Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 13de juni 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 24.
TEKNISK UGEBLAD.
1O7
Maskinerne gjør da veien B-A-B og B-C-B og bliver h
ver-gang påny t fyldt i B.
3. Ligger mellem begge endestationer A og C en høide
B, der må overskrides, så må der såvel i A som C anlægges
fyldningsstationer, og maskinen gjennemløber da med en
fyldning den hele strækning A-C eller C-A.
4. Skal flere stationer, A, B og C, der ligger på et
stadig stigende tærræn, forbindes, og maskinerne bliver for
tunge, om de skal løbe hele strækningen A-C frem og tilbage,
så oprettes såvel i A som i B fyldningsstationer, og
maskinerne tilbagelægger veien A-B-A og B-C-B og bliver
hver-gang pånyt fyldt henholdsvis i A og B. Dette er tilfældet
på Batavia- Kramat- Mester Corneliusbanen på Java, der for
tiden er forsynet med ildfri drift og har erholdt lokomotiver,
kjedler etc. fra lokomotivfabrikken Hohenzollern i Diisseldorf.
6. Skal på næsten horisontalt terræn en strækning af 20
km. mellem fyldningsstationerne gjennemløbes med en
trænvægt af 20 t., så bliver maskinen temmelig tung på grund
af det store kvantum, der slæbes med. Friktionsmodstanden
sættes her på grund af den frie bane kun til 10 kg. pr t.,
maskinens vægt til 15 t., og trænvægten 35 t.
0,010 X 20000
Q = –f^oo––- x 35 00°
Q = 4666 liter = recipientens vandindhold. Vægten
15 t. for maskinen modsvarer fuldstændig de 42/3 m3 vand.
6. Skal på en smalsporet bane af ca. 500 mm. sporvidde
med lette skinner et træn af 6 t. vægt befordres frem og
tilbage på en strækniog af 2 km., på hvilke der i en længde
af 600 m. er en stigning af 2l/z pct. = 1: 40, så bliver
maskinen meget let; vi antager for regningen 2!/2 t. Den
vei-længde, der bliver at regne med, er for fremturen 2000 m.,
for tilbageturen dog kun l 400 m. på grund af de 600 m.
fald, tilsammen altså 3400 m.
0,012 X 3400 -f 15
Q == –––––__-i––-x g 50Q
Q = 316.
Totalindholdet af recipienten vil i det høieste andrage
til 1/2 m3 og maskinens vægt i driftsmæssig stand i det høieste
til 2 500 kg. Dette tilfælde kan indtræffe ved
sukkerrørplantager og på små erts-, kalksten og grubebaner.
Den ildfri drift egner sig også for transport i grubernes
tværstoller, hvor man på grund af de skadelige
forbrændingsgaser ikke tør anvende lokomotiver med fyring. Her bliver
exhaustdampen ledet ned i det for det meste i stollens bund
flydende vand og derved kondenseret. Som det sub. l
behandlede tilfælde viser, er dette system særlig skikket for
stærke stigninger. Antager vi de samme distancer som i
første tilfælde, men stigningen istedetfor 5 pct. nu 8 pct., og
at maskinen ikke skal trække 3, men kun en vogn på 4 t.,
så finder vi
7. at en totalvægt af 9x/2 -f 4 = 131/« t, bliver
adhæ-sionsforholdet = l/s og det fornødne vandkvantum.
0,011 X 4 000 + 160
p .= ––––-.__–––––x 13 50Q
P = l 836.
Den 9x/2 tons maskine er altså rigelig stærk nok.
Denne stigning af 8 pct. == 1: la1/«, som man ellers
vilde forsøge at befare med tandhjnlslokomotiver med meget
liden hastighed, kan man ved hjælp af dette system med
lethed overvinde med en hastighed af 15 til 20 km.
Et ganske særligt felt for anvendelse af dette system
frembyder små dampere, der ikke har store strækninger at
tilbagelægge. Istedetfor kjedlen bliver en recipient af
tilstrækkeligt indhold indlagt i skibet og ved hjælp af en godt
indklædt rørledning for hver tur fyldt fra en på landings-
pladsen værende fyldningskjedel. Netop ved små
passagerdampere er skibskjedlerne fordetmeste så slet disponeret, at
deres rengjerelse næsten er umulig, dertil bliver de betjente
af så middelmådige fyrbødere og deres vedligeholdelse så slet
passet, at det er et under, at ikke flere explosioner
forekommer Herved må også tages hensyn til, at det er meget
vanskeligt at betjene sådanne små dampkjedler godt, da dampens
spænding i dem fordetmeste stiger og falder meget hurtigt,
hvilket også er tilfældet med vandstanden.
For at arbeide økonomisk og være fuldstændig sikker
for explosioner, kan det derfor ikke gives noget bedre system
for små dampere end det ilfrie.
Ved anlæg af fyldningsstationer må vælges rationelt
konstruerede kjedler med stort vand- og damprum og stor
fordampningsflade. Herved kan fordampningen pr. m2
hedeflade sættes til ca. 15 1. vand pr. time, så at altså en kjedel
af 67 m2 hedeflade fordamper l 000 1. vand pr. time.
For at se hvormange fyldninger kjedlen i et bestemt
tilfælde kan afgive pr. time, kan man regne, at ved hver
fyldning I/Q af recipientens vandindhold må fornyes. Den ad. l
beregnede maskine på 91/« t. måtte efter regningen føre med
sig 2 064 1. vand og behøver altså for hver fyldning -Q- =
230 kg. damp. Ovennævnte kjedel vilde være istand til i en
time at fylde 4 sådanne maskiner*
Den ad. 5 beregnede maskine måtte have 4666 1. vand
4 £*£»£.
og behøver altså for fyldning 9 = 518 kg. damp.
Ovennævnte kjedel vil således pr. time næsten kunne fylde to
sådanne maskiner.
For fyldning af en maskine kan - alt efter
fyldnings-kjedlens bekvemme beliggenhed i forhold til holdestationen
og folkenes øvelse i til- og frakupling - regnes 20 til 30
minutter fra togets ankomst til dets afgang, så at altså, ifald
et tog ankommer og igjen afgår hvert 5te minut, 4 til 6
maskiner stadig vil være beskjæftiget med
fyldningsmanipu-lationer.
Varer nu en maskines tur 45 minutter, og der for
fyldningen regnes 25 minutter, så behøver en maskine for en tur
25 + 45 = 70 minutter, og der tiltrænges for tog hvert 5te
70
minut -g- = 14 maskiner, hvoraf 9 stkr. stadig er i gang.
Skulde nu maskinerne stedse have 5 dages tjeneste og l
dags hvile, så må herfor videre anskaffes 3 og dertil endnu
3 som reserve, således at der i det hele fordres 20 maskiner.
Antages den ad l beregnede maskine på 9’/2 t. for denne
drift, så behøves 3 fyldningskjedler som den forannævnte for
hver time at fylde 12 maskiner; regnes hertil l reservekjedel,
fåes et anlæg af 4 kjedler. Det ildfri lokomotivsystem blev
i 1872 opfundet af dr. Kamm i New-Orleans, hvor også de
første maskiner sattes i drift i året 1874. Strax derefter.
døde opfinderen.
Væsentlig forbedret blev systemet af Léon Francq i Paris,
der i 1874 byggede den første maskine herefter og et år
senere gjorde indgående forsøg hermed. Cie. Continentale
d’Exploitation des Locomotives sans foyer i Paris, hvis
direktør Léon Francq er, beskjæftiger sig med udnyttelse af denne
opfindelse.
Som allerede nævnt har lokomotivfabrikken Hohenzollern
i Diisseldorf i forrige år bygget et stort antal ildfrie
lokomotiver med tilbehør for Jave. Disse er efter med de bedste
resultater at have bestået prøvefarter på de i fabrikkens
nærhed værende prøvespor sendt over til Batavia, hvor de
nu er i drift.
Deutsch Industrztg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
