Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
TEKNISK UGEBLAD.
21de marts 1884
lagte noget nær overalt i samme flugt som
gråstens-væggen.
Når Håkon Håkonsen har tilladt sig at opføre
bygningen på denne måde uden at afvente hr.
Schir-mers formening om kalkpudsen, så er dette vistnok
en uhørt dristighed af kongen; men man vil
undskylde kong Håkon; ved at iagttage en liden del
prøvepuds, der er bleven anbragt i to vinduesnicher
i selve hallen, vil nemlig enhver kunne se, at det
lader sig nokså herligt gjøre at pudse gråstens
væggen uden at erholde hverken «håndsbredtyk»
eller «Walkendorfs» pudstykkelse frem foran de
i flugt med gråstensvæggen liggende kvaderstene.
Hr. Schirmer tror endvidere at have fundet,
at man «virkelio: har behandlet det nye
gurt-bånd på den måde», at det «er hugget
omhyggeligt i bue»; men heller ikke denne usandhed
kan jeg lade hr. Schirmer beholde. Båndet er det
gamle bånd fra 1260 Enkelte stene, der var alt-
for meget ramponerede er visselig udtagne og
erstattede med nye; men disse er ved indsætningen
selvfølgelig lagte i båndets oprindelige flugt, hvilket
hr. Schirmer selv neppe vilde undlade at gjøre.
Hr. Schirmer afslutter sine ovenciterede
meddelelser om Håkonshallen med en del spørgsmål.
Når jeg undlader at besvare disse, da er det ikke
fordi, der hertil mangler mig lyst; men fordi j eg ikke i
denne sag agter at blande mig op i spørgsmål, der
for tiden ikke vedkommer mig. Jeg har i det hele
taget kun fundet mig opfordret til at gjendrive hr.
Schirmers påstand, fordi hans artikel har fundet
plads i «Teknisk Ugeblad». Artiklens indhold vil
derigjennem muligens tillægges en vægt, der ellers
neppe turde være opnået ialfald ikke iblandt de
uhildede teknikere, som kjende de angreb, der med
en besynderlig tvillingmoderlighed også i sin tid
udslyngedes mod et andet arbeide af samme art, som
Håkonshallens restaurering.
Om opbevaring af agn for fiskere.
Af prof. P. Waage.
En mand fra Vestlandet, som driver bankfiskeri,
har anmodet mig om at angive en fremgangsmåde,
ved hjelp af hvilken han kunde opbevare for
længere tid i fersk tilstand sild eller anden småfisk,
tjenlig til agn for fiskere. Da den fremgangsmåde,
som jeg i den anledning har bragt i forslag,
muligens kan have mere almindelig interesse og
foranledige en eller anden til at prøve samme i større
målestok som en forretning, har jeg troet at burde
offenliggjøre samme.
Opgaven er her at opbevare agnsilden i
ubedærvet tilstand i længere tid. Jeg har tænkt mig
denne opgave løst på den måde, at man fylder en
blikæske med en blanding af fersk sild og rent
vand og hensætter denne i en kuldeblanding sålænge,
indtil dens hele indhold er frosset til en isblok.
Når sådanne isblokker lægges i is i et ishus, må
de kunne opbevares i årevis uden at silden
be-dærves.
Har man tilstrækkelig kuldegrader i luften,
hvad dog vel sjeldnere indtræffer på Vestlandet, vil
naturligvis ingen kuldeblanding tiltrænges.
Blikbokserne tænker jeg mig gjort firkantede
og ikke runde forat sildisblokkerne bedre skal
kunne stues sammen, og bokserne bør gjøres noget
smalere i bunden og bredere oventil, forat
sildisblokken lettere skal kunne tages ud. Denne får
således form af en ret afskåret pyramide.
Det vil for bevarelse mod smeltning være
fordelagtigere at gjøre disse sildisblokke store; men
på den anden side vil det måske i mange tilfælder
for brugen være heldigere at anvende mindre
bokser, da man, når blokken først er løst op, snart
må bruge silden op, forat den ikke skal bedærves.
Det er indlysende, at jo mere ferskt vand man
fylder i boksen i forhold til silden, desto længere
vil blokken kunne transporteres, uden at silden
bedærves.
Kuldeblandingen får man ved at blande godt
sammen 3 vægtdele sne eller finstødt is med l
vægtdel almindeligt salt. Det er af vigtighed, at
både saltet og isen er knust meget fint. Saltet bør
i forveien være afkjølet. Forat kuldeblandingen
skal kunne holde sig så længe som muligt og
således blive vel udnyttet, bør den laves i et isoleret
kar. Også dette bør iforvejen være afkjølet med
is eller sne. Når is og salt i finstødt og afkjølet
tilstand blandes sammen i ovennævnte forhold, vil der
fremkomme en Vædske, hvis temperatur kan synke
lige ned til 18° under nulpunktet.
Mængden af den kuldeblanding, som udkræves
for at få en vis del sild indfrosset, afhænger
foruden af den omgivende temperatur også for en stor
del af den omhu og omtanke, hvormed man
arbeider. Det er derfor ikke muligt med fuldkommen
nøiagtighed at angive, hvormeget kuldeblanding der
skal til en boks af en vis størrelse.
Man vil i regelen nå målet på følgende måde.
Man tager f. ex. en almindelig tæt fisketønde, hvis
høide antages at være omtrent 63 cm. Denne
sættes ned i en stor fustage eller kasse således, at
mellemrummet mellem begges bunde og sider fyldes
med sagmug eller tæt pakket hø. Efterat
fisketønden er vel afkjølet med sne eller isvand, bringes
deri 25 kg. finstødt og afkjølet salt og 75 kg.
finstødt is eller sne. Disse røres godt sammen, hvorpå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
