Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15de februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 7.
TEKNISK UGEBLAD.
27
Om Håkonshallens restaurering.
Af Herm. M. Schirmer.
Under et ophold i Bergen afvigte sommer havde
jeg adgang til at bese Håkonshallen i den
halv-restaurerede tilstand, i hvilken den nu henstår,
under afvente af en plan for arbeidets fuldførelse.
Restaurationen har hidindtil kun omfattet det
væsentlige af de fra middelalderen gjenstående dele,
medens der endnu fattes en vedtagen plan for gjen.
opførelse af de forsvundne partier, langmurenes
overdel og bekroning, gavlerne, det store gavlvindu
og røstværket.
Ligeoverfor den rent tekniske udførelse af
restaurationsarbeidet blev min opmærksomhed i sær
lig grad heftende ved tvende punkter, der for mig
stillede sig i fremtrædende grad påfaldende, og som
jeg derfor nærmere vil omtale, da vore gamle
bygningers restauration, og den herunder befulgte
fremgangsmåde er overmåde, jeg vil tilføie beklageligt,
lidet kjendt i fagmænds kredse.
For at blive forstået i hvad jeg har at sige,
er det nødvendigt at forudskikke et par ord om
hvorledes hallen teknisk er udført. Murmasserne er
lige fra grunden af et konglomerat af rasten, af alle
mulige sorter og størrelser, og kalk, ikke et
regelmæssigt byndigt murværk. Bygningen har derhos
ingen sokkel. Hjørner og indfatninger er armerede
med kvaderværk af klæbersten, hvoraf også alle
arkitektonske led er udførte, såvel ved bygningens
ydre som i dens indre.
Det i og for sig overmåde slette murværk har
dog holdt sig nogenlunde ret, undtagen på langsiden
ud mod Vågen, hvor et vandsig havde bragt grunden
til at svigte, og en stor del af denne mur var herved
gleden ud i en sæk eller mave, hvis udladning øger
i høiden og vel målte ca. 12 tommer.
Herved var da også de høie buevinduer komne
ud af lod, de havde med muren bøiet sig udover.
De danne på indersiden nicher, da brystningen er
tyndere end murens masse, og livet er ført lige ned
til hallens gulv.
Det svigtede murværk tog rnan ved
restaurationen for en væsentlig del ned, og har atter opført
det, hvorhos vinduerne, udvendig og indvendig er
forsynede, dels med fra nyt hugne indfatninger og
masværk, dels er de ældre, der endnu vare
brugbare, lappede, og da såvel de store vinduer i hallen,
som de mindre, koblede i den undere etage. Dette
bygværk har man nu ved restaurationen atter
opført ude af lod, som det før stod, i sin udgledne
skikkelse.
Når man nærmer sig bygningen fra den mod
byen vendende gavlside, hvor poitalet er, ser
man tilvenstre det første sæt vinduer med sine rige
profiler hænge overfaldende frem foran bygningens
jijørne, og kommer man op og ind i hallen, har
man hele vinduesrækkens nicherad for sig ude af
lod. De nye indfatninger er forsatte ude af lod,
som de formentlig stod før restaurationen, og det
meget stærkt, så hele vinduesvæggen giver et levende
indtryk af at styrte udover. Derhos følger muren
i horisontalsnit den udbugede maves buelinie. Det
er en fremgangsmåde i bygningsfaget, der vistnok
søger sin lige. Det skjæve tårn i Pisa fraregnet,
thi der byggede man også forsætligt ude af lod.
Hvorledes har man nu tænkt at forfare, når
man skal bygge videre? Hvorledes vil man f. ex.
få den buede grundlinie ret, der, hvor røstværket
skal sættes på? Vil man lidt efter lidt trække den
ind og rette den opover, hvorved skjævheden
forbliver hængende ud som mave mellem gesimsen og
terrainet, eller vil man bryde overtvert og give den
udhængende mave sit eget tag, under gesimshøiden ?
Eller vil man, til fordel for den nedtagne oo:
gjen-opførte skjævhed forsøge det kunststykke, at røste
en buet tagflade? Det nye gurtbårid har man
virkelig behandlet på den måde, det er omhyggeligt
hugget i bue. Og hvorledes vil alt det tage sig ud
indvendig i hallen?
Dette var det ene punkt, der vakte min særlige
opmærksomhed. Det andet skal jeg dernæst
forklare.
Murfladerne er, som ovenfor berørt, på grund
af udførelsesmåden meget rå og ujevne. De er og
har vistnok altid været overkalkede, da det
uregelmæssige, slet sammenføiede murværk ingensomhelst
Skjønhed byder. Ved det nærliggende Walkendorfs
tårn, har man ved restaurationen valgt at pudse
dem med cement.
Ved forsætningen af det hugne arbeide ved
Håkonshallen har man imidlertid forsømt at tage
hensyn hertil, såvel udvendig som indvendig, og
forsat indfatninger og armaturer således, at de rå
murflader springer indtil håndsbredde og mere frem
foran de rene, hugne linier.
Ved Walkendorfs tårn er forfaret på samme
måde, og man bliver da også der vidne til det
eiendommelige syn at pudsfladerne springer l, 2, 3
tommer frem foran hjørnernes kvaderværk, og
pudsen er i samme tykkelse sat af i vinkel ind mod
kvaderne, følgende deres forbandt.
Skal denne kuriøse teknik også komme til
anvendelse på Håkonshallen?
Og nu inde i hallen. De rå mure af brudsten
kan dog ikke forblive stående i sin naturlige
vildhed. Der må dog skaffes jevne flader for en mulig
dekorering, eller tarvelig bemaling, ja selv om bare
en jevnpudset flade. Man må da, for at fremstille
denne, belægge de hugne
klæberstensindfatnin-ger rundt vinduesnicherne og ellers med puds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
