Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 14de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
TEKNISK UGEBLAD.
I4de marts 1884
brændsel har brugt rå bark og andet dårligt
bræn-dematerial.
Det havde for resten været let for hr.
Pedersen at få nøiagtig rede på denne «lille ild», som
nu interesserer ham så meget, samt på mangt
andet: da det nemlig blev mig bekjendt, at han vidt og
bredt f6r og talte om sine «beregningen/, og at han
havde gjort de ihærdigste anstrængelser for at
hindre anlægget af fabriken i Trondhjem, gjorde jeg
det tilbud, at fabriken på Hafslund skulde få vælge
2 kompetente og upartiske mænd, som da skulde
få lov til at se og studere apparaterne på Moss og
så fælde sin dom. Gik denne dom mig imod, da
stod jo hr. Pedersen med palmer i hænderne.
Sådant tilbyder man ikke, uden at man ved,
man har retten på sin side; men sådant afslår man
heller ikke, dersom det alene er en om sandheden
og publikums «oplysning» at gjøre. Men hr.
Pedersen, han afslog tilbudet!
Værdien af hans store ord og hans egen tro på
«beregningerne» er herved illustreret.
Har hr. Pedersen frygtet for, at dommen skulde
gå ham imod, så at han kunde gå glip af den
anledning til at rakke ned på en konkurrent?
Skulde han kanske have gjort regning på, at,
selv om disse «beregninger» måtte blive påvist at
være gale og umodne, vilde der dog altid, som man
siger, «bli ve hængende noget igjen» ?
Angående nyheden af min opfindelse har jeg
før udtalt mig. Efter de forskjellige
patentkommissioners udtalelse har jeg ret til at stole på den,
selv om enkelte dele skulde være kjendt før og
specielt gjennem mit eget patent af 1875.
Men dette er for resten et spørgsmål, som det
bliver domstolens sag at afgjøre og ingenlunde
konkurrenters.
Anm. Ovenstående artikel var indsendt til optagelse i
foregående nummer. Red.
Småmotorer og arbeidsmaskiner.
Det er vel allesteds bekjendt, at småmotorerne
udøvede og endnu udøver en væsentlig indflydelse
på arbeidsmaskinernes udvikling. Dette er også
let at indse, thi den mindre mester, der bruger
småmotorer, må fremfor alt søge i størst mulig grad
at udnytte motorens kraft. Når f. ex. en
møbelsnedker anskaffer sig en gasmotor for at drive
cirkelsag og båndsag, så vil han vel også snart komme
til at udføre andre arbeider som fræsning,
spunt-ning o. 1. ved maskinen; ja, tilsidst kommer endog
en høvelmaskine, polerapparat etc. i værkstedet.
Hos håndværkerne gives der nemlig flere forskjellige
arbeider, der under visse omstændigheder ligeså let
kan udføres ved en motor, og er engang en flere
hestes motor forhånden, så vil maskinernes antal
stadig tiltage; thi man har, som nævnt, ikke altid
kun et slags, men forskjellige arbeider at udføre
i dagens løb, hvad der ligeså let kan ske ved
maskinerne.
Er maskinerne først der, da kan håndværkeren
også overtage mere omfattende arbeider og ved den
forøgede omsætning således udnytte den større
anlægskapital. Cidere har småmotorerne også med
hensyn til kraft og rumbesparelse været af
indflydelse på arbeidsmaskinerne. I de som oftest kun
leiede rum skal nemlig så meget som muligt
placeres, medens der alligevel må stelles husholderisk
med de forhåndenværende hestekræfter. Ved små
anlæg træder netop de økonomiske betingelser
skarpere frem end ved sådanne, hvor forholdene er
gunstigere, og en arbeidsfordeling lettere lader sig
udføre.
I henseende til brug af motorer står
sandsynligvis bogtrykkerierne høiest, da remskivens
funktion er den samme som den før brugelige drift
uden konstruktionsforandring af hurtigpressen.
Anderledes er det i bogbinderierne, hvor motorerne
var af en betydelig indflydelse på arbeidsmaskinernes
udvikling. Der drives heftmaskiner, prægepresser,
satineringsvalseværker, beskjæringsmaskiner og
mange andre små hjælpemaskiner af motoren. Hvad
gives overhovedet nu for en bedrift, hvor motorerne
ikke fremkalder en eller anden arbejdsmaskine; man
finder dem hos konditoren såvelsom hos
sæbesyde-ren, hos bageren såvelsom hos slagteren. A propos,
hos bageren holder det hårdest. Er det
håndværkets eller deigens kleberigheds skyld? I de
militære bagerier har æltemaskinen allerede fundet
indpas i større målestok, og det tør vel forudsiges, at
den også vil finde indgang hos de mindre
bager-mestere, såsnart der kun bliver konstrueret motorer
til den laveste pris. Hovedbetingelsen for større
udbredelse af motorerne er billig gas eller vand og
endnu mer den raskere udvikling af de motorer, der
anvender petroleum, hvorved også landsbygden er
givet mulighed for at kunne drage nytte af
motorernes velsignelsesrige virkninger. I det sidste er
der også åbnet gasmotorerne en fremtid i drift
af dynamo-elektriske maskiner, og kan først det
nyeste system af gasmotorer finde udbredelse til
drift af jernbanemateriel, så er disse komne ind på
en vei, som gasfabrikerne vil komme til at skatte
høit.
På motorfrembringelsens gebet vil der sandsyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
