for mange gjenstande, der nu gjøres af jern, men som let er
udsat for at ruste.
O Dampkjedler exploderer ikke sjelden under opfyringen
om morgenen. Dette kan i de fleste tilfælde tilskrives den
omstændighed, at der ikke tages tilbørligt hensyn til, at det
vand, der fra den foregående dag findes igjen på kjedlen,
allerede er kogt og således raskere når en høi temperatur.
En påfyring, der med frisk vand var farefri, vil i dette
tilfælde ofte medføre overhedning.
O Cement, der ikke stivner i vand, men derimod sammen
med vandglasopløsning hærdes til en fast masse, fremstilles
ved at blande rent, jernfrit kridt med muligst jernfri kvarts
og brænde de af denne masse lavede sten under hvidglødhede.
Efter at være pulveriseret udrøres denne masse med
vandglasopløsningen til en tynd deig og støbes i former.
O På porcelæn frembringes porøse flader til at anbringe
malerier på ved at blande porcelænmassen med korkaffald,
der efter at være stærk tørret, malet og sigtet lægges i vand
og udblødes, inden det blandes i massen. De enkelte små
ved udblødningen udsvulmede korkstykker skrumper sammen
under tørringen og fortæres under brændingen.
O 9 Nordmænd er i vinterhalvåret 1883-84 indskrevne
som studerende ved Berlins tekniske høiskoles
arkitektafdeling.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
