Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 29de februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
TEKNISK UGEBLAD.
29de februar 1884
brændsel i den angivne ludmængde; dette vil, efter
hans bekvemme måde at regne på, blive ligt 24 000
kg.; da han medgiver, at 14 500 kg. ved
fordampning i simple flammeovne vil være nok, så må hr.
Stormer på denne inåde få en «kolossal masse damp
tilovers», der jo da kunde tilgodegjøres på det vis.
at en anden slags fabrik blev anlagt ved siden af
for at tilgodegjøre overskuddet; hr. Størmer vilde
da erholde nok en extragevinst, hvorpå han
vistnok endnu ikke har været opmærksom.
Imidlertid burde hr. Stormer som «fagmand»,
vide, at der ikke findes såmeget opløst af træet i
luden; dersom det skulde være tilfældet, er jeg
bange for, at han vilde få for lidet cellulose tilbage;
at løse træet op, for dermed siden at fyre under
sit apparat dermed, kan vel aldrig være hr.
Stor-mers mening; fordelene ved hans apparat blev nok
kostbare på det vis.
Hvorfor hr. Stormer, efter at have erklæret,
at han med 4000 kg. brændsel har «mere» end nok,
alligevel skruer det op i 6000 kg. er ufatteligt;
men det er jo altid godt at tage til, for at være
sikker. Besynderligt ser det alligevel ud, når hr.
Stormer, med 4000 kg. har damp tilovers, og med
6000 kg. naturligvis har et «meget stort overskud
af damp», alligevel i sin . beretning over
natron-cellulose i no. 5» fortæller, at han må anvende
extra «en liden ild»; hvad hr. Stormer forstår ved
«en liden ild» er jo ikke godt at vide. Han mener
dog ved diverse forandringer at kunne indbespare
denne varme, hvilket forresten er en umulighed;
thi med «hvad» vil vel hr. Stormer få den endnu
vandholdige lud i forbrændingsovnen til at fatte fyr,
uden ved en længere fyring med «den lille ild»?
hr. Stormers mange sidebemærkninger holder jeg
ikke umagen værd at svare på; kun det vil jeg
gjøre hr. Stormer opmærksom på, at «næb og klør»,
som han siger, skal han ikke blive reven af; men
måske ved følgende beregninger:
Styrken af den lud, man har at fordampe, kan,
når både den tykke lud og vaskeluden tænkes
blandet, høist angives til 10° Beaumé = 1,0731 spec.
vægt; ved senere undersøgelser af hvormeget der
indeholdes af organiske substanser i l liter lud, har
det vist sig, at der ikke findes såmeget, som af mig
før angivet. Ved undersøgelse af l liter *) lud af
ovennævnte styrke er der af hr. kemiker Schmelck,
ligeledes ved Dresdner laboratorium og af mig
fundet at være; i l liter som gjennemsnitstal 34 gr.
og i 100000 1. altså 3400 kg. organiske
substanser. Regnes nu som før at 2/3 deraf kommer
inddamp-ningskjedlen tilgode, så erholdes den effektive varme
= 2 266 kg. kul dersom samme brændeværdi antages.
..’) Deu lud, der blev undersøgt af hr. kemiker Schmelck
og af mig, var fra Hafslund kern. træmassefabrik; den
der blev undersøgt ved laboratoriet i Dresden
stammede fra Konigsteiner cellulosefabrik i Sachsen.
Efter hr. Stormers metode (for 4 dobbelt
fordampning) = 9 O64 kg,; der erholdes altså den
betydelige differens 5 436 kg. mindre end de
angivne 14500 kg., som skulde være nok efter
fordampning i simple flammeovne.
Det er således let forklarlig, hvorfor hr.
Stormer må underholde «en liden ild» ved siden af.
Denne værdi nærmer sig også virkeligheden.
Det burde vel antages, at hr. Stormer, før han
konstruerede sit apparat, skulde have været på det
rene med, hvilke brændselmængder der fandtes i
luden ved cellulosens fremstilling; hele hans apparat
er jo baseret derpå; det lader dog til, at han har
skattet disse for høit. Jeg tvivler aldeles ikke på,
som hr. Stormer meddeler, at en af Tysklands og
Frankrigs første fagmænd erklærede det for en
umulighed praktisk at opnå de fordele, han gjør
krav på; der er nok mange, der deler den anskuelse;
jeg har sel^ af de første fagmænd i Tyskland
mundtlig hørt det samme. At der ved hr. Stormers
apparat er noget så fiffigt, at ikke en teknisk uddannet
mand, end sige Europas første fagmænd skulde
kunne begribe det, er uforklarligt, der findes jo i
andre fabriker apparater, der er af samme princip.
Min udtalelse, om at hr. Stormers apparat ingen
ny opfindelse er, fastholder jog indtil videre; jeg
skal i en af de senere nummere komme tilbage derpå,
såsnart en del oplysninger fra England er ankomne.
Hr. Stormer mener, at det er «sikkert» at
hans opfindelse er «ny», fordi han har fåt patent
derpå, og for at være «aldeles sikker» på at dette
virkelig er noget nyt, lader han opfindelsen «granske af
alle landes patentkommissioner»; dette er visselig både
en besværlig og kostbar metode, at overbevise sig
selv om sin egen opfindelses nyhed; men et
apparat som hr. Stormers tåler vei også diverse
udgifter, når det er så extra.
Det vil vel for en patentkommission være
vanskeligt at kjende til og huske alle mulige patenter
i alle brancher, og derfor hænder det også, at der
nogen gang gives patent på en ting, der allerede
før er patenteret andetsteds; men for at have nogen
udvei igjen, hvis protest indlægges mod et sådant,
så findes der jo ved alle patentlove bestemmelser,
efter hvilke det kan ugyldiggjøres; det kan således
blive et spørgsmål «om virkelig hr. Stormers
apparat er patentberettiget», når det kan bevises, at et
apparat ligt hans før har været anvendt og er
bleven patenteret.
Hr. Stormer «kan bevise», siger han, at hans
opfindelse allerede var fix og færdig i 1875, «men»,
siger han, «det var dengang desværre ingen, der
vilde tro på det»; der er vistnok heller ikke så
svært mange nu, der har gåt over til hans tro.
Hr. Stormer fik forresten med meget besvær*)
.). Se 2det hefte patenter 1880.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
