Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 20de juni 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
TEKNISK UGEBLAD.
2Ode juni 1884
Undertiden træffer man her j Amerika folk,
som er meget tvære i retning af at give
oplysninger, men så kan man igjen træffe enkelte så
overvættes forekommende, at de formelig nøder
oplysninger ind på en, og da må man af høflighed tage imod,
enten man forstår sig noget på sagen eller ei, - af
høflighed forudsætter også Amerikanerne, at man
forstår sig på det - «og så kunde man jo finde
noget af interesse for ugebladet*. Det sidste
faldt mig også ind da Mr. S. i L.*) ikke blot
efterkom mit ønske om at vise mig det derværende
vandgasværk, men tillige forelagde mig gasværkets
årsberetning samt en hoben literatur og private papirer
omhandlende vandgas. Altså jeg plukkede ud lidt
efter bedste skjøn.
Der gives to noget afvigende måder at fremstille
vandgas på: Lowe’s metode - den oprindelige -
og Strong’s. Ved Lowes metode anvendes
anttracit-kul, og disse leverer de bedste resultater; ved
Strog’s metode anvendes koks eller stenkul og
kulsmåt. Da man på de fleste steder i Amerika
har anttracit-kul, er også, såvidt jeg ved, Lowe’s
proces den mest anvendte, og det var også, den
jeg så i L.
Da jeg vel tør forudsætte, at flere af læserne
ikke kjender nærmere til processen, skal jeg i
korthed beskrive den her. Apparatet består af to
cylindriske ovne, generatoren og overhederen
(supper-heater), begge udforet med ildfast material.
Generatoren har nær bunden en plan rist, og under den
munder blæserøret fra en ventilator. Overhederen
er fyldt med kugler eller kantede stykker af ildfast
material. Den har i den øvre ende to åbninger,
en til skorstenen og en til renseapparaterne.
Generatoren fyldes ovenfra med kul, fyrdøren
lukkes tæt, og de antændte kul bringes i stærk glød
ved blæsten fra ventilatoren. Forbrændingsgaserne
stryger gjennem overhederen og opheder dens
indhold til henimod hvidglødhede. Under denne periode
står overhederen i forbindelse med skorstenen. Er
den nævnte temperatur nået, afstænges blæsten, og
man blæser ind en dampstråle. Vanddampen
spalter sig i glødheden til vandstof og surstof, og det
sidste forbinder sig igjen med kullene til kuloxyd.
Som resultat får man altså kuloxyd og vandstof -
begge brændbare gasarter.
Nogle øieblikke efter indslipningen af dampen
leder man ind ved toppen af generatoren nafta eller
petroleum, som altså optages af den udviklede gas
og sammen med den passerer overhederen og videre
til renseapparaterne og gasbeholderne. Forbindelsen
med skorstenen er under denne periode naturligvis
stængt. Overhederens funktion er vel nærmest at
hindre uforbrændte kulpartikler at følge med gasen
ud af apparatet.
Efter ca. Y2 ^me stopper man processen, fylder
lidt kul i generatoren og sætter så blæsten på igjen;
denne periode varer også ca. V2 time.
To gange om dagen har man at trække ud
en del kul over risten for at hindre sammencintring;
disse kul udnyttes igjen under dampkjedelen.
Gasværket i L, som leverer ca. 33 millioner
kub. fod gas om året, har fire sæt apparater.
Generatorerne er ca. 11 fod høie og overhederne ca. 16’.
Den udvendige diameter både for generatorer og
overhedere er for de to apparater, som benyttes om
vinteren, ca. 7’ for de to andre til sornmerbrug o å
6’. Man arbeider kun om dagen.
E
D
M |
O=(
A0=(
D 3
R k
N
K
OK O=(
J
~A
T
!< 20’
X
28’
X 20’ X 20’
*) Efter Mr. S.s ønske publicerer jeg- ikke navnene.
Det hele anlæg er vist i hosstående figur. Her
er A rum for generatorer og overhedere. R
rense-apparater, K kalkrensere, N gasmålere V rum for
værktøi og materialer, M maskine og ventilator, D
dampkjedel, E elevator. De indskrevne mål er
fundne ved skridtning og altså kun tilnærmelsesvis
rigtige. I A er lagt et gulv i høide med
generatorernes overkant. Kulvognene hæves op af
elevatorer i høide med dette gulv og trilles hen til ilægget.
Vognene kan vippes, så kullene glider lige ned i
generatoren.
Forskjellen mellem dette gasværk og alle andre,
jeg har seet, var iøinefaldende. For det første er
dimensionerne vist adskillig mindre end de vilde
være for et tilsvarende kulgasværk, men hvad der
særlig gjorde indtryk på mig som ikke fagmand, var
det renslige, letvindte og lugtfrie. Et par mand
klarte det hele og syntes at have det mageligt til;
ingen røg og os når generatorerne fyldtes; lidt lugt
af nafta var der, det er sandt, men den var
ubetydelig. Nogen exhaustor er her ikke nødvendig.
Og resultatet er en gas, som brænder med en
flamme så klar og smuk, at den ikke tåler
sammenligning med, hvad jeg tidligere har set (lysstyrken
er 191/2 normallys). En eiendommelighed ved
vandgas er også den, at lysstyrken omtrentlig kan varieres
efter ønske ved passende tilsætning af nafta.
Men det vigtigste punkt står endnu tilbage at
omtale, det økonomiske nemlig. Jeg vidste ingen
bedre måde at gjøre det på, end simpelthen at skrive
af regnskabet for det forløbne år. For at få bedre
frem alle detaljer, meddeler jeg først det ved årets
begyndelse fra gasværkets bestyrer fremlagte over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
