Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15de februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
TEKNISK UGEBLAD.
15de februar 1884
sige om udgifterne ved betjeningen af
apparatet.
Betjeningen vil indskrænke sig, foruden den
meget lette regulering af varmetilførselen i
rummene, til l å 2 gange i døgnet at rense risterne
og påfylde brændematerial, l å 2 gange om ugen
at tage bort asken, l å 2 gange om måneden at
forsyne kjedlen med vand.
Dette er arbeider, som enhver kan lære, og som
ikke vil kræve mere tid end l time om dagen i
gjennemsnit, naturligvis efter anlæggets størrelse.
Det er jo ikke noget særeget for dette system, men
er dog en meget stor behagelighed, som flere andre
systemer ikke tillader, at man til hvilkensomhelst
tid af døgnet kan have vand af passende
temperatur for madlavning og badning, hvilket sidste jo har
sin store betydning både i private huse, dog især i
sygehuse.
På de steder, hvor man
har overflødig
høitryksdamp til disposition er
trykregulatoren vel
skikket til at anvende dette
system til opvarmning af
i nærheden liggende
beboelseshuse, kontorer,
drivhuse m. m. Regulatoren
er ellers af samme
konstruktion som før
beskrevet, kun falder ventilen
bort. Sættes nemlig den
anden side af den
astatiske vægtarm i
forbindelse med håndtaget af
en kran i
høitryksdamp-ledningen, så vil man ved
flytning af kontravægten
kunne indstille apparatet l
for hvilketsomhelst lavere
tryk i ledningen på den
anden side af kranen, hvis ene forgrening står
i forbindelse med regulatorens indvendige, forneden
åbne rør. Lavtryksdamprøret føres gjennem
bygningen på den før beskrevne måde, ligeså ledningen
for kondensationsvandet. Dette kommer naturligvis
her ikke tilbage til kjedlen, men ledes i et
siphon-rør med til damptrykket svarende lange arme,
hvorfra det render ud.
Regulatoren vil her, som ved sin forrige
anvendelse, ikke slippe mere damp igjennem kanalen,
end der tiltrænges til opvarmningen, vil altså også
her selvvirkende regulere damp- og dermed
brænd-materialforbruget
Apparatet er derfor meget vei skikket til
udvidelse af systemet til opvarmning af større
hus-komplexer eller kvartaler, som forøvrigt jo ikke er
noget nyt i Amerika. Der tiltrænges kun opstilling
af høitryksdampkjedler af passende størrelse, samt
rørledning i lighed med gas eller vandledning til de
forskjellige huse, hvor de sættes i forbindelse med
regulatoren og dampledningen. En i afløbsroret for
kondensationsvandet indsat vandmåler vil
selvstændig kunne registrere vand, resp. dampforbruget til
norm for afgiften.
Til slutning lidt om økonomien, som jo er det
væsentligste, tiltrods for alle fordele og
behageligheder ellers. Det er jo bekjendt at
centralopvarmning med varm luft er den billigste, vel at mærke
i anlægget og især for mindre huse.
Centralopvarmning efter Bechem & Post’s system
kan fuldstændig konkurrere med de systemer, som
er baseret på benyttelse
af høitryksdamp eller
vand eller en
kombination af begge og selv
om under enkelte
omstændigheder anlægskapitalen skulde blive
noget høiere, så vil det
opveies ved
mindreforbruget af brændsel.
[-Brændmaterialfor-bruget-]
{+Brændmaterialfor-
bruget+} ved forskjellige
anlæg varierer efter
autentiske opgaver
imellem 8 og 14 øre pr. 100
m3 rum på 24 timer,
efter en statistik fra
den sachsiske regjering,
går det desmere op til
13 å 22 øre ved
forskjellige anlæg, medens
gjen-nemsnitsforbruget ved
dette system under samme temperaturforhold med
de samme priser på brændematerial har vist sig
at være 4 å 5 øre pr. 100 m3 opvarmet rum på 24
timer.
Disse tal, tiltrænger ikke nogen kommentar,
de taler for sig selv. Jeg skylder dog at oplyse,
for at forebygge misforståelser, at disse lave priser
ikke kan opnåes hos os, med vore større
kuldegrader og høiere priser for brændsel, men disse
faktorer må jo tages i betragtning ved alle systemer,
da forholdet i besparelsen er det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
