Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 9de mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
TEKNISK UGEBLAD.
9de mai 1884
departementet, var han overbevist om, at dette vil tage sig
kraftig af den.
Fenger-Krog troede ikke, at man burde gå så langt
med en gang. Hvis resolutionen blev indrykket i Ugebladet,
vilde dette sandsynligvis fremkalde en diskussion i dagpressen,
der vilde henlede autoriteternes ’opmærksomhed på sagen;
hjalp ikke dette, kunde man jo optage den igjen, hvad øieblik
man vilde.
.Bruun. Man burde ikke udsætte med at gå til
departementet med sagen; enhver ved, at telefonen er nutidens
bedste meddelelsesmiddel, og hvis man nu går ud fra, at man
lægger ledningen på telegrafstolperne, vilde hele ledningen
knapt koste mere end kr. 10 000. Går det ikke, er heller ikke
disse penge bortkastede; thi alt materiel kan jo lige godt
benyttes.
Kjennerud var enig med Bruun. Der er nu så mange,
som er interesseret i sagen, at, hvis opmærksomheden først
bliver hendragen på den, vil den gå af sig selv.
Olssøn troede ikke, at der vilde opstå nogen avisdiskussion
om resolutionen blev optaget i Ugebladet, derfor troede han,
det var nødvendigt at gå lige til departementet.
Svendsen vilde, at man først skulde sætte sig i
forbindelse med landets øvrige tekniske foreninger og få dem til at
slutte sig til resolutionen. Han troede, at overslaget var sat
noget lavt, og at det nærmere vilde koste kr. 30000 end
10 000; beløbet var så lidet, at man gjerne kunde tage
rundeligt i med en gang, istedetfor senere at komme tilkort.
Scheen. Departementet kunde forlange overslag og
andre oplysninger, som foreningen kunde have vanskeligt for
-at give; derfor var det noget forhastet at gå til departementet
med en gang; det var derfor bedre blot at indrykke
resolutionen i Ugebladet, og frugtede ikke dette, kunde man jo tage
sagen op igjen.
Bruun var så langt fra at finde det forhastet at gå til
departementet med sagen, at han tvertom undrede sig over,
at der ikke før var gjort noget i den retning. En forestilling
til departementet vilde gjøre langt mere nytte end noget
andet; at forelægge sagen for de øvrige tekniske foreninger
behøvedes heller ikke; da dens vigtighed jo er indlysende for
enhver, så at man trygt kan udtale sig derom.
Olssøn. Det er egentlig forretningsfolkene og altså
hau-delsforeningerne, som burde sætte sig i spidsen for denne sag ;
men når man engang var begyndt på den her, burde jnaii også
få den helt frem.
Søderberg troede, at resulutionen strax vilde vække
diskussion, og Kristiania og Drammens handelsstandsforeninger
vilde da få udtale sig og slutte sig til den. Han antog, at
han skulde kunne lægge hele linien med tråd no. 11 og med
nye stolper for kr. 10 000.
Den letteste måde at ordne sig på vilde være at sætte
telefonledningen i forbindelse med byernes centralstationer, og
så lade en af telegrafpersonalet kontrolere, hvor længe
ledningen blev benyttet.
Fenger-Krog syntes, at man først burde opfordre
handel sforeningerne til at udtale sig; men kunde ikke være med
på at sende sagen strax til departementet.
Kjennerud havde forsøgt at telefonere mellem
Drammen og Kristiania med tråd no. 6, men det gik ikke videre
rart, selv om alle andre forbindelser på linien var afbrudt;
man måtte derfor anvende den «metalliske cirkel s, denne
anvendes også f. ex. bestandig i England på afstande større
end 22 engl. miles.
Olssøn vilde have sagen sendt til departementet; da
hah-delsforeningerne ikke gjorde noget, dengang Bell telefon
kompagniet blev nægtet at anlægge en linie til Drammen, vil de
heller ikke gjøre noget nu, om resolutionen blot bliver
indrykket i Ugebladet.
Bruun. Sagen havde nu været på dagsordenen i 2 år;
hvis man nu ikke gjorde mere ved den, resikerede man at
opsætte den endnu et år. Det bedste vilde derfor være at
gå lige til departementet og opfordre de øvrige foreninger til
at støtte sagen ved at fremkomme til departementet med
lignende udtalelser. Anlægskapitalen var jo forholdsvis en
bagatel, og foreningen havde nok af sagkyndige i den branche
til at besvare departementets forespørgsler.
Kjennerud. Linien måtte anlægges mere solid end
telefonledningerne inde i byerne; således burde man vistnok
bruge tråd no. 6 istedetfor no. 11, idet prisforskjellen mellem
disse to no. ligeoverfor det hele anlæg bliver liden, når man
kjøber i større partier; ligeledes måtte man have bedre
isolatorer end de, som nu anvendes til telefonledningerne. Bygget
solid vil reparationsudgifterne for disse ledninger blive små,
antageligvis ikke over kr. 100 pr. år. Han oplyste, at i
telegrafvæsenet bruges nu aldrig tråd af mindre end 5 mm.s
diameter, da de tykkere tråde i længden viser sig
fordelagtigst.
Følgende resolution blev derefter enstemmigt vedtagen:
«I betragtning af den store betydning, som
telefoneringen har opnået som indbyrdes
meddelelsesmiddel, finder den polytekniske
Forening, at der fra det offentliges side bør gjøres
alt for at lette deus videre udbredelse, og at der
her, således som i andre lande, bør anbringes
telefonledninger såvidt gjørligt mellem landets
tilstødende byer. Da private ved lov er
forhindret fra at foretage deslige forsøg, bør der fra det
offentliges side gribes initiativ til sagens
gjennemførelse ved forsøgsvis anbringelse af en
telefonledning mellem Kristiania og Drammen«.
Derpå blev det besluttet, at resolutionen skulde oversendes
til Marine- og Post-departementet. Desuden blev enstemmig
besluttet efter forslag fra hr. ingeniør G. Swensen at sende
en afskrift til Kristiania og Drammens handelsforenmger med
opfordring om at slutte sig til resolutionen og indgive en
lignende forestilling til departementet.
Den tekniske høiskole.
Kunstnerforeningens erklæring.
Til
Det Koiigl. Norske Departement for Kirke- og
Undervisningsvæsen.
Efterat kunstnerforeningens arkitektgruppe i jan. f. år
af det ærede Departement havde modtaget dokumenterne
vedrørende ordningen af det høiere tekniske undervisningsvæsen,
har man i en række møder, dels i samlet gruppe og dels
inden en i sagens anledning nedsat komite, diskuteret betin-
gelserne for en frugtbringende arkitektonisk undervisning ved
en eventuel norsk høiskole. Resultatet af denne diskussion
tillader man sig nedenfor at fremføre, idet man tillige
vedlægger et udkast til denne uudervisningsgreiis ordning ved
den projekterede høiskole.
De krav, der må stilles til en arkitekts uddannelse, er i
sine hovedtræk følgende: på samme tid, som han må stå på
høiden af sin tids almendannelse, må han have tilegnet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
