Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 7de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
TEKNISK UGEBLAD.
7de marts 1884-
forholde, men under vore små arbeidsforholde formodes det,
selv om der forudsættes en langt fyldigere udvikling af
kon-traktørsystemet, end som virkelig kan ventes, at ville tage
en længere tid, forinden den slags arbeider med virkelig
fordel for alle parter kunne håbes udførte ved kontraktørér og
helt indgår under disses virkefelt. Sålænge det nuværende
forhold faktisk er tilstede og ikke kan forandres, må
vedkommende bygningsadministration selv til enhver tid have de
fornødne midler og redskaber til sådanne arbeiders udførelse.
Under diskussionen syntes der at herske samstemmighed
om ønskeligheden af kontraktørsystemets større og
almindeligere anvendelse hos os, end hidtil har været tilfælde, og
den væsentligste dissens under diskussionen dreiede sig om
den i foredraget antydede skilnen mellem arbeider, som egnede
sig eller foreløbig ikke egnede sig for udførelse ved
kon-traktør.
Principielt var vistnok ingen imod systemets anvendelse
under alle tilfælder, og det var blot de særegne og små
forholde, hvorunder her kan arbeides, som antoges idetmindste
for det allerførste at stille sig hindrende iveien og motivere
de antydede undtagelser.
Dette fandt også sit mere bestemte udtryk under
diskussionen og afstemningen om den af forsamlingens pluralitet
fattede resolution, der slutteligen skal refereres.
Porresten fremkom også under diskussionen diverse
udtalelser og oplysninger om, hvordan koutraktørsystemet i mange
henseender virker hen til uddannelsen af en langt dygtigere
arbeidsstok, end de hidtil almindelig brugte arbeidsmetoder,
(små akkorder og dagløn) og altså også en rigeligere fortje-
neste for alle, som umiddelbart havde med arbeidet at gjøre,
uden at dette derfor behøvede at betinge høiere enhedspriser,
end de hidtil almindelige.
Endvidere udtaltes forskjellige meninger om, hvorvidt
den nu almindeligt benyttede anbudsklausul «man
forbeholder sig ret til ikke ubetinget at måtte antage det laveste
eller noget anbud» var stemmende med ret og billighed og
burde bibeholdes eller søges forandret.
Også angående måden, hvorpå de forskjellige slags
arbeider vød deres bortsættelse til kontraktør helst burde
beregnes og specificeres i kontrakten, faldt der divergerende
udtalelser, uden at der dog fra nogen kant blev præciseret,
hvad der måtte ansees for det bedste og rimeligste. I de
fleste tilfælder vilde vistnok fastsættelsen af en bestemt
grundpris for målsenheden af de forskjellige slags arbeider være
det sikreste fundament for et opgjør med kontraktøren, og
specielt hvor der kunde tænkes mulighed af senere
forandringer i den oprindelige arbeidsplan, men forøvrigt kunde der
jo også forekomme mange tilfælder, hvori bestemmelsen af
en rund sum for fuldførelsen af samtlige på en vis længere
strækning eller enkelt arbeidssted forekommende arbeider,
måtte være at foretrække,
Til slutning blev der af forsamlingen med betydelig
pluralitet vedtaget følgende resolution:
«Foreningen finder, at kontraktørsystemets anvendelse
ved byggearbeider medfører væsentlige fordele, og formener,
at en almindeligere benyttelse deraf end hidtil ved vore
offentlige og kommunale byggearbeider er at anbefale*.
Foren i ngsefterretni nger.
= Ingeniør- og Arkitektforeningen. I
månedsfor-samling mandag den 3die marts indvoteredes d’hr. arkitekter
H. M. Backer, B. Lange og Holm-Munthe. Den
motiverede foreningsudtalelse i anledning «kontraktørsystemets
anvendelse ved vore større offentlige og private byggearbeider*
refereredes.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 4de marts
tilstede 56 medlemmer. Der indvoteredes: hr. ingeniør
Å. Norbech-Olsen, Kristiania og hr. ingeniør August
Dorph, Statens havnevæsen. Hr. professor L. Dietrichson
holdt foredrag, der fortsættes i næste møde den Ilte
marts, om Norges Stavekirker.
Tekniske meddelelser.
n. Egte bygningsmaterialer. Atter igjen. I en af de
mest befærdede strøg i Stockholm, faldt forrige mandag et
par meter langt gesimsstykke ned i gaden med den følge, at
et 4V2 år gammelt pigebarn blev ihjelslået og en voxen kone
hårdt kvæstet af den nedstyrtende gibs- og kalkmasse. For
fire uger siden skal der have faldt noget ned fra samme sted
og forøvrigt i byen kan gesimserne ses at have betænkelige
revner og feil, hvilket skriver sig fra det vexlende veir.
Stockholmerbladene kræver, at der træffes alvorlige
forføi-ninger for at hindre sådanne altfor sørgelige hændelsers
gjen-tagelse, og da lignende forføininger nok også turde være
fornødent andetsteds, hidsætter vi hvad et af hine blade b. a.
udtaler:
I framsta rummet maste man till hrr bygmåstare stalla
den o’nskan, att de soka gifva storsta mojliga fasthet och
varaktighet at gesimser och andra delar, från hvilka ett ras
skulle medfOra de farligaste verkningar. Yid en blick på
m angå af våra både aldre och nyare byggnader ar man
verk-ligen frestad antaga, att de respektive byggrnastarne hvarken
med hånsyn till murbruksberedning eller i fragå om
konstruktiv erfarenhet stå på hojden af yrkesskicklighet. Sårskildt
rorande gesimser skulle man kunna begara, att dessa både
finge en åndamålsenligare form och ett solidare utforande an
de fritt svafvande och løst hopgyttrade utsprang, som man nu
ofta får se.
Att de har antydda olågenheterna ha et starkt stod i en
olåmplig byggnadsordning vilja vi ej bestrida, och vi hoppas
att åfven at detta hall något skall goras till forebyggande
af sådana beklagliga tilldragelser som den vi nu haft den
sorgliga pligten att anteckna.
h. Paris’s vandforsyning. Følgende statistiske
oplysninger om "vandforsyningen i Paris er taget fra «Journal des
Debats». Forfatteren erklærer den daglige levering til
husbrug for utilstrækkelig, medens der til besprøitning af
gaderne og andre offentlige Øiemed bliver anvendt et
uforholdsmæssigt stort kvantum. I året 1877 udgjorde den samlede
daglige levering 185 1. pr. hoved, for nærværende 164 L, og
den vil først efter fuldførelsen af det under bygning værende
vandværk stige op til 180 1. med en befolkning af fortiden
2230908 indvånere.
Følgende er, hvad der daglig tages ud af de ledninger
og brønde der forsyner Paris:
Vanne......100.000 m3.
Dhuis......21.000 «
Arcueil...... 2.000 c
Ourcq......125.000 «
Seine.......60.000 «
Marne......54.000 «
Artesiske brønde . . 7.000 <
369.000 m3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
