Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 11te juli 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
TEKNISK UGEBLAD.
Ilte juli 1884-
en forbindelse mellem have foran og bag huset.
Af værelser fordres {almindelighed: i 1ste etage en
indgangsvestibule med den for det meste
underordnet behandlede trappe, modtagelsesværelse
(dra-wing room), spiseværelse (dining room) og ved større
fordringer vel endnu et værelse der kan benyttes
som herrens arbeidsværelse, røgeværelse og bibliotek.
Kjøkkenet og de øvrige husholdningsrum ligger enten
bagenfor ved trappehuset eller i kjelderen. I anden
etage ligger soveværelserne, bårne- og tjener værelser
samt eventuelt gjæsteværelser. Man ser heraf, at
fordringerne i det store og hele taget er mindre end
hos os. Ligeledes er rummenes størrelse i
almindelighed mindre, end vi er vant til, såvel i længde
som i høide. Værelser på 12 til 14’ med en høide
af 9 til 10 engl. (3,66 til 4,27 m. resp. 2,74 - 3,05
m.) gjælder for tilstrækkelig store. Den i hvert
værelse værende kamin, det brede vindu, der for
det meste er forsynet med et kanap for at lette
udsigten over gaden eller haven, bidrager i
væsentlig grad til det indtryk af behagelighed, som disse
rum fordetmeste afgiver. Udstyret med hensyn til
tapeter, stukornamenter, tagmalerier og
snedkerarbejde står i regelen langt tilbage for, hvad der
hos os fordres. I det ydre erholder disse villaer
deres karakteristiske præg ved kanapudspringene,
der bliver anlagt i rundt, polygohalt og firkantet
grundrids, ved de talrige skorstenshoveders smukke
udstyr, ved gavle i forskjellige stilarter og ved deres
udførelse i massiv- eller fagværksbygning eller en
kombination af begge. Ved sit rigtige valg af
målestok for de dekorative former, da de ikke vil synes
mere, end de er, giver disse små bygninger i
almindelighed et meget tiltalende billede.
Spørger man, hvoraf det kommer, at man her
med så små midler forholdsvis opnår så meget, så
finder man, at det tiltalende ved disse bygninger
hovedsagelig ligger deri, at de på den ene side
giver deres indre indretning et klart udtryk i
faga-dens konstruktion og på den anden side ved
tilsidesættelse af streben efter symmetri i påtagelig
grad betoner det maleriske element.
Heri ligger overhovedet den engelske
arkitekturs væsentlige karaktertræk, og alle bygninger, ved
hvilke dette har fået udtryk, vil trods mangler med
hensyn til stilens renhed, gjennemførelse af
detaljerne o. s. v. dog aldrig forfeile sin virkning på
iagttageren,
Et kort tilbageblik på den engelske arkitekturs
udvikling vil vise os, hvilken stor rolle dette
maleriske element altid har spillet i den.
Af den old-angelsaksiske kunst, således som
den blev udøvet før den normanniske erobring, er
næsten intet bibeholdt. Hvad der ikke var gået
tilgrunde i krigene måtte vige for senere
nybygninger, der af erobrerne naturligvis opførtes i den
i Normandiet brugelige bygningsstil. Af disse første
bygværker efter erobringen er trods talrige
ødelæggelser og ombygninger dog endnu tilstrækkelige
levninger væsentlig i den kirkelige bygningskunst
tilbage, på hvilke deres ejendommeligheder såvelsom
de modifikationer, som kirkerne i England fra
begyndelsen af var underkastede, tydelig kan
iagttages. I stedet for apsis træder en retvinklet
korafslutning; ligeledes bliver tværskibets østlige
ap-sider retliniet afsluttede og omdannede til et østligt
sideskib ved siden af tværskibet. Trods de meget
stærke støtter og pillarer bliver kirkerne dog
hyppigere forsynet med trætag end med hvælv.
Horisontallinierne betones stærkt såvel i det indre som
det ydre; ved rigere udstyr bliver flader og bærende
dele overtrukne med bånd- og skjælformige mønstre.
Kvadraturen er for det meste fremhævet ved et
mægtigt kvadratisk, oventil ret afskåret tårn,
vest-fagaden derimod er sjelden forsynet med tårn.
Ved disse engang uddannede eiendommeligheder
holdt man også fast, da den gotiske stil fra Frankrig
udbredte sig over England og modificerede denne
derefter. Man bibeholdt den rette korafslutning,
ligeledes tværskibets østlige sideskib. Hyppig
til-føiedes endnu et andet lidet tværskib - ligeledes
med østligt sideskib - bag det første tværskib, et
motiv, der gav det indre såvelsom det ydre
perspektiv forhøiet virkning.
Høiden af de forskjellige skib er betydelig
mindre end i samtidige franske eller tyske
bygværker, horisontallinierne stærkere betonet. Den
hele bygning er mindre konsekvent og symmetrisk;
man ser langt mer bestrebelsen efter at gruppere
de enkelte led tillige med den hensigt at give den
en individuel karakter ligeoverfor bygninger af
samme art, Allerede tidlig giver sig tilkjende en
stor forkj ærlighed for de komplicerede former i net
– og stjernehvælv, der giver anledning til rige
dekorationer; ved siden heraf holder dog de rigt
udskårne, broget malede og forgyldte trætag sig, der
endog i det 15de århundrede igjen afgjort vinder
overvægten og såvel i det kirkelige som i
privatbygninger kan opvise exempler af stor Skjønhed.
Da renaissancen ved begyndelsen af det 16de
århundrede fandt indgang i England holdt man igjen
med største seighed fast ved de gotiske traditioner,
og den nye stil måtte finde sig i mange
kompro-misser. Kombinationer af gotiske buer og andre
konstruktionsdele med antike søiler er intet
ualmindeligt og især giver de forskjellige Colleges i Oxford
og Cambridge mange exempler herpå. Mange af
kapellerne, forsamlingssalene og korsgangene i disse
Colleges står uovertrufne i malerisk ynde og
originalitet i opfindelsen, såvel i anlæg som i den rige
detaljeudførelse. Ved privatbygningerne, især ved
adelens landgodser, fremtræder som et væsentlig
dekorationsmotiv kanaper, der forefindes som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
