Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 18de april 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 16.
TEKNISK UGEBLAD.
71
februar 8, og april 2, medens månederne mai, juni,
juli, august og september er fri for sådanne
ulyk-kestilfælder. Gas teknikerne, der kjender dette
forhold, søger at forklare det deraf, at rørbrud i
gaderne indtræder hyppigere om vinteren end om
sommeren, og at den frosne grund om vinteren
danner et lufttet dække, gjennem hvilket ikke gasen
kan trænge ud i gaden og derfor drives ind i husene,
Begge disse antagelser er imidlertid feilagtige; thi
selv om det medgives, at rørbrudene er hyppigere
om vinteren end om sommeren, så står deres
hyppighed ikke i noget forhold til antallet af
lysgas-forgiftninger, og man kan heller ikke deraf forklare,
hvorfor lækagerne om sommeren er så ufarlige,
medens de om vinteren er så utykkesbringende for
liv og sundhed.
Dr. Renk har anstillet meget indgående
undersøgelser over frossen jords evne til at slippe gjennem
gasarter, og. han har fundet, at forskjellige
jordarters permeabilitet ved frost (tæle) vel aftager, men
at kun meget finkornede jordarter, som også i
ufros-sen tilstand slipper meget lidet luft igjennem, ved
frost bliver ganske tætte.
Det forekommer mig (Pettenkofer) derfor
rigtigst at forklare den øgede indtrængen af lysgas fra
gadegrunden i vore huse om vinteren deraf, at vore
opvarmede huse da virker som en ventilationspibe,
der opsuger grundluften.
Så fysikalsk rigtig denne anskuelse end er, så
har den dog kun skaffet sig ringe gyldighed hos
gasteknikerne og sundhedsautoriteterne, iethvert fald
indø vet ringe indflydelse på de præventive
forholdsregler, som træffes ved forekommende gasrørbrud i
gaderne, og består i:
Når man lugter gas i gaden, så venter man i
regelen for at se, om det ikke går bort igjen.
Vedvarer det, så begynder man at søge efter
lækagen og opgrave denne, og der kan således medgå
flere dage, inden man har fundet det skadede sted.
Om der i denne tid indtræffer lysgasforgiftninger i
de nærmestliggende kjelder- og 1ste etages boliger j
kommer ganske an på tilfældet og årstiden.
Gas-fabrikerne eller politiet trækkes ikke til ansvar ved
muligt forekommende ulykkestilfælde; thi hvad kan
vel de for, at rør springer eller grunden fryser?
Anderledes vilde det naturligvis være, om man
var vis på, at der i de truede huse gives forhold,
^om vi kan gjøre noget ved, og som har nogen
indflydelse på, hvormeget eller lidet gas der under en
sådan truet tid trænger ind i husene.
For experimentelt at påvise, at der gives
sådanne forhold, der står under vor magt,
foranledigede jeg den russiske Stabslæge, dr. Welitschowsky
til at arbeide med disse sager. I gårdsrummet til
det hygieniske institut i Mtinchen flere meter fra
grundmuren, drev han ned i jorden et 2 meter
langt gasledningsrør for derigjennem at kunne lade
målte gasmængder strømme ud i jorden. Rundt
omkring disse i fire retninger (øst, syd, vest og
nord) og ned til samme dybde blev der drevet tolv
lignende rør, hvorigjennem der kunde suges ud
luft fra grunden, til undersøgelse. Undersøgelserne
blev drevne fra august 1882 til februar 1883, og
det vist sig, at af den om sommeren i grunden ledede
gas blev meget mere tilbage der, end om vinteren.
Således lededes der den 22de august 157 liter
i timen og den 15de februar 194 liter i timen
gjennem centralrøret, altså mere om vinteren end om
sommeren, og dog fandtes der om vinteren, i den
grundluft, som blev suget ud af prøverørene,
gjennemsnitlig allerede under indledningen meget mindre
lysgas og forsvandt, efterat indledningen var ophørt,
meget hurtigere fuldstændigt derfra.
Årsagen til dette uventede forhold er den
forskjellige grad af ventilation af grunden om
sommeren og vinteren. Om sommeren er luften i jorden
koldere og tungere end den ovenforværende frie
luft; om vinteren er det omvendt; da ligger den
frie, koldere og tungere luft over den varmere og
lettere i grunden og fortrænger derfor denne
kontinuerlig.
Heraf kunde man nu slutte, at
gasudstrømninger i jorden om vinteren skulde være mindre
fare-bringende end om sommeren, medens dog det
modsatte er tilfældet.
Faren vilde også virkelig være mindre om
vinteren, hvis lysgasen udbredte sig jevnt til alle sider,
hvilket ifølge "WVs forsøg er tilfældet om sommeren.
Men om vinteren fremtræder grundluftens ensidige
drag mod de opvarmede huse ganske påfaldende.
Ved et forsøg om vinteren viste de l, 2 og 4 m.
fra centralrøret fjernede aftræksrør, som var
nedrammede i sydlig retning mod den i institutets
kjæl-der liggende dampkjedel, med hvilken hele huset
opvarmes, ubetinget mest gas.
Tager man middeltallet af de fundne værdier
ved W/s forsøg så fåes:
1ste dag. 2den dag
mod syd 10,51 23,61
« øst 1,27 2,50
« nord 1,48 6,92
« vest 2,62 tusindedele 4,33 tusindedele.
Man ser heraf ikke alene tydelig, hvorledes gasen
væsentlig drager i en retning, men også at
grund-luftens lysgasgehalt den anden dag efter fortsat
indledning i alle retninger har tiltaget, omendskjøndt
mest mod syd, hvoraf fremgår, at en sådan
lysgas-udstrømning bliver farligere jo længer den varer.
Welitschowsky experimenterede med gasmængder,
der er små i forhold til dem, der strømmer ud ved
et rørbrud i gaden, idet disse let stiger op til det
ti- ja hundre-dobbelte af hine, og dog viste det sig1
ved W.’s andendags forsøg, at grundluftens
lysgasgehalt i sydlig retning gik op til over 20 tusinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
