Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 7de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. IC.
TEKNISK UGEBLAD.
Heraf bliver idetmindste 75 pct. anvendt til offentlige
Øiemed og kun 25 pct. til forsyning af husene i omtrent
følgende forhold:
Til spylning af kloakerne......139.000 m«
« vanding af gader og pladse .... 65.000 «
« husbrug ,..........95.000 «
« forsyning til offentlige anlæg . . . 23.000 «
« - « - fontæner . . . 9.000 «
Afgang og tab..........38.000 «
369.000 m8.
Heraf fremgår, at det offentlige vandforbrug udgjør 120
L, medens privatforbruget kun udgjør 421. pr. hoved og dag.
En anden mislighed er det, at det bedste vand ikke
udelukkende bliver anvendt til husbrug. Der bliver idetmindste
leveret 125000 m3 udmærket friskt drikkevand daglig, altså
55 1. pr. hoved; men den største del bliver forbrugt til
offentlige Øiemed, medens det store flertal af indvånerne bliver
forsynet med det mer eller mindre forurensede vand fra
Ourcq-kanalen eller med Seine-vand fra pumpestationen ved
Chaillot.
h. Gas i Amerika. Ingeniør B. Andrae fra Wien var
1 forrige år i Amerika for der at studere fremskridtene på
belysningsvæsenets område. Af en skrivelse fra ham til hr.
dr. Mandl i "Wien tages følgende:
Gastilvirkningen befinder sig her i en fuldstændig
omvæltning. At tilberede stenkulsgas har allerede på mange
steder ophørt at være nogen ’ industri, og det er ligeså
sikkert og ubestridt, som 2 X 2 = 4, at vandgas og måske
også generatorgas, således som den nutildags i almindelige
generatorer bliver fremstillet for ophednindsprocesser, i
Amerika vil have fremtiden for.sig såvel på fyringens som
belysningens område.
Den, som ikke endnu fabrikerer vandgas, vil i den
allernærmeste fremtid se sig nødsaget til at gjøre det, thi
konkurrencen er allerede stærkt i hælene på sagen og vil snart
betvinge de gjenstridige. Thi vandgasfabrikerne fremstiller
ikke alene gas af større lysstyrke, men sælger den også
billigere, og på mange steder er allerede gasprisen gået ned fra
2 dollas 50 cent og 2 dollar 23 cent til l dollar 50 cent og
i Brooklyn ved New-York siden 1ste juli 1883 endog til l
dollar pr. 100 kubikfod engelsk. Dertil leverer anstalterne
gas, der brændt i gadelygte og målt med Bunsen-fotometer
svarer til en styrke af 22 til 28 normallys, og en sådan
gas turde - efter udsagn fra funktionærer ved sådanne værk
- leveret i beholderen her komme på ca. 35 til 40 cent pr.
1000 kubikfod engelsk, så at den yderste grænse for
prisnedsættelsen endnu slet ikke synes nået. Tager man nu i
betragtning, at de her anvendte vand-gasapparater sletikke er
indrettede for en økonomisk drift, og at vi i
ovnkonstruktioner langt videre og mere rationelt udnytter den frembragte
varme, samt at sagen overhovedet og netop derved, at der
allerede findes konkurrerende gasværk med en daglig
konsumtion af over tre millioner kubikfod engelsk, endnu meget
raskt vil blive forbedret, så er der al mulig chance for, at
vandgas og generatorgas også for vore forhold er kaldet til
i den nærmeste fremtid at spille en betydelig rolle såvel for
fyring som for belysningsøiemed.
h. Emaljering af støbejernsgjenstande. Otto Holrenz
i Beresdorf har taget patent på en ny fremgangsmåde
for emaljering .af støbejernsgjenstande. Denne grunder
sig på den kjendsgjerning, at emaljen hefter bedre på
hvidt jern end på gråt, fordi dette sidste indeholder en
mængde frit kulstof (grafit), han går derfor ud fra at de
gjenstande, der skal emaljeres, støbes af et rujerii, hvis
flader er grafitfrie. For at opnå dette bliver støbeformen af
fugtig formsand overtrukket med stoffe, der uddrager
kulstoffet, Hertil egner sig bedst svovl, der med jernets frie
grafit danner svovlkulstof, som forbrænder i statu nascendi.
Holrenz benytter fint svovlpulver, hvormed han enten alene
eller i forbindelse med pulveriseret kvarts eller trækul
bestrør formen. Efter det anvendte jerns natur bliver der til
blandingen at tage mere eller mindre svovl, men altid så
meget, at støbegodset på de steder, der bliver udsat for
svovlets indvirkning, overtrækkes med en hud af hvidt jern. Det
således fremstillede støbegods bliver ikke, således som hidtil
brugt, som forberedelse for emaljeringen beitset, men
grundmassen bliver direkte strøget på den kun mekanisk rensede
overflade.
Et lignende resultat skal opnåes, når man bestryger
støbeformen med olie eller petroleum, hvorved en del af
grafit en bortskaffes, idet den danner klllvandstofforbindelser, der
under støbningen forbrænder.
For endelig at befrie selv færdigt støbegods for det i
overfladen heftende grafit bliver det bestrøget med
svovlsyre af 60° Bé. og derpå glødet, hvorved den i porerne
indtrængte svovlsyre virker på grafiten på lignende måde, som
formens svovlpulver på det flydende jern.
h. Galvaniserede jernrør for vandledninger. I no.
87 for 7de novbr. f. år af «Deutsche Bauzeitung« er der
med hensyn til anvendelse af galvaniserede jernrør til
vandledninger anført følgende:
Galvaniserede jernrør såvelsom støbejernsrør viser sig i
bergværkspumper og tilsluttende rørledning, i hvilken der
altså hersker rask gjennemstrømning under stort tryk, inden
kort tid indvendig blank poleret, det vil sige, de undergår
en afslibning. Almindeligt drikkevand opbevaret længere tid
i kar af zinkblik optager betydelige spor af zinksalte,
hvorfor også zink synes betænkeligt som materiale for
drikkevandreservoirer og kun sjeldent bliver anvendt hertil.
Zink anvendt til ydre beskyttelse for nedgravede
jernrør turde være lidet tilrådeligt, da de øvre jordlag i
byerne sjelden er fri for salpetersure (opløselige) salte, og humus
og ligeledes indeholder myresyre, hvorved en snarlig
ødelæggelse af det tynde zinkhylster må forventes. Hertil meddeler
bygmesteren for den storartede Albvandledning, oberbaurath
dr. von Elmann i no. 101 af samme tidsskrift følgende:
Allerede i en række af år er der såvel ved de af mig
byggede og ledede vandværker her i byen som også ved
samtlige vandværker i ni grupper af den wiirtembergske Rauhen
Alb, endelig næsten i samtlige by- og landsbykommuner i
hele landet ved de såkaldte «privat og husvandledninger» for
drikke- og nyttevand udelukkende anvendt galvaniserede
smede-jernsrør og dette ligefra forgreningen fra den støbejerns
hovedledning til de forskjellige afløb og kraner i bygningerne.
Rørene bliver før benyttelsen omhyggelig prøvet for det
tilsvarende vandtryk med den fornødne sikkerhedsgrad
(fordetmeste op til 12 til 15 atm.); anvendelse af et andet
material til sådanne sideledninger er her inden grænserne af
12 mm. til ca. 35 mm. indre diameter ikke brugelig, og efter
de fleste af vore byers forvaltningsstatuter og
vandafgiftsbe-tingelser, således også her i Stuttgart, er andre materialier
udelukket. Godstykkelsen i rørene, der skal fremstilles uden
sveisning, samt deres øvrige beskaffenhed bliver det
betræffende vandledningsselskab nøie foreskrevet; godstykkelsen
må være aldeles lig de foreliggende mønstre og må f. ex. ved
en kaliber af 25 mm. udgjøre fulde 4 mm. Galvaniseringen,
der udføres med stor omhyggelighed, finder sted på begge
sider. Trykprøverne fra forgreningen af til udløbene bliver
stedse foretaget under embedsmæssig kontrol, og der finder
ingen vandtilførsel sted, før disse er udførte. Med de efter
de opsatte forskrifter fremstillede og anvendte
smedejerns-rør og deres udenlukkende indlægning i bygningerne er der
hidtil kun gjordt gode erfaringer og ikke mindre for de i
jorden nedlagte ledninger af galvaniserede rør; der opstod
kun høist sjelden lækager, og der har med hensyn til fortæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
