- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
100

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 30te mai 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10O

TEKNISK UGEBLAD.

SOte mai 1884

Håkonshallen.

Vi har modtaget til offentliggørelse følgende
skrivelse:

Fra den bergenske filialafdeling af Foreningen
til norske Fortidsmindesmærkers bevaring.

I «Teknisk Ugeblad» for 16de mai meddeleren indsender,
at efter forlydende skal Kirkedepartementet for nogle uger
siden have bestemt, at «hele konkurrancen får stå for
bestyrelsens egen regning, og at departementet forbeholder sig frie
hænder til at ansætte, hvem det vil, som
restaurationsarbei-dets arkitekt».

I anledning heraf vil Filialafdelingens bestyrelse ikke
undlade at oplyse, at det kgl. departement allerede den 27de
juni 1883 har fastsat den indskrænkning i Filialafdelingens
tidligere administrationsmyndighed, som departementet på
grund af de bevilgede statsmidler fandt nødvendig.

I samme skrivelse, hvori departementet underretter
Filial-afdelingen om, at storthingsbeslutningen om bevilgning af
kr. 20000 til Håkonshallens restaurering ved kgl. resolution
af 19de juni s. å. var befalet tagen til følge, har nemlig
departementet gjort følgende forbehold: «man skal derhos tilføie,
at regnskab for de bevilgede statsmidlers anvendelse vil blive
at aflægge til departementet, samt at valget af arkitekt
så-velsom dennes honorar bliver at undergive departementets
approbation«.

Denne ordning blev vedtaget af bestyrelsen og kan ikke
af departementet på egen hånd forandres, ligesålidt som
departementet ved nogen senere bestemmelse kan underkjende
eller rokke, hvad bestyrelsen i kraft af denne ordning på
lovlig måde har besluttet.

Bergen 22de mai 1884.

Filialafdelingens bestyrelse.

Erklæring.

Nedenstående erklæring fra hr. kemiker Schmelck
har redaktionen, på opfordring fra hr. ingeniør O.
Pedersen, ikke troet at burde negte optagelse i
Ugebladet,

Kristiania 16/5 84.
Hr. ingeniør O. Pedersen.

Efter Deres opfordring skal jeg herved attestere, at den
prøve af træmasselud, som De for en tid siden (7/2 84)
indsendte til mit laboratorium fra Hafslund kemiske
træmassefabrik, blev behandlet efter den metode, som ifølge Deres
skrivelse benyttedes af prof. Schmitt i Dresden til bestemmelse
af de i luden opløste organiske stoffe. En vis mængde af
luden ophededes til kogning og tilsattes saltsyre i ringe over-

skud, hvorved der udfældtes et bundfald, som derpå blev
udvasket, tørret (ved 100-110°) og veiet. Min erklæring
angående de forsøg jeg udførte med den indsendte ludprøve
efter den ovennævnte metode var følgende :

Ved at tilsætte luden saltsyre i ringe overskud udfældtes
et bundfald, der tørret ved 100-110° udgjorde: 34,1 gr. i en
liter lud.

Yed kontrolprøve fandtes: 33,3 gr. i en liter; middel:
33,7 i en liter. *% 84.

Ved den samtale mellem hr. ingeniør Stormer og mig,
hvortil førstnævnte henpeger i sin sidste artikel i Ugebladet,
foreviste jeg ham ovenstående erklæring og meddelte ham
ludens styrke.

Ærbødigst

L. Schmelck.

Tekniske meddelelser.

Norsk veiingeniør til Island. Som bekjendt er Island
et såvel med hensyn til klimat som jordbundens beskaffenhed
meget ugunstigt stillet land. Da øen er af vulkansk
oprindelse og fremdeles har mange virksomme vulkaner udgjør
lava, hårde bjergarter og deraf forvitrede øde grus- og
sandsletter en betydelig del af øens overflade, der desuden for den
største del hæver sig meget høit over havet, kronet med store
isbræer, fra hvis indre brændende vulkaner af og til
udsender voldsomme strømme af varmt vand.

Hvor disse høifjelde, virksomme vulkaner, isbræer og
sandørkener findes, kan ingen mennesker eller dyr existere,
men på den sønderrevne kyststrækning - væsentlig vest- og
nordkysten - samt i nogle mindre dalstrøg kjæmper en
fattig befolkning med en ublid tilværelse.

Da de for sit livsophold væsentlig har været henviste til
fædrift (fåreavl), som kun har givet et tarveligt udbytte, har
de kun havt en ringe økonomisk kraft, ligesom den isolerede
stilling har bidraget til deres ringe syn for gode
kommunikationsmidlers indflydelse på de økonomiske forhold.
Transporten på havet langs kysterne har vistnok været til stor hjælp
på de tider af året, da ikke is og storm hindrer samme, men
dette hænder hyppig, og desuden er der naturligvis trang til
landeveisforbindelse inden de mere tætbyggede strøg. Da
imidlertid bebyggelsen selv her er forholdsvis meget spredt,
har man hidtil nøiet sig med de veie, som hestefoden har
dannet, hvorfor landeveisforbindelsen har været yderst besværlig.

Under sidste norske Atlanterhavsexpedition blev
vedkommende autoriteter gjort opmærksom på de store fordele, som
ordentlig oparbeidede om end tarvelige veie vilde yde
samfærdselen, og har Althinget senere bevilget de fornødne
midler til engagement af en erfaren, teknisk dannet mand, der
kunde bistå ved anlæg af sådanne veie.

Da man antog, at en norsk ingeniør med erfaring i
veibygning fra landets mere tarveligt udstyrede egne vilde være
særlig skikket for heromhandlede hverv, henvendte man sig
til veidirektøren, som har anbefalet en af veivæsenets
ingeniører hr. Hovdenak, der har arbeidet meget med vei- og
broanlæg i Nordland og lignende egne.

Han afreiste med sidste dampskib til Kjøbenhavn, for
derfra at afgå den 27de mai til island.

Norsk Teknisk Tidsskrifts 2det hefte er udkommet
med følgende indhold:

Kranfundament af beton ved Nylands mekaniske værksted
meddelt af D. Rye, fyrdirektør (pi. IV). Om de gamle
kulturfolks havnebygninger af ingeniør L. Meyer (pi. Y-VI).
Nedlægning af Vandledningsrør under elven i Fredrikshald af
ingeniør Gr. B. Kielland (med træsnit). Bremsedynamometer
tilhørende den tekniske skole i Bergen af ingeniør H. Gr. Stub
(pi. VII). Om smeltningseffekten af trækul og kokes af I. H.
L. Vogt, kand. min. Om skjæring og magasinering af is
(med træsnit). Skibs- og dampskibsbygning på Clyden 1883.
Høvlflis som faskinmaterial. Om nyere sprængstoffer.
Elektrisk kraftoverføring. Literatur.

Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free