Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 25de april 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 17.
TEKNISK UGEBLAD.
75
er der på veibudgettet foreslået et stipendium for
en teknisk mand for at reise og studere de såkaldte
Chaussebaner; på havnevæsenets budget er der opført
et stipendium, ligeså på flere særbudgetter; man tør
vel gå ud fra, at flere af disse særskilte stipendier
til teknikere i oifentlig virksomhed vil blive
bevilget, mindst til et lignende beløb som det her
foreslåede. Komiteens minoritet lægger megen vægt
på, at det private initiativ også på teknikens
område må finde nogen understøttelse fra det
offentliges side, idet man både har store
forventninger med hensyn til, hvad der he; hos os
endnu står tilbage på de felter, og tillige
ser hen til de vanskeligheder, som de første
forsøg altid har at kjæmpe imod.
John Lund: Jeg hører til den fraktion inden
komiteen, som har stemt for, at denne bevilgning
udelukkende skal komme teknikere i privat
virksomhed tilgode. Det synes mig nemlig, at dette beløb
i forhold til, hvad der er andraget om, og hvad
der visselig også tiltrænges, nemligkr. 12000,
er så lidet, at skal det fordeles på begge, vil ikke
nogen af parterne blive synderlig hjulpne. Der er
over 400 teknikere i vort land, og af dem er
omtrent en fjerdepart i offentlig virksomhed; resten
altså tilhører den private. Der er, tror jeg, allerede
gjennem en længere årrække opført forskjellige
faste årlige bevilgninger som stipendier til andre
samfundsklasser, således til håndværkere, til
tekniske arbeidere, til videnskabsmænd og kunstnere,
militære osv. Men som sagt: til vore teknikere j
har der mærkelig nok slet ikke været opført
noget tidligere. Teknisk bistand er vistnok ikke
benyttet her i den udstrækning, som ønskeligt kunde
være, og - som der i andragendet er bemærket -
dyre lærepenge har derfor også tildels måttet
betales; men værdien af teknisk kyndighed ved siden
af praktisk erfaring er nu gået mere og mere op
for vort folk, så man tør vel nære grundet håb om,
at den før nævnte talgruppe (exporten) herefter
visselig vil stige i høiere grad end hidtil. Men skal
vi her kunne gjøre regning på det bedst mulige
resultat, skal vor industri med nogenlunde held
kunne optage konkurrancen med den fremmede, må
vore teknikere - og specielt i dette tilfælde vore
private teknikere - gives adgang til gjennem
reiser at holde sig å jour med udlandets fremskridt
på de tekniske områder. Jeg føler mig fuldt
forvisset om, at der findes adskillige, som eier,
betydeligt initiativ, og som har anlæg for udviklingen af
vor industri, når de kun får anledning til under
større forhold, som sagt, at se sine tanker praktisk
belyste. Jeg skal forøvrigt her tillade mig at
anføre noget, der turde tjene som bevis for
rigtigheden af denne min opfatning. Der er i den senere
tid etsteds på Vestlandet åbnet en ny, og som det
synes temmelig stor industri, der er i raskt opsving,
og det kan kun tilskrives, at en yngre mand fik
anledning til gjennem en rase at gjøre sig bekjendt
med udlandets fremskridt på de^ felt, han specielt
interesserede sig for, og hvorefter han etablerede
sin virksomhed hjemme. Jeg skal indrømme - hvad
også komiteens formand har bemærket -, at der
nok kunde være meget, der talte for, at også de i
s!:atens tjeneste ansatte teknikere fik adgang til faste
stipendier; men da forekommer det mig, at dette
beløb absolut måtte forhøies. Jeg udtalte
dette i komiteen, og der syntes at være megen
stemning derfor; men man vilde ikke gå med
på det; da der ikke var opført mere. Skulde
imidlertid min tanke om specielle stipendier også
for offentlig ansatte teknikere vinde nogen anklang
her i salen, er jeg ikke utilbøielig til at fremsætte
forslag om, at et lignende beløb tilståes dem. Det
bliver dog tilsammen kun kr., 10 000 medens det
beløb, hvorom derandrages, er kr., 12000 om
hvilket forøvrigt der i andragendet er udtalt, at endog
dette beløb er såre lidet i forhold til, hvad der
tiltrænges.
Senere hen i debatten yttrede taleren bl. a.:
Når forresten komiteens formand mente, at denne
bevilgning ligeoverfor de private teknikere muligens
skulde gjøres afhængig af privat bidrag, ved jeg
ikke, hvorfor man skulde stille sig ugunstigere
lige-ov^rfor denne samfundsklasse end ligeoverfor de
andre samfundsklasser, jeg nævnte isted,
håndværkere, tekniske arbeidere osv., for hvilke man ikke
har knyttet en sådan betingelse til.
Præsidenten (J. Sverdrup): Som
repræsentant må jeg i dette tilfælde erklære mig mod
komiteformanden. Det beløb, der handles om - noget
større er ikke foreslået og vil vel neppe heller bli\ e
foreslået - lyder på kr. 5 000 Jeg skal ikke
indlade mig på, om det er en rigtig beregning, at af
400 teknikere i vort land er kun J/4 i offentlig
tjeneste; heller ikke skal jeg jugere de fremskridt,
som industrien har gjort i senere år hos os, ved at
opholde mig ved enkeltheder; men jeg antager, at
det er et faktum, der indrømmes fra alle sider, at
den befinder sig i en udvikling og har en
fremtid for sig, måske en større end mange
for Øieblikket er tilbøjelig til at tro. Når
så er tilfældet, mener jeg, at kravet fra den private
industri ikke kan måles med en mindre sum end
kr. 5000 i dette tilfælde; jeg for mit vedkommende
skal villig erkjende, at det er lidet nok, og jeg
tror, at om en større sum bier spenderet på
sagen, så vilde det være blandt de udgifter,
der bringer indtægt. Jeg mener da, at man bør
begrændse bevilgningen her til de private, dels af
hensyn til, at summen ikke engang - efter min
opfatning - svarer til behovet, den er ialfald liden
nok, og dels af hensyn til, at hvis en deling skal
finde sted, frygter jeg for, at den private industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
