Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 20de juni 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25.
TEKNISK UGEBLAD.
109
Indhold: Damprørs ildsfarlighed. - Om vandgas. - Tekniske | - Konkurrancen til Arendals kirke. - Ny dampsprøite. -De offentlige
meddelelser: Gasforgiftning. - Isens kraft. - Stød og slag i vand- ] arbeiders administration. - (Planche V). - Boganmeldelser. -
ledningsrør. - Anvendelse af flydende kulsyre. - Den nye regulering. Patentbeskrivelser: Ildsteder for gasfyring af R. Muller. -
Damprørs ildsfarlighed.
Der har været stridt meget om, hvorvidt
damprør kan afstedkomme ildebrand i nærliggende
træværk. Herom meddeler nu The Fireman’s Journal
følgende: Mr. I. L. Douglas, sekretær i the
Mer-chants Insurance Compagny udtalte nylig:
«Jeg skulde have lyst til at se det træstykke,
der er bleven antændt af et damprør, der anvendes
til opvarmning; det vilde være en kuriositet. Den
tanke, at dampopvarmning skulde være en kilde til
ildsfare, må bero på en almindelig vildfarelse. Det
står endnu tilbage at konstatere den første
ildebrand, som er fremkaldt ved spilddamp. I min
egen bolig har jeg lagt fyrstikker og letfængelige
stoffe hen på afløbsroret direkte over min
dampkjedel, der ofte havde et tryk af 60 ®; uden at
fyrstikkerne eller papiret viste tegn til antændelse
eller forkulling».
Mr. Douglas’s experiment beviser intet. Ted et
møde af brandchefer i Boston for et par år siden
medbragte en af dem et stykke af en gulvbjælke,
som var næsten ganske forkullet ved i lang tid at
have været i berørelse med damprør. Det var helt
igjennem en kulmasse, der ved at opvarmes og
udsættes for lufttræk blev glødende og kunde forplante
ilden til nærliggende træværk. Dette havde også
i virkeligheden fundet sted. Træstykket var taget
fra et hotel, som var ødelagt af ildebrand, der var
opstået i en lignende bjælke, som også havde været
i berørelse med damprørene. Mange tilfælder kan
konstateres, hvori ildebrande er opstået ved træ,
som er bleven forkullet på den omtalte måde, og
vi skal her om et sådant tilfælde, meddele en
korrespondance som fra Chicago er sendt The
American Architect. Vor forretning og fabrik befinder
sig i et fire etager høit hus, 40 X 60 fod og ca.
65 fod høit. Maskinrummet 15 X 25 fod befinder
sig i et hjørne af bygningens nederste etage og
optages af en 6 hestekræfter Baxter-maskine, der
arbeider med 70 punds tryk, medens
sikkerhedsventilen er belastet indtil 80 ®, Kjedelen forsynes
med damp fra en anden stor kjedel ca. 5 X 12
fod, der befinder sig i en nærliggende bygning.
Vore tørrerum, som findes i 3die etage ret over
maskinrummet, forsynes med damp gjennem et
halvtoms rør fra den mindre kjedel. Omtrent en
fod over kjedlen er røret forgrenet således, at der
fører et til anden etage og her forsyner de
umiddelbart overliggende rum med damp om vinteren.
Ved begge de gulve, disse rør passerer, havde man
mellem rørene og træværket ladet der blive et frit
rum på V2 tomme, hvilket ansåes for en
tilstrækkelig forholdsregel. En dag i midten af sidste vinter,
da en arbeider tilfældigvis gik op i værktøisrummet,
bemærkede han en liden lysning af en flamme langs
rørene nede ved gulvet. Ved undersøgelse viste
det sig, at træet rundt om begge rør var forkullet
og svedent. Intet affald, olie eller andet brændbart
fandtes i nærheden. Ved at anbringe termometeret
på det samme sted og i samme afstand fra røret
fandtes temperaturen at være 120 grader. Men
når man ser hen til, at der ikke var fyr under
kjedlen i det lige nedenunder værende rum og
således heller ikke varmt i dette, og at kun det ene
rør var i brug, så kan det antages, at temperaturen
kan blive indtil dobbelt så høi eller omkr. 250 grader
i antændelsesøieblikket, ja måske endnu mere. Jeg
må derfor forkaste den gamle teori om, at
ikke damprør under nogen omstændigheder
kan antænde træværk. Ved undersøgelse af
det øvre gulv viste også der træet sig at være
forkullet og let at antænde; men da der kun var
et rør, var der formodentlig ikke ’nok varme der
dengang. Træet er siden bleven fjernet til en
afstand af tre tomme fra rørene, og siden har man
ikke havt nogen ulemper.
Om vandgas.
Af ingeniør Stub, Lancaster, På. Amerika.
Jeg erindrer, at der for et par år siden var
adskillig tale om «vandgas» over i Europa, og i
Stockholm blev der jo endog gjort en del forsøg med
fremstillingen af denne gas efter Strongs metode.
Såvidt jeg ved, hørte man senere ikke stort til denne
nye gas, hvis fortrin, ligesom mange andre nye tings,
i høi grad blev overdrevne. I Amerika derimod
har ikke blot vandgas vundet frem til at vise sig
praktisk berettiget, men det synes endogså, som om
den med tiden skal tage luven fra kulgas, og man
har allerede ca. 110 vand gasværk igang, hvoraf
enkelte meget store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
