Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 23. 6te juni 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
TEKNISK UGEBLAD.
6te juni 1884-
kunde blive synlig i deres hele høide fra gulvet af,
blev gravkjælderens hvælv nedrevet i det sydvestre
tårn og i den tilstødende del af søndre sideskib,
hvor det skjulte murens
fod. Kjelderens vægge, som
senere blev undersøgt,
bestod af et lidet lag gråsten
og kalk, hvormed
fordybningerne mellem
grundmurens ydre ujevne stene var
udfyldt. Grundmuren er
omtrent fem fod dyb og
opført af uregelmæssige stene,
mellem hvilke lå ren sand.
Kun i den øverste del er
anvendt kalk, hvormed de store flade stene, som
danne et omtrent 20" høit lag, er forbundne. Dette
lag træder omtrent 20" frem foran forsiden af den
underliggende grundmur, som igjen står omtrent l
al. 10" foran den indre vægflade over
grundmuren.
I det sydvestre tårn er opstillet levninger af
figurer, ornamenter m. m. fra vestre skib, og i
rummet langs med vestgavlen levninger af de gamle
pillarer fra koret og skibet.
Det sydvestre tårns tagrum blev indredet til
at opbevare de ved restaureringsarbeidet benyttede
afstøbninger af figurer og ornamenter, som nu i et
antal af omtr. 600 stykker er ordnede efter de
stilperioder, de antagelig tilhøre.
Lokomotiver uden fyring for sporveisdrift.
I Italien og Holland har der på nogle få år udviklet sig
en så storartet dampsporveisdrift, at der i disse lande næsten
slet ikke mere bygges andre baner end Sporveie*)-
Disse billige komunikationsmidler hæver velstanden hos
den agerbrug- og handeldrivende befolkning ganske betydelig
og forbinder for en stor del de mindre byer med hovedbanerne.
De offentlige veie bliver der stillede til sporveiens
afbenyttelse, så at selskaberne ikke behøver at kjøbe nogen grund,
men kun anskaffe det fornødne terræn til remisser og
reparationsværksteder. Stoppestederne er fordetmeste anlagte ved
restaurants eller hoteller, og bygningerne blive opførte og
udstyrede på den mest primitive måde, så at foretagendets
rentabilitet herved bliver adskillig befordret.
Vistnok er
driftsomkostningerne meget høie; til
fyring af lokomotiverne tør
der nemlig, for at undgå
røg, kun anvendes kostbar
koks, der i de små kjedler
forbrænder på en meget
urationel måde og således i
høi grad fordyrer
damp-udviklingen. Ligeledes er
reparationsomkostningerne,
der stiger år for år, ikke
små, og maskinernes store
betjeningspersonale, fører,
fyrbøder, pudser etc.,
forårsager betydelige løbende
udgifter, der kan stille mangt
et foretagendes rentabilitet i
tvivl. Også ildsfarligheden
ved udkastning af gnister
fi a skorstenen og askefan-
get er ofte en stor hemsko for lokomotivdriften, og
erstatnings-omkostningerne for brandskader kan trykke et selskab i
betydelig grad.
Alle disse anførte ulemper kan dog fuldstændig undgåes
ved at anvende lokomotiver uden fyring, ved hvilke damp af
17 atm. overtryk bliver udviklet i store stationære kjedler.
Herfra føres dampen over til lokomotivets recipient a, der er
3A fyldt med vand, i hvilken dampen nu kondenseres så længe,
indtil spændingen er udjevnet.
i Vi forstår ved Sporveie baner af underordnet betydning, de i
kaldte «tramways» Red.
I en stationær kjedel kan der hjælp af kul, ved, torv,
halm, udpresset sukkerrør eller idetheletaget hvilkensomhelst
brændmateriale, der billigst kan fåes i den betræffende egn,
udvikles damp.
Hver kjedel har egen fyring og egen skorsten. Disse
kan naturligvis også erstattes af en enkelt stor skorsten, når
grundens beskaffenhed tillader opførelse af en sådan.
Lokomotiver uden fyring, som fremstillet i fig. 3-4,
arbeides af lokomotivfabriken <Hohenzollern* i Diisseldorf. a er
recipienten, der består af en sveiset smedejerns cylinder,
foran og bag lukket med endestykker. I cylinderens midte
står dampdomen b.
I det bagre endestykke er der anbragt et tilstrækkelig
stort mandhul for rensning
af recipienten og de indre
deles betjening.
Som allerede nævnt,
bliver recipienten fyldt fra den
stationære kjedel, der har
17 atm. overtryk. Efter
fyldningen må varmetabet
indskrænkes til et minimum,
da arbeidskraften ellers går
tabt, og herfor er nu
rigelig draget omsorg. Direkte
omkring recipienten er der
et frit luftskikt c, hvorpå
kommer en blikbeklædning
d og et tykt lag filt e, der
fastholdes af den ydre
blikbeklædning /. Varmetabet
er så lidet, at den
stillestående maskine om
sommeren pr. time kun taber V*,
om vinteren 1/2 atm. i tryk.
Maskinen modtager dampen fra den stationære kjedel
gjennem et langt rør, der påskrues fødeventilen g. Derpå
går dampen videre gjennem føderøret ned i recipienten og
derpå gjennem en stor mængde små huller ind i det i
recipienten værende vand og opvarmer dette sålænge, til det har
næsten den samme temperatur som vandet i selve kjedlen.
Det siger sig selv, at der ovenover vandet i recipienten
udvikler sig damp. Denne dampudvikling bliver også
vedvarende ved trykkets borttagelse, foranlediget ved
dampforbruget i cylinderen L Dampen optages fra domen b af det gj
en-nembrudte kobberrør h og på sin videre vei af trykregula-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
