Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 18de april 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
TEKNISK UGEBLAD.
18de april 1884
ner, har i sin i 1856 afgivne betænkning
udtrykkelig fremhævet, at man ikke uden vigtige grunde
bør lede jernbanerne langs kysten. Bebyggelsen er
vistnok forskjellig i begge lande og hos os mere
koncentreret ved kysten end i Sverige, men på den
anden side har man langs vor kyst uafbrudt
dampskibsforbindelse hele året igjennem, medens denne
ved den største del af Sveriges kyster er afbrudt
i flere måneder af året.
At anvende en kapital af 35 å 40 millioner
kroner til jernbaner i distriktet mellem Skien og
Kristianssand uden dog for byernes vedkommende
at opnå nogen væsentlig forkortelse i reisetiden
mellem disse indbyrdes eller mellem disse og
Kristiania vilde neppe ansees for rimeligt selv i et
rigere land end vort. Enkelte anse måske jernbanen
til Kristianssand kun som begyndelsen til en
fuldstændig jernbaneforbindelse vesterover til Ekersund
og Stavanger. Efter de foreløbige undersøgelser
vil en jernbanelinie mellem Kristianssand og
Ekersund under forudsætning af smalt spor og let
byg-ningsmåde koste ca. 23 millioner kroner, og den
samlede anlægssum for Vestlandsbanen inklusive
sidelinier vilde altså nærme sig til 60 millioner
kroner Men dertil kommer, at denne bane er så
betydelig længere end søveien og er så ugunstig
stillet med hensyn til stignings- og
krumningsfor-hold, at den med hensyn til reisetiden ikke vil
kunne byde nogen nævneværdig fordel
sammenlignet med dampskibene.
Enten man ser hen til den betydelige
anlægskapital eller de fordele, som Vestlandsbanen vil
bringe som gjennemgangs- eller konkurrancelinie, så
synes dens berettigelse at være mere end tvivlsom.
Et andet spørgsmål er det derimod, om
transportforholdene i distrikterne mellem Skien og
Kristiansand specielt i indlandsdistrikterne ikke kunne
op-hjælpes på lempeligere måder på en for såvel
landdistrikterne som byerne fuldt tilfredsstillende måde.
Bestemt kan dette spørgsmål først besvares, når
man har videre undersøgelser at støtte sig til, men
det synes sandsynligt, at det kan opnåes. Det
gjennemgående princip må i dette tilfælde være at
bringe landdistrikterne i forbindelse med de
nærmest liggende byer ved mindre, let byggede såkaldte
lokalbaner og at overlade til dampskibene ligesom
hidtil at besørge gjennemgangstrafiken. Man vil efter
al sandsynlighed på denne måde kunne tilfredsstille
de berettigede krav for en mindre del af den
anlægskapital, som den hidtil projekterede
Vestlands-bane er anslået til at ville koste. Man må dog i
dette tilfælde tracere og bygge banerne anderledes
end hidtil tænkt. Når man blot ser på
gjennemgangstrafiken må banerne få en anden beliggenhed,
og man må gå ud fra andre forudsætninger ved
fastsættelse af kjørehurtighed, krumningsforhold,
skinnevægt m. m., end når lokaltrafiken er
hovedsagen.
Man kan derfor neppe antage at
undersøgelserne på Vestlandsbanen kan afsluttes i denne
budgettermin. Det kan være konsekvent, som af
jernbanedirektøren foreslået, at bringe til ende
undersøgelserne af de som gjennemgangsbaner projekterede
linier. Men spørgsmålet om den bedste
ordning af transportforholdene i disse
disritk-ter er ikke alsidig belyst, førend det
nærmere er undersøgt, hvilke beløb der vilde
påkræves for at sætte de vigtigere af de
ved kysten liggende byer i
jernbaneforbindelse med sine respektive oplande, når
man bortser fra enhver gjennemgående
jernbaneforbindelse østover. Hermed måtte
det også komme i betragtning, om forhåndenværende
vandløb ved eventuelle reguleringer kunde gjøres
så skikkede for transport af tømmer, der på flere
steder er den vigtigste transportartikel, at en
jernbaneforbindelse på det betræffende sted kunde
ansees for mindre nødvendig. (Forts.).
Gasforgiftning.
(Forts, fra f. n o. j.
Gruber har påvist, at det ikke forholder sig,
som man hidtil antog, at indånding af selv den
ringeste mængde kuloxyd måtte frembringe
forgiftningssymptomer, når den varede sålænge, at
kulox-ydet kunde ophobe sig i tilstrækkelig mængde i
blodet. Organismen besidder midler til at befri sig
fra ringe kuloxydmængder, således at der selv ved
lang varighed af indåndningen ikke sker nogen
ophobning i blodet, og at forgiftningssymptomernes
styrke ikke er proportional indåndingens
varighed men derimod mængden af kuloxyd i den
indåndede luft.
Allerede en så ringe koncentration som 0,05
til 0,08 pct. gjør, at luften forekommer os tung at
indånde, og stiger kuloxydgehalten fra 0,08 til 0,20
pct., så indfinder sig åndenød, kraftløshed og
usikkerhed i bevegelserne, hovedpinen bliver heftig og
hyppig indtræffer også brækninger.
Når man statistisk forfølger ulykkestilfælde!’
på grund af gasforgiftning, overraskes man af den
høist påfaldende kjendsgjerning, at de næsten alle
indtræffer i den kolde årstid.
Af 22 gasforgiftningstilfælder i Munchen
indtraf således i oktober 5, december 2, januar 3,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
