Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
55
man i blandingen nedsætter den firkantede med sild
og ferskt vand fyldte blikboks, som er 65 cm. høi,
hvis bund er 15 cm. på hver kant, og hvis øvre
åbning er 20 cm. på hver kant, og dækker det hele
vel med et låg og et klæde eller en matte.
Blikboksen rummer 20 L, og man må ved erfaring fiude,
i hvilket forhold man ligeoverfor de forskjellige
Øiemed bør tage vandet og silden til Sammes
fyldning. I blikboksen må der ikke komme noget af
saltlagen.
Det vil af flere grunde være fordelagtigere at
fryse en større mængde selv på engang end at gjøre
dette til forskjellig tid med mindre mængder. Man
bør da have flere blikbokser og ligesåmange
isolerede dobbeltønder og anvende disse på den måde,
at man først sætter bokserne i de mindst kolde
og efterhånden flytter dem til de koldere tønder.
Såsnart kuldeblandingen viser 0° er den udbrugt.
Det forekommer mig, at sådanne sildisblokke
med fordel måtte kunne gjøres til en handelsvare,
når man tager hensyn på den ene side til de klager
over mangel på agn, som til enkelte tider og på
enkelte steder fremkommer fra fiskerne og på den
anden side til, at der netop i den kolde årstid her
på Østlandet, hvor man har overflod af is fiskes
store mængder sild, som mangengang endog uden
hjælp af kunstig kuldeblanding vilde kunne
indfry-ses. Om man ved store anlæg her undertiden måttte
tage kunstig kulde tilhjælp, vilde det rimeligvis
også lønne sig at tilgodegjøre den fra
kuldeblandingen faldne saltlage, hvad der neppe vil svare
regning, om frysningen foretages i det små.
Foreningsefterretninger.
= Ingeniør- og Arkitektforeningen. Møde 17de marts
1884. Der refereredes skrivelse fra komiteen til behandling
af forslag om forandring i bestemmelserne om skjøns- og
taksationsforretninger, hvori meddeltes, at spørgsmålet
fandtes at være af overveiende juridisk natur og således mere
egnet til behandling af juridisk kyndige mænd med bistand
af teknikere. Derefter holdt ingeniør L. Meyer et foredrag
over de ved den norske havnebyguing anvendte moloprofiler.
Foredraget vil blive fortsat i næste møde.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 18de marts
tilstede 44 medlemmer. Hr. artilleriløitnant Olsson
afsluttede sit foredrag om prøvning af jern og stål samt om
fremstilling af tæt stålstøbegods efter Martin-metoden, hvorefter
hr. grosserer Sporck fra Trondhjem gav en beskrivelse af
et nyt amerikansk central-luftopvarmnings-apparat. I næste
møde den 25de ds, vil hr. fiskeri-inspektør Lån d m ar k holde
foredrag om l ax e t rå p per.
m. Murernes union i Kristiania skal anskaffe en ny fane
efter tegning af arkitekt Harald Olsen. Den udføres hos
maler Josef Eriksen. Det er meningen, at den skal være
færdig til 17de mai anstundende.
Tekniske meddelelser.
n. De nye fiskehaller på Ruseløkbakken er nu såvidt
færdige, at de igår kunde forevises for en del Indbudne,
deriblandt pressens repræsentanter. Da redaktionen af dette
blad ikke var anmodet om at deltage i besigtigelsen,
henviser vi vore læsere til de politiske blades meddelelser om
anlægget.
h. Farvede fotografier. Til fremstilling af blåe billeder
anbefaler Heckel først at bestryge papiret med en opløsning
af l del ammoniumjerncitrat i 7 til 8 dele vand og derpå
behandle det med en opløsning af l del rødt blodludsalt i 8
dele vand. Efterat det har været udsat for lysets
indvirkning, bliver billedet simpelthen vasket med vand. De med
ammoniumjerncitrat og ferricyankalium fremstillede billeder
bliver violette istedetfor blå, når man først tilsætter
citratopløsningen en ammoniakopløsning. Bøde billeder erholdes
ved at væde papiret med en opløsning af l del urannitrat i
32 dele vand, udsætte det for lyset, indtil billedet er svagt
synligt, og derpå behandle det med rødt blodludsalt. Efter
Ehrmann bliver disse billeder ved efterbehandlig med
jernklorid grønne; ved passende variation af opløsningernes
koncentration kan man også erholde alle nuancer mellem
kanarie-gult og smaragdgrønt såvel på papir som på gelafin. Efter
Powers anvender man til fremstilling af blåe billeder to
opløsninger: 1) 6 dele jernklorid, 44 dele kobberklorid, 5 dele
saltsyre, 480 dele vand. Man bestryger hermed papiret og
lader det tørre i mørke. Dette meget ømfindtlige papir
udsætter man for lyset og behandler det derpå med 2) 4 dele
svovlsyre, 9 dele kaliumsulfocyanid, 10 dele opløsning no. l,
l 920 dele vand. Farven er blå, men kan ved behandling
med ferri cyankalium - l del på 30 dele vand - og
jernklorid blive overført til rødt. Man fixerer med blyacetat.
* Overføring af kraft ved elektricitet. I L’Électricien
no. 40 læses: «Det blev først berettet at Marcel Deprez
havde opnået at overføre 60 pct. af en motors mekaniske
nytteevne ved hjælp af elektricitet fra Weisbach til
Miin-chen. Det viste sig imidlertid senere at den industrielle og
elektriske overføring er betydelig forskjellig. Ifølge
pålidelige målinger fremgik der, at kraftoverføringen ved
elektricitet har varieret mellem 50 pct. og 60 pct. ved
modtagelses-stedet, medens den industrielle kraft ikke nåede mere end
fra 25 pct. til 35 pct. Deprez’s experimenter ved udstillingen
i Miinchen var meget smukke fra et videnskabelig standpunkt
betragtet, og de synes at bevise, at man tør gjøre sikker
regning på at kunne transportere mere end Y* del af den
kraft, som frembringes ved en motor.
* Karl den Store’s bro over Rhinen. Henimod
slutningen af det 8de århundrede beordrede Karl den store,
at en bro skulde bygges over Rhinen. Broen blev bygget
på pæle, men antændtes senere af lynild og nedbrændte lige
til vandlinien. Tyske ingeniører er for tiden beskjæftigede
med at optage levningerne af det gamle bygværk på Mainz
siden. Cirka 50 pæle, som har en længde af 5 å 6
metres, er allerede optagne og viser sig at være så friske, at
de fremdeles kan bruges som bygningsmaterial endskjøndt de
er henimod 1100 år gamle.
LD Belysningens indflydelse på luften i teatre af
M. von Pettenkofer. Forfatteren har i det kongelige
residensteater i Miinchen udført sammenstillende forsøg over
kul-syregehalten og temperaturen i luften ved gas- og elektrisk
belysning. Kulsyregehalten udgjorde i tomt hus og ved
begyndelsen af forsøgene fire titusindedele derimod ved:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
