Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 30te mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 22.
TEKNISK UGEBLAD.
99
af de allerede existerende skulde tages hensyn til, om
vedkommende havde testimonium fra aftenskolen.
Kammerherre Gjerdrum kunde ikke være tilstede
sålænge, at han kunde deltage i diskussionen, men vilde i et
og alt tiltræde den oplæste resolution. Han troede, at mange
fabriker efter en sådan resolution vilde have dette i erindring
ved valg af formænd eller lignende, ialfald vilde han selv
benytte sig af det her givne fingerpeg.
Han troede også, at det vilde være godt, om resolutionen
angående stipendierne sendtes til håndværker- og
industriforeningen, da et sådant fingerpeg med hensyn til, hvem der
burde gives fortrinnet ved stipendiernes uddeling, vil være
nyttigt for mange.
Med hensyn til at eleverne har glemt den lærdom, de har
fået i almuskolen, skulde han bemærke, at planen for dennes
7de klasse vel er vidtgående, men man gik vel ikke så
grundigt tilværks. Hertil kommer, at de folk, der søger til
aftenskolerne, ofte kommer fra andre steder end Kristiania.
Ingeniør kap t. HeyerdahL At en maskinist burde
have kjendskab til, hvad damp er, var vel nok, men dette er
noget ganske andet. En maskinist er nemlig en meget
fremragende arbeider, der har et vanskeligt og ansvarsfuldt
arbeide, og maskinister burde derfor underkastes offentlig examen;
derimod kan en opsynsmand i et spinderi eller lignende ikke
trænge til de mange kundskaber, da han savner betingelserne
for at kunne bruge disse. Med hensyn til at eleverne
hindredes fra skolen på grund af overarbeide, så er dette ofte
nødvendigt. Går f. ex. noget istykker i fabrikken, så må der
arbeides, til dette er bragt istand igjen, for at ikke fabrikken skal
blive stående den næste dag. Dette, hvoraf deres erhverv
afhænger, må naturligvis gå først, siden får lærdommen komme.
Det i den foreslåede resolution givne fingerpeg troede han
var unødvendigt, da enhver arbeidsberre vistnok selv vilde
vide at finde sine duelige folk uden sådant fingerpeg.
Ingeniør Koshauw. Hr. Heyerdahl indrømmede jo,
at maskinister burde have kjendskab til mekanik og fysik
o. s. v., men nu er af skolens elever ca. 4/& mekanikere, og
disse håber dog vel engang at blive maskinister eller formænd.
Han indså vel, at arbeiderne ikke altid kunde være fri til et
bestemt klokkeslet; men det burde kunne undgåes, at de
hindredes af overarbeide så ofte, som nu er tilfældet. Af hensyn
.til sagens vigtighed mente han, at man kun i nødsfald måtte
forhindre en arbeider fra fremmøde på skolen. Angående
resolutionen troede han, at den vilde gjøre gavn på de steder,
hvor man havde stillet sig uvillig ligeoverfor aftenskolen.
Heyerdahl. Der var stor forskjel på mekanikere og
maskinister, og det var en feiltagelse, når man troede, at
enhver mekaniker håbede på at blive maskinist. Den største
del af arbeiderne er nemlig specialister, der kun arbeider en
maskindel, medens kun de, der forstår at passe det hele
sammen - fitters, montører - kan håbe på at blive maskinister.
For disse sidste er det vistnok så, at de bør kjende til,
hvordan fordampning etc. foregår; men en almindelig fyrbøder
fyrer ikke bedre, om han kan kemi og fysik. Hr. Roshauw
mente, at man kunde sætte en anden mand til overarbeidet,
men dette går ikke an; thi man kan ikke sætte enhver
arbeider til altslags arbeide. Man må have de arbeidere, der er
vante til dette slags arbeide, især i sådanne tilfælde, da
arbeidet må udføres i hast.
Forresten vil ingen forstandig arbeidsherre hindre sine
arbeidere i at søge den skole, de vil, og er ikke arbeidsherren
så forstandig før, vil resolutionen intet hjælpe.
Ingeniør Lekve bemærkede, at man iethvertfald nu
var nået så vidt, at interessen for aftenskolerne var vakt over
hele landet. Vistnok kunde det gået noget raskere i
begyndelsen, men han fandt det opnåede resultat meget godt. Skal
skolerne vinde fremgang, så må de imidlertid støttes af
ar-beidsherrerne. Disse kan vistnok ikke tvinge sine arbeidere
til at søge skolen og hellerikke bortse fra alle krav, som
arbeidet stiller, men de kan dog støtte skolen ved at tilråde
arbeiderne at søge denne og ikke lægge hindringer iveien
herfor. Han havde nylig seet en beretning om en aftenskole
i Frankrig. Skolen var privat og støttedes af værkseiere, der
besøgte skolen og inspicerede den. Man var således i
udlandet gået et skridt videre end her, og det var at håbe, at man
vilde følge exemplet.
At udvikle modenheden må vistnok, som før bemærket,
være skolens hovedsag, men spørgsmålet bliver da, hvilke
midler man skal benytte for at få frem modenheden. Han
troede ikke, at man var gået forlangt i de teoretiske fag,
således som skolernes plan nu var ordnet, og dette var
iethvertfald et spørgsmål, som man ikke slap over ved blotte
talemåder; det måtte støttes på nøjagtigere undersøgelser.
Resolutionen kan ikke skade, og den kan kanske på enkelte steder
vække opmærksomheden for aftenskolerne.
Heyerdahl havde glemt at omtale en fordel ved skolen,
idet denne gav arbeiderne bedre interesser, der kunde tjene
ham til underholdning i ledige timer og rive ham bort fra
meget usundt, der før beskjæftigede ham. Han indrømmede
i det heletaget aftenskolernes store nytte, men vilde at man
skulde lægge dem så lavt, at arbeideren ikke skræmmedes bort.
Direktør Sinding bemærkede til resolutionen angående
stipendier, at der ved håndværkerforeningens indstilling til
uddeling af sådanne altid havde været lagt vægt på
anbefalinger fra tegneskolen, og han troede derfor denne del af
resolutionen overflødig. At befølge denne kan også have sine
betænkeligheder, idet man endnu kun har aftenskoler her i
byen, medens man også må tage hensyn til de andre byer.
Hvor aftenskolerne findes, ved man desuden at tage hensyn til
dem alligevel. Han var også bange for, at der herved kanske
kunde komme til at blive lagt lidt falsk overvægt på dette, idet
hovedsagen jo altid måtte være, at ansøgeren var en dygtig mand
i sit fag, samt at man havde vished for, at han kom tilbage.
Roshauw. Det var ikke meningen med resolutionen
at give håndværkerforeningen noget fingerpeg, men kun
yderligere at henlede arbeidernes opmærksomhed på sagen
ved at vise dem, at den direkte berørte også deres pekuniære
interesser. Han mente ikke at afgangsexamen fra aftenskolen
skulde give ubetinget fortrin ved stipendieuddelingen men kun
at det - ialfald under iøvrigt lige omstændigheder - skulde
være en særlig anbefaling for vedkommende.
Heyerdahl foreslog at forandre resolutionen derhen, at
ingen mekaniker måtte blive maskinist uden at kunne
fremlægge examensvidnesbyrd for teoretisk uddannelse. Herved vil
deres sociale stilling hæves, idet deres dygtighed anerkjendes.
Ingeniør Talen bemærkede, at dersom resolutionen
skulde få den form, så vilde maskinistexamenen ved Hortens
tekn. skole tabe sin betydning,
Ingeniør Roshauw oplæste derpå følgende resolution,
der vedtoges:
I erkjendelsen af den store betydning, som uddannelsen
i de tekniske aftenskoler har for vor håndværks- og
arbeider-stand, udtaler Foreningen, at der blandt dens medlemmer bør
virkes til at skaffe skolerne den størst mulige søgning derved:
1) at der ved ansættelser og forfremmelser tages hensyn til
examensbeviser fra deslige skoler,
2} at virksomhedsforstandere i alle fag gjør sine arbeidere og
andre underordnede bekjendt med skolerne og deres plan og
hensigt, samt påser, at de i størst mulig udstrækning søger
til dem. Der bør derhos ikke ved dekort i lønning eller
ved overtidsarbeide lægges hindringer iveien for fremmødet.
Foreningen henvender sig derhos til departementet med
henstilleri, at der i bekjendtgjørelserne om uddeling af
stipendier til håndværkere og tekniske arbeidere bemærkes, at der
vil blive lagt vegt på, om vedkommende ansøger har
afgangsexamen fra teknisk aftenskole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>