Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 7de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 1O.
TEKNISK UGEBLAD.
39
over grundtrækkene og grundbegreberne af
statsøkonomien kunde virke i denne retning, får
pædagogerne bedømme, men det må være klart også for
lægmænd, at al befordring af kaste- og klasseånden
omhyggelig må undgåes i skolen, og ved at give
de lavere klasser anledning til at erholde
grundigere kundskaber, end det for tiden navnlig i
lands-skolerne kan ske, vil nok en omstændighed kunne
fjernes, der fordetmeste foranlediger de dannede,
og halvdannede til at se ringeagtende ned på den
arbeidende befolkning og vanskeliggjør tilnærmelsen
mellem de forskjellige klasser. Navnlig måtte der
sørges for en grundig fagskoleundervisning, der efter
det trufne valg af livsstilling - altså uden
frem-avling af indbildning om dannelse - fuldstændig-
gjør kundskaberne og hæver den arbeidende klasse
med særligt hensyn på deres fag til et høiere
åndeligt nivå og derved skaber et nyt element i
agtelsen for dem. At videre lettelsen i militærtjeneste
også måtte søges efter andre grundsætninger, turde
efter oplysningerne om den indflydelse, som de nu
gjældende udøver på valg af livsstilling, være
indlysende. Endelig - og det turde være det
væsentligste og vigtigste - er en alvorlig og fordomsfri
anstrængelse nødvendig for at befri det fysiske
arbeide fra det brændemærke, som dets ringeagtelse
bærer i sig, således at de bliver istand til også i
materiel henseende at grunde en livsstilling, der
ikke udfordrer den høieste æstetiske og fysiske
fuldkommenhed for at blive tålt.
Håkonshallens restaurering.
Af Thrap-Meyer.
I anledning de i nummer 7 af «Teknisk
Uge-blad» af hr. arkitekt Herman M. Schirmer gjorte
denunciationer vedkommende Håkonshallens
restaurering, kan det oplyses, at det allerede førend
påbegyndelsen af denne var vedtaget som resultat af
undersøgelser, der varanstillede dels af hr. arkitekt
Christie dels af et dertil opnævnt skjøn af
mur-mestere, at der intet var til hinder for at bibeholde
bygningens murevægge i deres tilstand ude af lod.
Disse oplysninger kunde hr. arkitekt Herman
M. Schirmer have erholdt hos rette vedkommende,
hvis det havde været ham sagen om at gjøre.
Om måden, hvorpå flader og vinduer i det
enkelte er behandlede samt om «armaturernes*
anordning, finder jeg ingen opfordring at udtale mig.
Dette er en sag, der bedst vil kunne oplyses af
arkitekten selv, hvis han forøvrigt skulde finde sig
opfordret til at respektere denne slags skriveri.
Hvad forfatterens kritik over de fremtidige
arbeider angår, da finder jeg denne mildest talt
noget forhastet, aldenstund den selvfølgelig knytter
sig til arbeider, der ikke endnu er udførte, og
hvortil der heller ingen planer foreligger.
Diskussion i Den Polytekniske Forening
over eentralopvarmning efter Bechem & Post’s system.
(Ports, fra no. 9).
Arkitekt Nissen. Er ikke fagmand og kan således
ikke udtale sig om apparatet. Han havde seet det i
virksomhed og fandt det meget godt. Han troede imidlertid, at
Sinding havde for store tal i sin beregning. For almindelige
beboelsesrum kunde der således neppe regnes mere end 100
m3 pr. rum. Haves da en bekvemmelighed på 6 værelser, så
bliver dette 600 ni3, hvilket efter 300 kr. pr. 100 m3 giver
en anlægskapital af l 800 kr. Fratrækkes ovnes kostende med
600 kr., så fåes til rest l 200. Eegnes forrentning heraf efter
7 pct. istedetfor Sindings 8 pct., så fåes i forrentning 84 kr.
mod Sindings 200 kr. Herfor haves da behageligheden ved
en jevn temperatur og mindre pas.
Klingenberg. Det har været sagt at apparatet passer
sig selv; men han tror at luftopvarmnings apparaterne også
kan passe sig selv. Pasning af ventilationsarrangementet er
dog vanskelig. Her må arkitekten og ventilationsingeniøren
arbeide hånd i hånd, således at kanalerne anordnes, så luften
får en langsom gang og ikke får en ret, gjennemgående
gang, men danner turneringsstrømme.
Hvis luftopvarmningen er ordentlig anordnet, må den
desuden tjene til at magasinere varmen. Der var brugt en
beregningsmåde her, der forekom ham besynderlig; man
udregnede anlægsomkostninger og rentabilitet pr. m3, hvilket
ikke kunde være rigtigt. Man beregner jo hedeflader og
af-kjølingsflader pr. m2, og da kan ikke rentabiliteten udregnes
pr. m3. Hr. Jespersen havde spurgt, om ikke endel af
varmen vilde medgå til at opvarme ventilationskanalerne. Dette
var vistnok så, men i den nyere tid havde man begyndt at
anvende naturkræfterne, der virker udenfor og ovenover
taget, og heri havde man drevet det meget vidt.
Ved apparatets skiddenfærdighed havde han ikke tænkt
så meget på sod som på støvet fra gaderne.
Sinding. Han så sine bemærkninger angående
hedefladen misforstået. Spørgsmålet bliver nemlig her:
hvormeget varme der kan overføres pr. m2 hedeflade, og dette bliver
større, jo raskere forbrændingsprodukterne stryger langs
fladen; men der vil da naturligvis trænges så meget større
hedeflade for at kunne udnytte forbrændingsprodukternes varme
før de går i skorstenen. Kjedlen bliver herved stor i forhold
til det øvrige apparat og til brændselforbruget, og den bliver
derfor forholdsvis dyr.
Naumann. Kan kun svare, at kjedlen udvikler mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
