Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 14. 4de april 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
TEKNISK UGEBLAD.
4-de april 1884
vidt de nedtagne og gjenopførte skjæve dele
rette-ligen kan betegnes som en væsentlig del af den
heromhandlede langmur.
Jeg er ikke så detaillekjendt med bygningen,
at jeg formår at følge hr. Blix’s terminologi, og
supplere begrænsningen af de 5 nedtagne og
gjenopførte regioner, hvori hr. Blix deler det
nedtagne murværk, men jeg vil henstille til ham, for
tilfælde det er ham om at gjøre at se mit udtryk
korrigeret, da at slå op et lidet rids af den omtalte
langmur, som den var før restaure ingen og derpå
aflægge alle de dele, små og store, der vitterligt
under restaureringen har været nede, som altså en
længere eller kortere tid har været løsnet eller
fjernet fra sin tidligere plads på engang eller
suk-cessive. Hr. Blix kan jo så lade tegningen
indrykke her i blade.;. Enhver kan da danne sig en
begrundet mening om, hvorvidt mit udtryk er
adækvat eller ikke, når jeg siger, at en væsentlig del af
muren har været nedtaget. Det vil da også åbnes
adgang til videre at tale’om sagen.
Imidlertid skal jeg tillade mig at henlede
opmærksomheden på, at det, hvorpå det her kommer
an, det har hr. Blix aldeles ikke berørt.
Murværket kan stå i flere secler, således som
det nu er fornyet, siger hr. Blix, trods den skjæve
stilling. Visselig, sandelig, derom nærer jeg ikke
mindste spor af tvivl. Det skjæve .tårn i Pisa har
endog stået i mange secler. Det nye murarbeide
er vistnok i alle dele omhyggeligt udført, fortandet
og forankret, med fulde fuger, kalk af bedste sort
og alt andet tilbehør, men skjævt er det, som det
før var, og den hele «restaurering» har altså alene
ledet til at konsolidere en forfalden tilstand.
Her har vi kjærnepunktet i denne sag og et
frugtbart diskussionsemne: skal vi restaurere, skal vi
gjenreise vore gamle bygninger, eller skal vi kun
stoppe og lappe dem, eller hvor og hvorledes skal
grænsen trækkes. Det første kræver kunstnere med
produktionsevne i disse bygningers ånd, det andet
er håndværkerarbeide.
Hr. Blix henviser mig i en anden forbindelse til
høisalig kong Håkon Håkonsen. Jeg tør derfor
anmode hr. Blix om at gjøre mig følge. Hvad tror
han den gamle herre vilde resolvere, om man førte
ham ind i hallen, som den nu er, efter
restaureringen med vinduerne hængende udover. Jeg tænker
han vilde bestemme: man tage ned den skjæve væg
der, og sætte den ret, jeg vil ikke bænke rnin hird
og mine gjæster i et faldefærdigt hus. Og om hr.
Blix gjorde ham opmærksom på. at den skjævhed
ikke var farlig, for man havde sørget for at mure
den fast, hvad svar tror han da en mand vilde give,
der havde restaureret Norges rige, bragt dets
forfaldne institutioner i ret lag, i lod og vinkel?
Hr. Blix oplyser hvorledes man hidindtil har
båret sig ad under arbeidet, at man med omhu har
stoppet alle huller, indsat ny sten for manglende og
ruinerede, og således kalfatret hallen rundt; at
man altså hidindtil ikke har påbegyndt en
restaurering efter en forud opgjort, vel overveiet og sigtet
plan, men alene repareret, hvad der stod, og da for
leiligheden efter bedste skjøn, skakt (f. ex.
vindues-væggen) og krumt (f. ex. gurtbåndet) om hinanden,
og forresten ladet den dag imorgen sørge for sig selv.
Når jeg spørger: hvorledes vil man «løse»
skjævheden opover ved gesimsen og røstet, da er
dog dette et berettiget spørgsmål, når skjævheden
er der, og man skal ifærd med at bygge videre,
hvorledes vil man trække konsekvensen af sin hidindtil
befulgte handlemåde, og jeg nævner de forskjellige
alternativer som naturligt frembyder sig, og som in
casu er mulige, da svarer hr. Blix, at det er ikke
så farligt; forøvrigt ønsker han ikke nu at udtale
sig herom. Dette kalder man en beroligende
bemærkning. Den lader imidlertid spørgsmålet lige
uløst, og løses må det jo før man kan bygge videre.
Ligeoverfor det tredie hovedpunkt indlader hr.
Blix sig hverken på nogen oplysning eller besvarelse.
I en vinduesniche etsteds, siger han, findes der en
liden flæk prøvepuds, som viser, at puds kan ligge
mellem kvadrene. Det betvivles aldeles ikke. Jeg
antager det endog for høist sandsynligt, at der
findes mange steder, hvor man kan lægge både tynd
og tyk puds mellem kvadrene, uden at den vil
springe frem foran deres flader. Men hvad hjælper
så det, al den stund ikke alle disse steder ligger i
samme plan, og de ikke sammenlagte udgjør den hele
vægflade; thi det er jo den, der skal fremstilles, og
vil hr. Blix tage med snor og retholdt og befare
hallen ude og inde, vil han i en bedrøvelig grad
komme til at sande rigtigheden af mine ord, og det
Walkendorftårnske system,- som han i sin opsats
afviser, vil på en uhyggelig måde fremstille sig for
ham som en nødvendighed. Hr. Blix misbilliger
alligevel, at jeg bringer sagen på tale, uagtet jeg
meddeler ting, som endog han sees ikke at vide, og
hr. Meyer henviser mig til «rette vedkommende».
Jeg har stået i den formening, at et offentligt
arbeide kan offentligt omtales; det har man da også
ellers flittigt gjort for Håkonshallens vedkommende,
og jeg har udelukkende holdt mig til denne, i den
tro, at den var rette vedkommende, når man talte
om den. Forøvrigt fremfører hr. Meyer overmåde
lidet i sagen, og det lidet han anfører vil ovenfor
findes besvaret. Herm. M. Schirmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
