Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 28de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13.
TEKNISK UGEBLAD.
57
Indhold: Kakelovne. - Dampskibe med reaktionspropeller. -
Foreningsefterretninger. - Materialleverance. -
Kakelovne.
Det ældste ildsted der kjendes hertillands er
«arem, der endnu den dag idag benyttes af vore
tømmerhuggere i deres skovhytter.
Aren afløstes i midten af det Ilte århundrede
af røgovnen, der endnu til for ganske kort tid siden
benyttedes i Vestlandets fiskeridistrikter, medens
den nok aldrig er bleven anvendt af Østlandets
almue. Senere ud i middelalderen sattes der
skorstenspibe på røgovnen, hvorved peisen opstod. Denne
har været i brug i Østlandets bygdelag lige ned
til vor tid.
Ved reformationstiden lader det til, at man
også her har begyndt med lukkede ildsteder. Der
fortælles således om Geble Pedersson (f 1557), at
han i sin sidste alderdom lod forskrive til
bispegården en statelig kakelovn, og det er
formodentlig levninger af denne ovn, der nylig fandtes i
Bergen, der hvor den første bispegård efter
reformationen stod. Ligeledes fandtes ved
jernbanear-beiderne i Oslo for nogle år siden i Ladegårdens
have en glasseret ovnskakel udført i
renæssancestil.
Da jernværkerne i det 17de århundrede blev
anlagt her i landet, begyndte disse at støbe
jernovne, der lidt efter lidt aldeles fortrængte
kakel-ovnene, hvis benævnelse de imidlertid har bibeholdt
lige til den dag i dag. Et apparat, der låner sit
navn til en lignende gjenstand men af en ganske
anden konstruktion, må have været vel kjendt blandt
det folk, der således overfører betegnelsen, og det
må derfor antages, at kakelovnen har været meget
benyttet her til lands, førend den blev fortrængt
af jernovnen. Den rette betydning af ordet
ka-kelovn har her endog været så lidet kjendt, at en
af vore første digtere har skrevet et digt: «til min
kakelovn »/hvori han imidlertid skildrer en ganske
almindelig jernovn.
Jernovnene blev fra Norge ført over til Danmark,
hvor de også ligetil i det sidste har været det
sågodtsom enerådende varmeapparat. Dette er
såme-get forunderJigere, som rnan i vort naboland Sverige
næsten ikke kjender jernovne. Da det må have
været ligeså let her at tilveiebringe den fornødne
lere til fabrikationen af kakelovne som i Sverige,
og i Danmark sandsynligvis endnu lettere, må
grunden til, at jernovne fandt sådant indpas i det
dansk-norsko monarki, vel søges i andre forhold og da
formodentlig i den beskyttelsestold, som lagdes på
ting, .der kunde skade monarkiets produkter. Ved
at hindre en større indførsel af kakelovne, for-
hindredes det også, at der gaves pottemagerne
anledning til at lære dem så godt at kjende, at der
kunde blive tale om at efterligne dem, ligesom også
jernovnenes større prisbillighed og letvinte
opsæt-ningsmåde tør have spillet en stor rolle, iallefald
her i Norge, hvor under dansketiden midlerne var
små, og håndværket stod laft.
I den nyere tid blev kakelovne første gang
anvendte her i byen på det kgl. slot og i
frimurerlogen. Senere har også flere private folk indført
dem i sine boliger.
I Sverige blev kakelovnene sandsynligvis
indført fra dette lands Østersøprovindser, hvor de den
dag idag sågodtsom udelukkende bruges. Trods
Sveriges store jernproduktion, har jernovnene der
næsten intet indpas fået. I enkelte
jernbanestationers venteværelser er de indførte, men de
vinder så lidet bifald, at de reisende om vinteren
heller opholder sig ude på peronen end i et rum,
hvor disse «ohelsosame» jernovne findes.
I Danmark har, som allerede nævnt,
jernovnene indtil for få år siden været den alm.
opvarm-ningsgjenstand, men i de senere år begynder man,
takket være et firma i Kjøbenhavn, A. Langballe
& Co’s ihærdige bestræbelser, også der at påskjønne
de virkelige kakelovnes store fordele.
Kakelovnene har sit hjem i Tyskland, hvor de
da også sågodtsom udelukkende anvendes med
undtagelse af Wartemberg, hvor jernovnen for en del
er i brug. Jernovne ansees i Tyskland for meget
skadelige for sundheden. Det støv, der samler sig
på en jernovn, svides og forurenser derved luften
i værelset, hvilket ikke forekommer ved en
kakel-ovn, der aldrig opvarmes så intensivt, at noget, der
kommer i berøring med den, kan brændes. Denne
omstændighed gjør, at der også i Wartemberg i de sidste
år har reist sig en voldsom agitation mod jernovne,
hvilke således lidt efter lidt også der vil komme af
brug, medens de her hos os har en udbredelse som
få steder, hvilket så meget mere må forundre, som
vi med vor lange vinter har dobbelt opfordring
til at søge at forbedre vort opvarmningsvæsen; der
er også al grund til at betragte ovnen som det
vigtigste møbel i vore leiligheder, hvad der er så
meget naturligere, som ovnene jo kan flyttes fra
sted til sted som andet bohave.
Lad os nu se, hvad forskjellen er på en
ka-kelovn og en jernovn. Den første ildes en å høist
to gange i døgnet, den sidste må i almindelighed ildes
stadigt. Den første er i sanitær henseende fortrinlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
