Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 27de juni 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
TEKNISK UGEBLAD.
27de Juni .1884
forlade træbrolægningen igjen og gå over til klinker i lighed
med, hvad der først forsøgtes i Berlin. Denne brolægning
består af mursten med 20 cm. længde og 10 cm. tykkelse og
som i indtil 20 pct. af sit volumen er imprægneret med
bi-tuminøse bestanddele. Stenene sættes på et 15 cm. tykt
betonlag og fugerne udfyldes med kogende tjære. Det
påståes, at denne brolægning skal byde store fordele fremfor
træbrolægningen, idet denne formelig danner en arne for alle
slags sygdomsbringende materier der opsuges i den, medens
det andet skal være aldeles frit for disse ulemper. Det
tilsteder også vandet et raskere afløb og er varigere, medens
træbrolægningen ved store ildebrande kan blive meget farlig.
n. Grus-harpemaskine. Som bekjendt foregår sortering
af sand og singels til bygningsbrug almindeligt på den måde,
at råmaterialet med en spade kastes mod et skråtstående
sold; skal man have forskjellige finhedsgrader, må denne
proces gjentages. Joh. Ammann i Memmingen (Bayern) har
nu konstrueret en sandharpe, som har til mål at udføre dette
på maskinel vei. Maskinen, som er monteret på et understel,
består af tre skråt over hinanden liggende sold med
forskjellig maskevidde, hvilke kan rystes ved en krumtap og svev,
der kan drives med håndkraft. Råmaterialet bringes op på
det øverste sold hvorpå rystningen begynder. Sorteringen
foregår da med engang i fire forskjellige finhedsgrader. Det
enkle og meget hensigtsmæssige apparat turde især egne sig
for opstilling i selve grustaget. Maskinen koster med
træunderstel 140 Rm. og med jernunderstel 220 Rm.
Receptkasse.
Panklastit, et nyt sprængstof, af E. Turpin.
Bestanddele i dette explosivstof er svovlkulstof og
undersalpetersyre, den sidste fremstillet ved Ophedning af blytritrat.
Blandingen kan bringes til at explodere ved hjælp af
knaldkviksølv eller krudt. Man kan ikke få frembragt explosion alene
ved stød eller Ophedning til 200° C. Man opnår den
kraftigste virkning ved at tage lige meget af hvert af stoifene
til blandingen. Det brænder i luften med et glindsende hvidt
lys og kan anvendes som belysningsmiddel (Selenophanit).
Ved sådan anvendelse lader man hensigtsrnæssigst begge
Vædsker rinde hver for sig gjennem kapillarrør til en som
brænder tjenende skål, som må holdes godt afkjØiet. Blandingens
lyskraft kan endnu mere forhøies, ved at man opløser noget
fosfor i svovlkulstoffet (Heliophonit). Det nye sprængstof
anbefales til fyldning af bomnier og til torpedoer. Hvis man
skal tro beretningerne over de hermed i Cherburg anstillede
forsøg, så viser det sig at have frygtelige og fremfor dynamit
overlegne virkninger. Man har hidtil givet afkald på
anvendelsen af flydende sprængstoffe pågrund af de vanskeligheder,
som er forbundne med transporten og håndteringen af samme;
men i så henseende behøver man ikke at beklage sig over
panklastit, hvorved den endydermere kan optræde som en
bedre konkurrent til nitroglycerinsprængstoffene.
Leverance af kul
til forskjellige kommunale indretninger i Kristiania er efter
anbud kontraheret til følgende priser: bedste Hastings
Dawi-sons eller Cowpen "West Hartley kul . , kr. 1,50 pr. 100 kg.
bedste Elgin Wallsend kul til uddeling
til fattige i vinterens løb .... « 1,40 - *-
bedst smedekul.........« 1,33 –
Kullene skal leveres her omharpede uden noget særskilt
tillæg for kjørsel og indlægning, for udlevering i småt eller
for de som reserve angivne kvanta. Leverancen udgjør ca.
3 016 000 kg. West Hartley, 282 000 kg. Elgin Wallsend og
60000 smedekul.
Boganmeldelser.
Af Norges officielle statistik er udkommen: Tabeller
vedkommende Norges Skibsfart i året 1882, udgivet
af det statistiske centralbureau. Vi hidsætter efter
indledningen følgende: Den norske handelsflåde havde ved
udgangen af 1882 følgende størrelse:
Antal. Drægtighed i ton.
Seilskibe . . .7506 1447485
Dampskibe . . 407 82519
7913
1530004.
Da handelsflåden den 31te december 1881 talte 7 977
fartøier med en drægtighed af l 520 404 ton, er den altså i
1882 i henseende til antal formindsket med 64 fartøier, medens
drægtigheden er forøget med 9 600 ton.
Formindskelsen falder udelukkende på seilskibene, som,
både hvad antal og drægtighed angår, i de senere år har
været i nedgang. I 1882 aftog seilflåden med 112 fartøier
7292 ton, og siden udgangen af 1878, da den stod på sit
høieste, er den ialt gået ned med 436 fartøier og 27530 ton.
Dampskibsflåden befinder sig derimod i en forholdsvis
stærk tilvæxt, der, omend ikke i antal, så dog i henseende
til tonnage, opveier afgangen på seilskibe. Navnlig i 1882
har denne del af handelsflåden modtaget en større forøgelse
end nogensinde tidligere, idet der er tilkommet ikke mindre
end 48 skibe og 16 892 ton.
Indbydelsesskrift til den offentlige examen i juni 1884
ved Kristiania tekniske skole. Dette indeholder en længere
afhandling om hvælvteorien af ingeniør Th. Lekve og
meddelelse om ordning af examen 1884.
Den førstnævnte afhandling, der meget indgående
behandler teoriens nuværende standpunkt, er forsynet med 10
litograferede plancher.
Czermin, R. Graf v., Automatisene Dampfbremse flir
Eisenbahnfahrzeuge. 28 pag. 6 pi. Prag 1881. Kr. 1.50.
Indeholder en kort indledning over bremser i
almindelighed samt beskrivelse og anbefaling af forretterens dampbremse-
Schima, Franz, Studien und Erfahrungen im
Eisenbahn-wesen. II-III. Wien 1881. Kr. 7,60. I. udkom i 1878.
Kr. 2,40.
Hele bogen indeholder på ca. 400 sider en række
exempler på udførelsen af de fleste i jernbanevæsenet
forekommende beregninger vedk. togs sammensætning, k j ørehastighed
på forskjellige dele af linien, fordeling af udgifterne på de
forskjellige transportgjenstande etc. etc. En af de mest
vel-skrevne bøger af denne art, specielt om bestemmelse af
taxter.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
