- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
121

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 11te juli 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 28.

TEKNISK UGEBLAD.

121

Indhold: Engelsk arkitektur. - Trælastmarkedet. - Tekniske
meddelelser: Håkonshallen. - Som det vil ses. - Centralstyrelsen

for statens jernbaner. - Elektrisk lys i Afrika. - «Gresimsfallzeit». -
Konkurrance. - Receptkasse: Kunstigt elfenben. - Fedtflækker. -

Engelsk

(W. Saegert i

Ingen, der for første gang besøger England og
bliver bekjendt med de der herskende tilstande og
forhold, kan undrage sig indtrykket af, at han her
har at gjøre med et folk, der trods mange
berøringspunkter dog i væsentlig grad adskiller sig fra
kontinentets beboere. Det er naturligvis ikke her
stedet til at gå nærmere ind på oprindelsen til denne
eiendommelighed; det er tilstrækkeligt at gjøre
opmærksom herpå, da det er nødvendigt at have den
for øie, når man vil vinde en rigtig forståelse af
bygningskunstens udvikling og nuværende standpunkt
i England.

Overfladisk betragtet adskiller Englands
arkitek-turhistorie sig neppe fra de øvrige nord for Alperne
beliggende landes. Den gamle angelsaksiske kunst
må vige for den af Normannerne indførte
bygnings-måde; senere finder den gotiske stil indgang og
bliver den herskende ligesom i det øvrige Europa.
På reformationens tid vinder også renæssancen
fodfæste i England uden dog ganske at kunne fortrænge
den gotiske stil. Selv den klassiske retning, der i
det 18de og 19de århundrede indtager en
dominerende stilling, formår ikke at fortrænge gotiken.
Denne har i vort århundrede endog igjen fået stærk
overvægt og ikke alene i den kirkelige kunst men
også isærdeleshed i den private byggevirksomhed
og bidrager således væsentlig til det eiendommelige
indtryk, som den engelske arkitektur udøver på
beskueren.

Det lader sig vistnok ikke benægte, at
totalindtrykket af den moderne engelske bygningsmåde,
således som den hovedsagelig i byerne træder os
imøde, ikke tåler en overfladisk sammenligning med
større byer på kontinentet.

De ofte uendelig lange rækker små smale huse
uden nogensomhelst forsiring på fagaderne -
simp-lere end hos os mangen værtshusbygning - eller
ved rigere udstyr den hyppige gjentagelse af den
samme fagade - gjør et meget trættende indtryk.
Ved den hyppige sammenblanding, af forskjellige
stilformer på det samme bygværk virker dette på
den akademisk uddannede arkitekt endnu
ugunstigere, så at han kun er altfor tilbøielig til at dømme
efter det første overfladiske indtryk uden at lade
det virkelig gode vederfares fuld retfærdighed. Man
må tage hensyn til, under hvilke forhold disse
bygværker er bleven udførte. Byernes raske udvikling
begunstiger en fabrikmæssig, spekulativ
byggevirksomhed, således som det jo også hos os om end i

arkitektur.

Deutsch. Banztg.)

I mindre målestok er tilfældet. For at kunne bygge
| raskt og billigt giver entreprenøren sig ingen møie
i med at udføre facaderne forskjellig. Dette
vanske-liggjøres desuden også ved Englændernes endnu
fremherskende tilbøielighed for om muligt at bebo
et hus for sig selv. Husene kan da ialmindelighed
kun blive små og har sjelden mere end et eller to
vinduer ved siden af indgangsdøren, så at selv ved
rigere dekoration monotone fagaderækker vanskelig
kan undgåes. Hertil kommer endnu en
eiendommelighed ved de engelske forhold, der ofte vilde gjøre
et rigere udstyr af fagaden til sløseri. Grunden i
byerne tilhører for største delen enkelte
grundbesiddere, der ikke sælger denne, men kun
bortforpagter den på en længere række af år og betinger
sig, at den efter forpagtningstidens udløb uden
erstatning skal falde tilbage til grundejeren med alt,
hvad der i mellemtiden er bygget derpå. Det er
således let forklarligt, at den, der under sådanne
omstændigheder opfører huset, søger at anvende den
størst mulige økonomi såvel i konstruktiv som i
dekorativ henseende, samt at den midlertidige eier
gjør så meget mindre for bygningen jo nærmere det
er forpagtningstidens udløb. De heraf opståede
sørgelige fremtoninger tør man derfor ikke lægge
arkitekterne til last.

Den, der vil komme til en rigtig bedømmelse
af den engelske bygningskunst, må studere de
bygninger, der uden spekulative hensigter er byggede af
velhavende privatfolk, selskaber og korporationer,
| eller som med anvendelse af rigelige midler er
opførte for oifentlige Øiemed.

Lad os først kaste et blik på privathuset, ved
hvilket - som allerede nævnt -
eiendommelig-hederne ved de engelske skikke gjør sig gjældende
såvel ved grundplanens anordning som i fagaden,
På samme måde, som der jo også hos os i de større
byer har udviklet sig bestemte grundplantyper, der
med sine karakteristiske eiendommeligheder altid
bliver anvendt påny, således har der også i England
uddannet sig en altid tilbagevendende type.
Englænderne vil, såsnart det på nogen måde er muligt,
bo alene i sit hus fjernt fra byens støiende
forret-ningstravlhed omgivet af haver og i nærheden af
parkanlæg. I overensstemmelse hermed bygges
husene enkeltstående eller to sammen med til
hinanden stødende brandmure (semidetached villas), og
sådanne huskomplexer er da adskilte fra hverandre
ved et tilstrækkelig stort mellemrum til at danne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free