Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 28de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TEKNISK UGEBLAD.
28de marts 1884
den sidste mislig. Jernovnen svider alt, hvad der
kommer i dens nærhed; kakelovnen kan man gjerne
berøre uden at brænde sig. Jernovnen gjør
værelset enten for \armt eller ikke varmt nok;
kakelovnen tilveiebringer behagelig og jevn varme;
jernovnene sluger meget brænde, kakkelovnene lidet.
En jernovn er efter en del års forløb mere eller
mindre ubrugelig; en kakelovn kan holde sig i
århundreder. Hin forårsager smuds, denne er
renlig. Kakelovnen kan vaskes med en våd klud;
jernovnen må pudses med isensværte og smitter af.
En jernovn er en hæslig gjenstand, en
kakelovn er en pryd for et hvert værelse.
Ovennævnte firma d’hr. A. Langballe & Go.
i Kjøbenhavn har ubetinget gjort sig fortjent ved
at have indført ikke alene ovennævnte fortrinlige
ovne her i norden, men også en mængde andre
udmærket smukke høist interessante og praktiske
artikler for bygnings og dekorationsvæsenet; i
Kristiania findes også i en mængde private såvelsom
offentlige bygninger firmaets artikler anvendte, og de
er almindelig aneikjendte; og vi må tilråde enhver
fagmand eller forøvrigt interesseret, som besøger
Kjøbenhavn, ikke at undlade at aflægge et besøg i
nævnte firma’s permanente udstilling for kunst- og
dekorationsartikler, der er arrangeret i Kjøbenhavns
nyeste og eleganteste kvarter: «Nørre Boulevard
nr. 11», og som vækker alle besøgendes udelte
beundring.
Vi har også hos firmaets herværende
repræsentant, arkitekt Gustav Berg, seet flere smukke
tegninger og prøver af dets fabrikata.
Dampskibe med reaktionspropellere.
Første gang man forsøgte at fremdrive skibe
ved at indpumpe vand, som dreves ud igjen langs
bund eller sider ~- med såkaldte
reaktionspropellere - var i 1866, da der i England byggedes to
både, «Nantilus» og «Waterwitch», efter dette system.
Waterwitch var en kanonbåd bestemt for den
engelske marine. Den fremdreves ved to
vandstråler, som udtømtes gjennem mundstykker på siderne
ved vandgangen. Diameteren af hver af disse var
24". Vandstrømmen frembragtes ved en
centrifugalpumpe af 14" diam. og vandmængden pr. sekund
var 5,2 t. med en hastighed = 29’ pr. sek. Maskinen
udviklede 760 ind. hestekræfter. Skibets deplc. var
l 161 t. og der opnåedes en hastighed af 9,3 knob.
«Viper», en lignende båd, der dreves ved
skruepropeller og havde 1180 t. dplc. opnåede 9,58 knob med en
ind. hestekr. af 696. Skjønt dette forsøg viste en
betydelig ødslen med kraft ved det hydrauliske system,
anbefaledes det dog til yderligere forsøg på grund
af dets hensigtsmæssighed i grunde farvande.
I 1878 byggedes i Sverige en hydraulisk
torpedobåd til konkurrance med et lignende fartøi drevet
af tvillingskruer. Bådens længde var 58’ og
depla-cementet 20 å 21 t. Skruebåden gav med 90 ind.
hestekr. en fart af 10 knob, medens den anden med
78 ind. hestekr. gav 8,12 knob. Fleischers
hydro-motor, der byggedes i Tyskland 1879, kunde heller
ikke konkurrere med skruen i økonomi. Den
båd havde ingen centrifugalpumpe; dampen virkede
direkte på vandet i vertikale cylindre. Skibets
bevægelse var meget ubehagelig og den opnåede
hastighed liden.
I 1882 byggede skibsbyggeren Thornycroft tyve
torpedobåde for den engelske marine og en af dem
blev forsynet med en hydraulisk propeller af
Ruthvens konstruktion til sammenligning med skrue-
bådene. Da det hydr. maskineri var tungere, blev
denne båd gjort lidt længer. Skruebådene var
63’ lange med 12,89 t. deplc. Den hydr. båds
længde var 66’, 4" og deplc. 14,4 t. Turbinens
diam. 2’, 6" med 428 omdr. pr. minut. Vandet
toges ind fra bunden midtskibs og mundstykkerne,
hvis diam var 9", var anbragte på siderne
oven-vands. Ved de tidligere både af dette system var
vandindtaget således, at vandets hele relative
hastighed til skibet tabtes, og denne hastighed måtte
tilbagevindes af pumpen. Ved Thornycrofts båd var
bunden formet således, at der var dannet et stort
hul for vandet i ret vinkel til bunden.
Ved forsøgene udtømte pumpen l t. vand i
sek. med en hastighed af 371/*’ pr. sek. Maskinens
hestekraft var 167 og hastigheden 12,6 knob.
Skruebådenes maskiner, som var betydelig lettere,
udviklede 170 hestekr- ind. med 636 omdr. pr. minut.
Hastigheden = 17,3 knob. Vandstrålernes eifekt
fandtes =- 0,71 og pumpens = 0,46. I
Waterwitch var de samme effekter O, 35 og 0,47 og i den
svenske båd 0,5 og 0,55, Den totale effekt eller
forholdet mellem strålens nyttige arbeide og det
virkelig anvendte arbeide var for Waterwitch 0,18,
den svenske båd 0,214 og Thornycrofts båd 0,254.
Det er værd at bemærkes, at en af de største
hindringer for strålepropellerens anvendelse har været
effekttabet ved vandindtaget. Ved Thornycrofts
arrangement er effekten forøget fra 0,5 til 0,71.
Sammenligner man effektforholdene ved de sidst
byggede både, har man: skruebådene, maskinens eff.
0,77, skruens 0,65, den totale 0,5. Den hydr. båd:
maskineus eff. 0,77, strålepropellerens 0,71, pumpens
0,46, den totale 0,254. Vandstrålen kan ansees som
en lidt bedre propeller end skruen, men skal den
konkurrere med denne, må pumpen arbeide uden tab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
