Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 14de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 11.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Mere om cellulosefabrikationen. - Småmotorer og
arbeidsmaskiner. - Salicylsyren og dens værdi for konservering af
fødemidler. - Foreningsefterretninger. - Tekniske meddelelse r:
Lidt om reduktion af karter og tegninger. - Smålensbanens 3
sexkoblede godslokomotiver. - Vestbanernes rullende materiel. -
Træmasse-fabrikationen. - Fredrikshalds kanal. - Bergens mek. værksted. -
Midlere arbeidsfortjeneste. - Fra Sverige: Jernmarkedet. - Nor-
kb’pings gasværk. - De svenske statsbaners. - Kemisk
undersøgelses-anstalt. - Teknologforeningen. - Ingeniørsfo’reningen. - Statsbidraget.
- Malmo gasværk. - Receptkasse: Alkohol af kastanier. - Ny
fremstillingsmåde for dynamit. - Glacering af jern. - Personalia.
- Planche II. - Patentbeskrivelser: Gasrensningsmetode af O.
Pibl. - Forbedret fremgangsmåde ved metalstøbning af Th. Fleitmann.
- Fremstilling af lugt- og farvefrie alkoholer.
Mere om cellulosefabrikationen.
Af ingeniør F. Stormer.
I no. 9 af Ugebladet tager hr. Pedersen fat paa
noget, han kalder «hr. Størmers flotte beregninger»,
og gjør ud af dette et stort stykke.
Læseren vil imidlertid erindre, at jeg aldeles
ingen «beregninger» har leveret, men alene gjort
opmærksom paa det ravgale i hr. Pedersens. (Til
dette tænker jeg også for eftertiden at indskrænke
mig, da det ikke er i min interesse at give flere
oplysninger end de, man kan få ud af min
patentbeskrivelse). Min «flothed» har simpelt hen
indskrænket sig til at påvise, at hr. Pedersen i
sine «beregninger» havde glemt at multiplicere en
af de vigtigste faktorer med 4.
Sagen var, at hr. Pedersen, dengang han skrev
sin første artikel, ikke havde forstået virkningen
af den flerdobbelte fordampning, men alene regnede
simpel, enkel fordampning.
Hans beregning lød jo i første artikel: «Til
fordampning af de 100000 kg. vand daglig samt
til tørkingen af cellulosen etc. vil udfordres 14 500
kg. kul daglig, medens de i luden opløste stoffe
kun repræsenterer 4000 kg. kul».
Resultatet var derfor, at jeg var i en
under-ballance af 10500 kg. kul daglig.
Af artiklen i forrige 110, ser man
imidlertid, at han siden må have lært, hvad dette simple
fysiske fænomen, som kaldes den «flerdobbelte
fordampning» er for noget. (Redaktionens
anmærkning og min artikel har muligens forøget hans
kundskaber på dette felt) og faciten på hans
«beregninger» er derfor også denne gang en ganske
anden end i den artikel, han debuterede med.
Medens han i sin første artikel debiterede mig
for en daglig underbalance af 10500 kg. kul,
bliver denne post, nu i hans sidste artikel reduceret
til 5400 kg. altså til det halve.
Det skulde nu synes, at forfatteren, som jo
efter eget sigende alene optræder for at «tage
blåret ud af øinene på folk» og for at belære
publikum, burde have gjort opmærksom på, at han i
sin første «beregning» var kommen til at regne det
dobbelte af, hvad han senere har fundet at være
det rette. For almindelige folk er jo en
difference af 100 pct. ikke noget, som man t så
aldeles kan springe over.
Men hr. Pedersen lader sit publikum i
fuldstændig uvidenhed om, at der har været noget galt
i plukfisken.
Den måde, som hr. Pedersens resterende 5 000
kg. er fremkommen på, er heller ikke «hævet over
tvivl*.
Det er et af de mest bekjendte resultater fra
fysiken. at ikke ethvert legeme ved sin
forbrænding frembringer samme mængde varme, men at
forskjellen her er meget stor, så at f. ex. vandstof
frembringer 5 gange mere varme end kul. Ikke
desto mindre regner hr. Pedersen alle de opløste
stoffe lig kul, enda de for en ikke liden del netop
består af vandstof. Atter en feil som med
kjendskab til fysik burde været undgaaet.
Hr. Pedersen taler om en «analyse», han har
gjort af luden; men denne analyse vil neppe
stå for nogen kemiker; thi den består simpelthen
i, at han har slængt alle de opløste stoffe
tilsammen på sin bismer uden at undersøge, hvad
de består af.
Endvidere feiler kanske også forfatteren betydelig
ved at anstille sine beregninger for Moss
cellulosefabrik på grundlag af resultater, der er opnåede
ved den fabrik, som han selv bestyrer; thi det er
jo ingenlunde sagt at de forøvrigt er lige.
Havde det været muligt for ham at bringe
ind i «beregningen» de korrektionscoeficienter, som
disse mangelfulde betragtninger nødvendiggjør,
vilde hans facit rimeligvis blevet mere
overensstemmende med faktum, og af sine resterende 5000
kg. kul vilde han kanske ikke have havt tilbage
mere end af sine første 5000, som han jo lige for
publikums næse har forstået sporløst at eskamotere
bort.
Med sine «beregninger» som våben har han
med overlegenhed kastet sig over mit udtryk «en
liden ild». Jeg skal dog være den første til at
indrømme, at dette ord ingenlunde er teknisk, men
læst i sin sammenhæng og med de ledsagende
oplysninger, måtte det være let at forstå, at i forhold
til de store kvantiteter af varme, det her var tale
om at spare, var denne ild en ubetydelighed. Jeg
oplyste også om, at apparaterne på Moss, som - hvad
end hr Pedersen vil sige - er de første, som har
løst dette problem, ingenlunde har nået
fuldkommenheden, men at de som enhver begyndelse lider
af mangler, som jeg dog ser udvei til at afhjelpe,
så at jeg har lov til at sætte aldeles ud af
betragtning denne «extra» varme, som det ikke har været
let at bestemme størrelsen af, tildels fordi vi til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
