Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 7de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
?de marts 1884
hvori det endnu befinder sig. Selvstændighed og
soliditet måtte forsvinde, og den tilintetgjørende
konkurrence med storindustrien opløste alt samhold
inden det mindre håndværk. Intet tænkende
menneske kan vistnok ønske en tilbagevenden til hine
forældede håndværksformer; storindustrien er
nødvendig for nutidens krav; men dette behøver ikke
at hindre os i at fremsøge de svage sider ved den
moderne storindustri. Den vidstrakte fordeling af
arbeidet gjør dette for den enkelte mere ensformigt
og trættende. Middelalderens håndværker skabte
sine værker fuldt færdige, medens den moderne
industri’s arbeider i en trættende mængde kun skaber
den enkelte del.
Men de moderne bevægelser i industrien har
i vore dage også ført til en hidtil ukjendt
usikkerhed for den enkelte, hvilket netop er bleven til en
karakteristik for vor sociale og økonomiske stilling.
Ved de mange hænder, der i den moderne industri
til enhver tid bliver overflødige, er arbeidets pris
sunken og tillige sikkerheden for at kunne erholde
regelmæssigt arbeide aftaget. Har alt dette i
almindelighed bidraget til at svække agtelsen for det
fysiske arbeide, så har det også frembragt en anden
virkning, nemlig at ungdommen såvidt muligt vogter
sig for at vælge sin stilling inden industri- og
håndværksfaget, forsåvidt de ikke tvinges dertil, og at
mange, der med lyst og kjærlighed har helliget sig
til sin stilling som arbeider, i den senere tid
resigneret forlader denne for at vende sig til en
hvilken-somhelst anden mindre trykkende stilling.
Det i agtelse og pris sunkne fysiske arbeide
bliver såvidt muligt undgået. Dette fører til, at
der finder en betænkelig tilstrømning sted til de
fag, der formentlig er høiere stillet end det
almindelige arbeids- eller håndværksfag. Man ser,
hvorledes en uhyre mængde folk kaster sig på handel,
hvorledes man heller frister en tilværelse som agent
end som håndværker, hvorledes folk, der kunde yde
samfundet langt større tjeneste med fysisk arbeide,
trænges som kommisser på kontorerne, og hvorledes
også visse studiefag er aldeles overfyldte.
Forældrene vil altid udover sit eget nivå med sine
børn, og dette så meget mere, når de har grund
til at søge at spare sine børn for de tunge
erfaringer, de selv har gjort.
Den næste følge er naturligvis, at der i de
mest søgte grene spores en forandring til det værre.
Man betragte engang, hvordan gjæstgiveriet er
sunket i de større stæder, fordi enhver, der ellers
ikke ved noget andet at tage sig til, dog endnu
altid tror sig til at kunne drive et gæstgiveri.
Den samme fremtoning viser sig i handelsverdenen.
Soliditeten er i stærk aftagen, thi de sig i
massevis indtrængende medbringer ikke den
fornødne kapital for at give sine foretagender det
tilstrækkelige grundlag. Istedetfor den ærlige forret-
ning træder kneb og svindleriske operationer. Der
har hersket en tid i Berlin, hvor der daglig blev
sværget omtrent 100 manifestationseder; heraf kan
man slutte sig til den rivende aftagen i
kjøbmæn-denes soliditet.
Denne skræk for de fag, der grunder sig på
legemligt arbeide, har imidlertid også et andet
tidsonde at takke for sit omfang. Vi mener den i vore
dage herskende halvdannelse. Den, som kun har
nydt en et par trin over den almindelige almuskole
stående undervisning, holder sig strax for en «dannet»,
der er for god til at befatte sig med legemligt
arbeide. Og dette raseri efter hin «høiere dannelse»,
der i sandhed er en modsætning af dannelse, fordi
den udelukker erkjendelsen af sin egen
betydningsløshed og på den rene indbildning grunder
fordringer, der ellers savner al støtte, disse meninger bliver
væsentlig befordret ved de fordele, der i
militærtjenesten*) bliver tilstået dem, som tålmodig har
trykket bænkene i et vist antal skoleklasser.
Hyppigt nok bliver på grund af denne begunstigelse
mænd, som har de bedste betingelser for at blive
dygtige håndværkere og arbeidere, men som ikke
har de ringeste møisommeligt tilkjæmpede eller på
nogen måde afsluttede videnskabelige kundskaber
at tilgodegjøre, unddraget de for dem passende
be-skjæftigelser øg trængt ind i sådanne, hvori de
formedelst deres udygtighed eller middelmådighed må
føre en kummerlig tilværelse og derfor ved sit
tilbud også nedtrykker betalingen for de dygtigere
ansøgere.
Det er nu på høi tid, at der bliver skjænket
disse fremtoninger opmærksomhed, da de ved siden
af den økonomiske side, - forøgelsen af et
halvdannet proletariat med sin elendighed, - også har
en meget betænkelig moralsk side, der tydelig giver
sig tilkjende ved stigningen i tallene for visse
kategorier af forbrydelser og viser standens og
stillingens indflydelse herpå. Opdraget og opvoxet i
indbildte fordringer formår mange af de til et «høiere
kald» bestemte folk kun at byde nøden en langt
mindre modstand end det fysiske arbeides proletarer,
der er vante til savn og lever uden håb om en
glimrende karriere og erhvervelse af rigdom; hine
henfalder også let i moralsk fordærvelse,
besmittende stillinger, i hvilke de udfolder sin virksomhed.
Fordomme, som denne ringeagt for det fysiske
arbeide, kan ikke fordrives ved love, men den
væsentligste løftestang må undervisningen og
opdragelsen være, hvorved der må arbeides hen på agtelse
for arbeidet som opfyldelse af en statsborgerlig og
sædelig pligt og udbredelse af den erkjendelse, at
ethvert arbeide har ligestort værd, når det kun
optager mandens fulde kraft og hele sædelige alvor.
Hvor meget indførelsen af undervisning i skolerne
*) Dette gjælder Tyskland.
Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
