Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 9de mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
TEKNISK UGEBLAD.
9de mai 1884
granit. Dette har ikke været nogen ringe ulempe
for arkitekterne, som det ikke er let at gjøre
bygherrerne begribeligt, at ikke en jernsøile overalt kan
ersætte en muret pilar.
Efter det foran nævnte brandtilfælde fandt
bygningspolitiet det nødvendigt at tage under
nærmere overveielse, om der måtte være grund til
endnu mere indskrænkende bestemmelser og tilkaldte
i den hensigt en del arkitekter,
bygningsentreprenører og specialister i jernkonstruktioner, ligesom
chefen for brandvæsenet deltog i konferrancen,
Stadtbaurath Blankenstein mente, at yderligere
forholdsregler var unødvendige, da beboerne i de
øvre etager allerede for længe siden enten måtte
være reddede eller forulykkede, når søilerne
springer. Denne anskuelse blev imidlertid modbevist af
branddirektør Witte, som henviste til specielle
tilfælder og ligeledes erfaringer, som var gjort i andre
byer.
Idet man gik over til at forhandle om de
forskjellige beskyttelsesmidler, bestemte man på
forhånd, at forholdsreglerne ikke skulde gjælde for
fabriker eller forretningslokaler, hvorover der ikke
fandtes beboelsesrum. Derpå overveiedes om det
skulde være hensigtmæssigt at påbyde anvendelsen
af isoleringsmidler omkring søilerne. Der blev
derunder henvist til den ved dampkjedler anvendte
isoleringsmasse, på Rabitz’s «Draht-Stuckwand»,
savelsom på søllernes omhylning med en
støbejerns-kappe. Man erkjendte imidlertid, at ingen af disse
midler tilfredsstillede alle fordringer, og navnlig at
endnu ikke noget af dem var prøvet, og man kom
til den anskuelse, at indtil videre
støbejerns-søiler i omfangsrige forretnings- og
fabriklokaler under beboelsesleiligheder ganske
må forbydes, medens smedejernsstøtter
kan tillades overalt, også i stedetfor de
hidtil foreskrevne alternerende murpiller. Hr.
ingeniør Scharowsky gjorde opmærksom på, at
smedejerns støtter kan fremstilles ligeså billige og"
lette som støbejerns, især når anvendelsen bliver
hyppigere, og man behøver aldrig at frygte for, at
de skal springe. De tilstedeværende arkitekter
udtalte sig til fordel for smedejernsstøtterne navnlig
med henvisning til, at en omhylning og tilsmøring
af Støbejernssøilers således som foreslået er
vanskeligt, uteknisk og uarkitektonisk.
Man kom videre overens om, at der skulde
foretages forsøg med omhyllede støbejernssøiler i
ilden, for at bygningspolitiet derefter kunde sættes
i stand til senere i tilfælde at tillade benyttelse
af dem.
Som resultat af disse forhandlinger foreligger
nu følgende forskrifter fra Berlins bygningspolitiet.
«I bygninger, hvis undere etager
benyttes til forretnings- og lagerlokaler, og hvis
øvre etager indeholder beboelsesrum, må
for fremtiden ikke under husets bærevægge
anvendes støbejerns søiler, som ikke er beskyttede mod
ildens direkte indvirkning. I deres sted vil det
tillades at benytte:
a. søiler af smedejern,
b. søiler af støbejern, såsnart de er omgivne af
en smedejerns kappe (mantel), der ikke kan
borttages, og som er skilt fra søilen ved et
luftskikt,
c. pillarer af klinkere i cementmørtel.
Ifølge skrivelse fra hr. stadskonduktøren i
Kristiania er der ved cirkulære af 22de
april d. år meddelt bygningsinspektørerne,
at de for Berlin vedtagne
sikkerhedsforanstaltninger for eftertiden også skal
iagttages hersteds.
Det forekommer os at stå noget uklart, om de
udfærdigede forskrifter har til hensigt at udelukke
benyttelsen af søiler af huggen sten i de nævnte.
tilfælde. Formentlig er anvendelsen af
støbejernssøiler i facader ikke udelukket ved forskrifterne;
det skulde da være hjørnepillarer.
Mere om cellulosefabrikationen.
Af ingeniør F. Stormer.
Efter min hjemkomst fra en udenlandsreise
erfarer jeg, at hr. Pedersen atter har været ude
med sine betragtninger.
Indledningen til disse danner en beklagelse
over, at jeg ikke har villet fremlægge «mine
beregninger ».
Jeg skulde dog tro, at mine anmærkninger til
hr. Pedersens «beregninger» og min påvisning af
hans store feiltagelser også må kaldes «beregninger».
«Beregninger» i den forstand, at jeg teoretisk
skulde forfølge og påvise alle de enkelte fænomener,
som kommer til virksomhed i mine apparater, har
jeg aldrig givet mig ud for at kunne præstere;
dertil er dette felt altfor lidet undersøgt; såvidt mig
bekjendt har endnu ingen videnskabsmand behandlet
disse sager, og desuden er laboratoriet forskjelligt
fra praxis.
Jeg har heller ikke havt den fjerneste
opfordring til at give mig af med sådanne teoretiske
spidsfindigheder; jeg har kunnet studere sagen
praktisk ved de existerende apparater.
Men hr. Pedersen har hayt en anden mening.
Som man vil erindre marscherede han op med
sine «beregninger» og teorier med stor sikkerhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
