- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
115

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 27de juni 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 26

TEKNISK UGEBLAD.

115

den er nedentil? Er dette rigtigt? Ja. Hvor
meget, viser os følgende beregning :

Antages jordkvadranten, målt efter meridianen,
til 10 millioner meter, så udgjør en grad af samme
efter centesimalinddeling 100,000 m., et minut l 000
= l km. Lad os betragte en bygning af denne
længde og 100 m. høide.

Antages videre radien til vor geografiske bredde
til det aritmetiske middeltal mellem ækvators og
polens radius, så er denne altså 6 366 739 m. På
denne længde åbner vinklen sig l 000 m., hvormeget
åbner den sig da på 100 m.

100 X 1000

AA.r , . f , .

- - fi-aTToo - m- ^ °’015 m- Dette fordeler
b obo < oy

pjg dog ligeligt på begge vinkelben, således at det
enkeltes afvigelse kun udgjør halvparten eller
0,0075 m.

Tager vi bygningen, der dog var temmelig lang,
10 gange kortere, altså 100 m., så er også
differensen 10 gange mindre; tages den endnu 10 gange
kortere, altså 10 m., så bliver differensen også nok
en gang 10 gange mindre, altså 100 gange mindre og
udgjør på 100 m.’s høide 0,000.075 m. - en
hundrededel af syv og en halv millimeter.

Høiden af vor bygning tør vi også reducere
endel og for et hus på landet sætte den til 10 m.,
hvorved kvotienten endnu bliver 10 gange mindre.

Sandsynligvis er det af den grund, at det
babyloniske tårn er opgivet, fordi det oventil vilde
være faldt fra hverandre.

Lad os nu se på nivellerinstrumenterne.

I vand bygger man fuldstændig uden sådanne
og delvis også på land, når visse omstændigheder
gjør dette muligt. I nærheden af Hamburg har jeg
seet nivelleringen udført omtrent som følger.

Fundamentet bliver udgravet til det der
forekommende skikt ursand, der er vandret.
Murværkets lagerfuger bliver afmærket på en lægte, og
denne samme lægte bliver benyttet ved hvert af
bygningens hjørner. Når man er kommet over
terrænet bliver endnu nogle enkelte skikt afflugtet
mod horisonten med en retholt, hvorpå der gåes
videre med den opmærkede lægte. Når man er
kommet til den første stokværkshøide lægger
tømmermanden bjælkerne med ligestor overbladning på
j lige tykke murlægter, hvorved vateret bibeholdes.
| Det gamle blyvater var sædvanlig konstrueret

| af træ og dannede en ligesidet trekant med en ridse
lodret mod grundlinien; herover svingede loddet, og
instrumentet var således et pendelinstrument. På
grund af træets foranderlighed måtte de strengt
eftersees og oftere afrettes, ligesom de var
ubrugbare i vind. Bedre vatere var ved spidsen
retvinklede. Betragtede man den rette vinkel som
periferivinkel på en halvcirkel, så måtte de tre radier være
indbyrdes lige store, og vateret kunde således
prøves med cirkelen. For at afrette et tag blev en
kathet slået op, hvorpå loddet måtte dække den anden.
Blyvateret blev inden kort tid næsten ganske
slået af marken af libellen. Denne, der er ganske
utilgjængelig for lufttrækket, består i et noget bøiet
glasrør, der er fyldt med spiritus eller æther på en
liden blære nær, der ved horizontal stilling spiller
ind på rørets midte. Messingkapselen, der var
bøielig, blev snart erstattet af en støbejerns hylse
i og såvidt forbedret, at man kunde iagttage blærens
! indspillen også nedenfra og fra siden. De bliver
| også forsynet med loddeindretning og står
overhove-j det på et standpunkt, der også med hensyn til
pri-I sen, ikke lader meget tilbage at ønske. (Forts.).

Tekniske meddelelser.

Svensk Teknisk Tidsskrifts 4de hefte for 1884 er
udkommet med følgende indhold: Ur «strodda anteckningar
rorande yllehandteringens utveckling», af L Steffenburg. II.
Medeltiden (tråsnit). Bergshandteriugen i Sverige år 1882.
Uppvårmnings- och ventilations-apparater vid den hygieuiska
utstållningen i Berlin 1883, af W. DaUgren (pi. 10, slut).
Forth-bron i Skottland, af E. Lilljeqvist (pi. 11 och 12). Om
fortplantning af vandkraft, ved C. Juul. Om tilverkning af
maltdrycker, dertill arivånda rååmnen samt maltdryckernas
sammansåttning, ined særskildt hansyn till svenska
forhållan-den, af C. Gr. Zetterlund. Meddelanden från tekniska
for-eningar och samfund m. m. Utdrag ur den tekniska
litera-turen, notiser m. m. Literatur. Patent, beviljade i Sverige,
Norge och Danmark.

Procedings of the Institution af civil Engineers,
London, 2det bind for 1884 er udkommet. Indhold: I Address
of Sir I. "W. Bazalgette, President. Standard Forms of
Test-Pieces for Bars and Plates. Speed on Canals. - II. The
Canadian Pacifie Railway. The Ashti Tank. The
Wandle-Walley Main Drainage. Strath Taieri Bridge, New Zealand.

The Allegheny Suspenssion Bridge. Delta of the Nile.
Obitnary Notices. - III. For ei g n Abstracts.
n. Træ tørres hurtigst ved, at stammerne sættes op på
samme måde, som de er voxede. Saften kan da nemlig gå
samme vei ud, som den er kommen op i stammen, og træet
bliver på denne måde smukkere, uden flekker, hvilket oftere
er af betydning f. ex. ved eketræ, der skal benyttes til
møbelfabrikation.

n. Vindkraftens opsamling. Scientific American har bragt
i forslag at opsamle den kraft, der gar. til spilde ved vinden.
Der kunde på en større flade opstilles så mange vindmøller,
at enhver vindretning kunde blive nyttiggjort, og når
vindmøllerne blev sat i forbindelse med luftpumper, så kunde
altså kraften opsamles i form af sammenpresset luft, der videre
kunde benyttes. Sådanne apparater vilde ikke fordre stort
pas, og deres drift blev således billig.

n. Træ- og klinkerbrolægning. Som bekjendt er det
først i London, at man har begyndt med træbrolægning i
gaderne istedetfor asfalt. Exemplet er nu også fulgt i Paris,
hvor i de sidste år betydelige gadestrækninger er bleven
brolagt med træ. Nu synes man imidlertid i London at ville

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free