Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 14. 4de april 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14,
TEKNISK ’UGEBLAD.
61
Indhold: Håkonshallen. - Mere om cellulosefabrikationen. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske meddelelser: Ved
konkurrancer. - Materialforvalterposten. - Tysklands sølvproduktion.
- Rujernproduktionen i de Forenede Stater. - «Great Bastern«
En ny metode for påvisning af tin, antimon og arsen. -
Håkonshallen.
Svar til d’hrr. Thrap-Meyer og P. A. Blix,
I no. 7 af nærværende blad henleder jeg
fagfællers opmærksomhed på tvende punkter ved
restaureringsarbejdet:
1. At betydelige murmasser er nedtagne og atter
gjenopferte ude af lod.
2. At hermed hallens vinduer og vinduesnicher
også nu efter restaureringen befinder sig ude
af lod, samt
3. At kvaderværk og indfatninger er forsat
således, at de rå murflader springer frem foran
de rene, hugne linier. At man derfor ikke
kan afpudse murfladerne uden at komme i et
af de tvende tilfælder: enten - som ved
Wal-kendorfs tårn - at sætte pudsen af i vinkel
ind mod det hugne arbeide, eller og bedække
dette med puds.
Dette er kjærnen i min opsats.
I anledning denne, tager d’hrr. Thrap-Meyer
og-P. A. Blix til gjenmæle, den første i no. 10, den
senere i no. 12 af bladet, i hvilket jeg derfor
yderligere rnå udbede mig plads for sagens videre
drøftelse.
Begge d’hrr. bevidner, at den søndre langmur
nu efter restaureringen for en væsentlig del står
ude af lod. Ingen af dem oplyser imidlertid
hvormeget. Jeg skal her komme dem tilhjælp. I min
første opsats angav jeg den udoverhængende
skjæv-hed efter skjøn til ca. 12 tom. Fornyligt modtog
jeg et brev fra en mand . i Bergen, der havde læst
min opsats og gjort sig den uleilighed at lodde efter
på stedet. Han skriver: «ved den foretagne
lodning af hallens mur fandt jeg hældingen udover i
nærheden af det ramponerede hjørne at være = 37
å 39 cm.» - altså 14 å 15 tommer.
Muren har efter tegningen i «norske bygninger
fra fortiden», hvortil nu senest i
konkurrenceopfordringen henvises, på dette punkt en høide over
terrænet af ca. 21 alen, hvilket altså på det loddede
sted giver en udoverhængende dossering af
gjennemsnitligt ikke fuldt 3A tom. pr. alen. Jeg siger i
min opsats at skjævheden «øger i høiden* og hr.
Blix siger nu at muren «hovedsagelig i øverste
etage helder udover». Dosseringen udover må altså
her være større end det gjennemsnitlige forholdstal
der ovenfor angives- Lad os sige l tom. pr. alen,
hvilket altså er de nu restaurerede vinduesindfat-
ningers, og indvendig vinduesnichernes silling i
hallen, der hvor muren hænger mest ud*).
At vinduesvæggen altså nu efter
restaureringen hænger «meget sterkt» udover tør vel hermed
siges at være in confesso.
Hr. Blix oplyser, at det nybyggede hjørne står
i lod, hvilket hellerikke af mig er bestridt, jeg siger
endog udtrykkeligt, at man ser skjævheden hænge
frem foran hjørnet, hvilket altså hviler på den
forudsætning at hjørnet er ret. Jeg antager også, at
murens andet og modsvarende hjørne befinder sig
i samme omstændighed. Mellem disse tvende
punkter er det altså skjævheden findes.
Jeg har lignet denne udhængende mur med en
sæk eller mave.
«Dette medfører ikke sandhed», siger hr. Blix,
thi muren er i terrænlinien ret, og er desuden
oventil ikke gleden ud men har «sat sig».
Den af mig anvendte betegnelse synes jo
hermed at passe særdeles vel, thi maven sidder
vanligvis ikke ved fødderne, og hvad bevegelsesmåden
angår, da kan man for mig benytte hvilket udtryk
man vil, glide eller sætte sig, jeg synes det får
blive en smagsag, thi det er jo afgjort at muren
befinder sig i den af mig påpegede stilling, og enten
man siger, at den er gleden did, eller den har sat
sig did, er jo ligegyldigt, al den stund den er der,
og derom er vi jo enige.
«Det medfører heller ikke sandhed», siger hr.
Blix, at man ved restaureringen har taget ned en
væsentlig del af det skjæve murværk og atter
opført det ude af lod.
Det nedtagne og gjenopførte murværk inddeler
hr. Blix dernæst i 5 regioner, hvilke han giver hver
sit navn, uden nærmere at begrændse deres omfang.
Derhos oplyser hr. Blix at hjørnerne har man sat
i lod - vel at mærke ikke vindueshjørnerne, hvoraf
der alene i hovedetagen er 28, medens der af
her-omhandlede andre hjørner kun er 2. -Resten af
murværket har man «jenket» ind efter det
gjen-stående skjæve murværk. Ja naturligvis. Altså,
det nye murværk er også skjævt, såvel som det
ældre, Porsåvidt er da mit anførende rigtigt. Der
bliver hermed igjen at klare det spørgsmål, hvor-
*) Det er hovedsageligt i øverste etage skjævheden ligger,
siger hr. Blix. Hvælvene er under denne høide. Det
er altså ubeføiet når hr. Blix sætter en rettelse af
muren i forbindelse med en nedtagning af hvælvene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
