Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 25de april 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
TEKNISK UGEBLAD.
25de april 1884
vil for sit vedkommende få summen reduceret til
det halve eller måske derunder. Jeg kan ikke
forestille mig andet, end at hvis bevilgningen sker, og
hvis den bliver fordelt på en forstandig måde, hvis
valget bliver nogenlunde heldigt, så vil man for
et følgende storthing have liggende så stærke
motiver for en større bevilgning, at man
utvivlsomt vil gå til en sådan. Under denne
sagens stilling er det, at jeg for min del tror at
burde slutte mig til hr. Hektoens forslag.
Taleren udtalte endvidere i et senere tilsvar
i debatten: «Vil man lægge an på at sløife andre
bevilgninger, bevilgninger under andre budgetposter,
til teknikere, fornemmelig i offentlig tjeneste, må
man visselig forhøie summen, ellers vilde der være
sågodtsom ingen mening i det. Det er efter min
formening store nærliggende interesser, som knytter
sig til denne bevilgning, og sjelden vil bevilgninger
af denne art falde i frugtbarere jord end her. Jeg
kan derfor ikke være med på således indirekte at
beklippe denne bevilgning. Det vilde det være,
hvis man henviste de offentlige arbeidsgrene alene
til denne bevilgning. Jeg spørger komiteformanden,
hvor mange hundrede kroner han tror, der vil falde
i private teknikeres lod, hvis denne bevilgning skulde
omfatte alle stipendier i heromhandlede retning og
heromhandlede Øiemed ?»
Vi har her væsentlig fremdraget, hvad der i
Storthinget blev udtalt om sagens kjærnepunkt, idet
der også var andre talere som Schøyen og Lilleholt,
der debaterede for minoritetens indstilling
ligeoverfor komiteindstillingen, der blev fastholdt af
komiteformanden Berner, prof. Bugge og hr. Rinde.
Det er med udelt glæde teknikerne må modtage
disse meddelelser, såvel om den nu faldne bevilgning,
som dog væsentlig om præmisserne for denne. Det
fremgår jo klart af disse, at det alene må tilskri-
ves mangel på initiativ fra de interesseredes side,
at man ikke allerede tidligere har havt et beløb
opført til reisestipendier for de ledende teknikere ved
siden af de nu existerende for håndværkere og
arbeidere, ligesom der jo ligefrem i den fattede
beslutnings form er lagt antydningen af, at de
offentlig ansatte teknikere også, når sagen bliver forlagt
i forberedt form, vil få et lignende beløb opført på
det årlige budget.
Der er dog en side af sagen, som vi finder at
måtte fremdrage, da den hverken kom frem i
debatten eller i beslutningen. Det er forholdet
ligeoverfor de af amtskommuner, bykommuner eller
herreds-styrelser ansatte teknikere og deres adgang til
stipendierne. De er vistnok ikke ansatte af det
offentlige og bør naturligvis af den grund
ligeoverfor den iår faldne bevilgning stilles ved siden af de
i industrien beskjæftigede teknikere; men på den
anden side tør det vel formodes, at den faldne
bevilgning til teknikerne i privat virksomhed vilde
have nået et noget høiere beløb, når disse
kommunale funktionærer var komne med i betragtningen.
Det eneste praktisk mulige er naturligvis, at de
foreløbig henregnes til de i bevilgningen nævnte, da
de ellers, når bevilgning falder til offentlig ansatte,
vil blive stillet aldeles udenfor adgangen til at
erholde stipendium, hvilket selvfølgelig ikke har været
meningen, medens der ikke er noget at sige på den
ting, at administrationen blot anvender et eventuelt
bevilget beløb til offentlig ansatte teknikere alene
til dem, der er ansatte i statens tjeneste.
Denne side af sagen har vi troet at burde
drage frem til diskussion, da det jo bliver vore
herværende foreninger, som får en væsentlig indflydelse
på stipendiernes uddeling, og dette spørgsmål bør
derfor jo før jo hellere søges bragt på det rene.
Foreningsefterretninger.
== Ingeniør« og Arkitektforeningen. Møde mandag
den 21de april 1884. Arkitekt A. Schirmer holdt foredrag
over Pariseroperaens bygningshistorie.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 22de april
tilstede 33 medlemmer. Hr. fiskeri-inspektør L and m ark
holdt foredrag om l ax e trå p per* Hr. Landmark vil
fortsætte sit foredrag i næste møde tirsdag den 29de april.
X Foreningernes tidsskrifter. Af «Norsk
Teknisk-T id s skrift* er udkommet 1ste hefte for 1884 med følgende
indhold: ingeniør Axel Jacob Petersson. Data vedkommende
de norske statsjernbaneanlæg med planche I. Lidt om
fyrvæsenet (af premierløitnant Edv. Hagerup) med planche II-
III. Undersøgelser over lamper og lysolier (af L. Schmelck).
Garvesyremængden i endel inden- og udenlandske barksorter
(af forstkandidat E. Tanberg). Beretning om
bergværksdrif-ten i vestre søndenfjeldske bergdistrikt i året 1882.
Elektricitetens anvendelse. Persontrafiken i de store verdenssteder.
Forsøg til bestemmelse af vandføringen over overfaldsdamme.
Litteratur.
Af det svenske tidsskrift «Ingeniors-Foreningens
For-handlingar» er udkommet 4de og 5te hefte for 1883, som
omdeles til dem, der var medlemmer af foreningerne i 2det
halvår 1883.
Tekniske tidsskrifter. Første bind for 1884 af
Mi-nutes of Proceedings of the Institution of Civil
Engineers, London, med tillæg om elektricitetens
praktiske anvendelse er udlagt i læseværelset.
Tekniske meddelelser.
* Vandets farve. Hj. M. Meyer i Zurich har udtænkt
følgende experiment, for at finde farven af destilleret vand. Han
placerer et glasrør som er 7,5 meter langt, og som har en
indvendig diameter af 4 centimeter, mellem parallele glasstykker. Røret
fyldes med destilleret vand og stilles derpå horizontalt. Ved
da under solbelysning at se gjennem røret mod en sort
baggrund udviser vandet en meget skarp blå farve. Dersom
gasbelysning bruges istedetfor solbelysning, viser farven sig
at være grøn.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
