Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 9de mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19.
TBKNISK’UGEBLAD.
87
et sådan t"kj end skab til arkitekturens historie og arkitekturens
love, at han med uhildet blik og selvstændig opfatning kan
give sine tanker og ideer det rette kunstneriske udtryk;
endvidere må han have en sådan indsigt i de rene tekniske
videnskaber, at han forstår at anvende de rigtige, for hver enkelt
anledning mest hensigtsvarende konstruktioner og materialier
i sit kunstværks tjeneste - og endelig må han være i
besiddelse af en sådan tegnefærdighed, at han formår at give
-sine tanker en anskuelig og smuk form på papiret.
Jo mindre de forhold er, hvorunder arkitekten virker,,
og jo ubetydeligere de pengemidler er, der stilles til rådighed
for et bygværks udførelse, desto større blir de krav, der må
stilles til arkitekternes uddannelse netop i kunstnerisk
retning. Hvis den opfatning skulde være den rigtige, at små
nationer kan nøie sig med tarveligere uddannelse hos sine
arkitekter, private som oifentligt ansatte, kan man ligeså
godt slå en streg over arkitekturen og inddrage hele det
arkitektoniske studium.
Enten er arkitekturen et håndværk, eller cfen er en kunst.
Er den et håndværk tiltrænges ingen høiere teknisk
uddannelse for sammes udøvere; - er den en kunst, tiltrænges en
høiere kunstnerisk uddannelse. Arkitekturen er
imidlertid en kunst, der benytter såvel videnskaben som håndværket
i sin tjeneste.
Hvad enten man betoner videnskaben eller håndværket
som det principielle, vil efter vor opfatning arkitekturen i
begge tilfælde være lige uheldigt stillet.
Seet fra dette standpunkt, har arkitekturen det tilfælles
med de andre kunstarter, at jo mindre de midler er, hvormed
den tillades at virke, desto større modenhed og kunstnerisk
dygtighed kræves der af udøveren, for at han på en heldig
måde skal kunne løse sin opgave.
Kortfattet vil vi præcisere vor opfatning således:
1) betones håndværket som det væsentligste i arkitekturen,
kan enhver høiere uddannelse bortfalde for arkiterne.
2) betones den tekniske videnskab som det. vigtigste
grundlag for arkitekturen, vil forskjellen imellem ingeniør og
arkitekt omtrent forsvinde og arkitekten blir overflødig.
Undersøger man nu, hvorledes det arkitektoniske studium
er ordnet i det fra d. kongl. kommission foreliggende forslag,
vil man finde, at der i dette er lagt en alt for stor vægt på
den rent videnskabelige uddannelse.
Yi ønsker, ja anser det for en nødvendighed, at
arkitektens ^fagstudium sker på grundlag af den høieste almene
for-dannelse. Skal imidlertid dette fagstudium uddanne en hel
og ikke en halv arkitekt, må hovedvægten lægges på
arkitektens specialfag, og den exakte videnskab må trænges i
baggrunden.
Efter vor opfatning må der derfor ved den projekterede
plan gjøres ikke ubetydelige forandringer - tillæg og fradrag
- med hensyn til arkitektelevers undervisning. Foredragene
i den rene videnskab må indskrænkes, undervisnsngen i
arkitektens specialfag, bygningslære og stillære betydelig udvides,
og ikke mindst øvelserne i den rene og anvendte tegning i
høi grad øges.
Ingeniør- og arkitektelevens undervisning må for
specialfagenes vedkommende skilles ad tigligere end i planen
foreslået. Tegneøvelserne må sogar fra første time drives
særskilt. Det antages nemlig nødvendigt, for at arkitekteleven
i den forholdsvis korte tid skal kunne fuldende sit studium,
at han på den ene eller anden måde, før eller efter
afgangs-examen fra gymnasiet, skaifer sig en større færdighed i denne
diciplin, end dette nu kan meddele ham. Vi formener, at
han må godtgjøre, at han i den rene tegning er kommen så
vidt, som den nuværende kgl. tegneskoles 2den
elementærklasse bringer sine elever.
En anden væsentlig omstændighed, der må tages i
betragtning ved ordningen af det arkitektoniske studium, er den,
at en arkitekt trods al teoretisk og praktisk undervisning
altid vil mangle hovedbetingelserne for en fri og
selvstændig virksomhed, sålænge han ikke har havt anledning til at
se og studere de mere fremragende, monumentale bygværker i
original. Med andre ord, han må, forinden han kan siges at
være en fuldt uddannet arkitekt, reise ud og lære af de
forskjellige epokers mesterværker. Med dette for øie har man
forsøgt at ordne undervisningsplanen således, at det 3die
studieår danner en foreløbig afslutning på studiet. For at
frekventere og underkaste sig afgangsexamen i det IV
kursus, forlanges der, at eleven under et års ophold i udlandet
- enten ved et akademi, ved arbeider hos en arkitekt eller
ved studiereiser - uddanner sig videre i sit fag, således at
han sættes i stand til at løse de større opgaver, der stilles
ham i det IV kursus.
Med hensyn til det mulige embedsværk på
bygningsvæsenets område har man troet, at afgangsexamen fra det III
kursus kunde kvalificere kandidaten til opnåelse af en
underordnet post - indtil et vist trin -, hvorimod der til
besættelse af de overordnede poster absolut måtte forlanges den
endelige afgangsexamen fra IV kursus.
For den privat praktiserende arkitekt vilde det vel ofte
hænde, at han efter afgang fra det III kursus vilde søge hele
afslutningen på studiet i udlandet uden at vende tilbage til
høiskolen; men det fik da overlades ham selv at afgjøre, hvad
han i så henseende anså for fordelagtigst. I ethvert fald
vilde han ved de 3 års ophold ved skolen have fået et solid
grundlag til et videre frugtbringende studium i udlandet.
Ønsker han senere at indtræde i embedsværkets høiere
stillinger, må der forlanges at han aflægger og består
afgangsexamen fra høiskolens IV kursus.
Hvad benævnelsen af den udexaminerede elev angår, kan
man ikke være enig i det af kommissionen i forslag bragte
«polytekniske kandidat», da det, anvendt på den
udexaminerede arkitektelev, ikke er nogen adæqvat betegnelse. Man tør
foreslå, at den, der har bestået examen fra III kursus
benævnes t. ex. bygningskonduktor, medens eleven efter bestået
afgangsexamen fra IV kursus kort og godt benævnes arkitekt.
Idet man nu går over til at opstille den
undervisningsplan, som man anser for den ene rigtige til uddannelse af en
arkitekt - netop for vore forholde - skal man. tillade sig
først at gjennemgå det «forslag til plan for den tekniske
høiskole», der foreligger i den kgl. kommissions indstilling -
pag. 28 o. f.
Ved §§ 1-6 har man intet at bemærke, uden forsåvidt
benævnelsen af den udexaminerede elev angår, i hvilken
henseende henvises til ovenstående bemærkning.
Ved § 7 tages kun hensyn til de fag, der er opført for
arkitektelevens vedkommende.
1. Beskrivende geometri - udgår, da planen for realartium
jo opfører denne disciplin som examensfag.
2. Beskrivende geometri - bibeholdes, men må for A.
henlægges til I kursus.
3. Mathematik - indtil funktionslæren.
5. Almindelig fysik - bibeholdes med indskrænket timetal.
6. Anvendt fysik - foredrages med specielt hensyn på dens
anvendelse i bygningsvæsenet og må derfor henlægges til
III kursus.
9. Uorgan, kemi og) må henlægges begge til I kursus
hvil-10. Organ do. f ket vel kan lade sig gjøre, da
realartium forudsætter kjendskab til det
væsentligste af den uorganiske kemi.
14. Kemisk teknologi l " "
{ forenes og foredrages under bygnings-
17. Krystallografi
44. Mekanisk teknlg.
20. Mekanik I - bibeholdes med mindre timetal.
materiallære i II kursus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
