Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 11te juli 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
TEKNISK UGEBLAD.
123
karakteristisk bygningsdel ved alle betydelige byg- j
værker og har spillet en stor rolle ved opførelsen
af slotte.
Også ved disse bygninger viser sig allerede mod
enden af det 16de århundrede en meget stærk
reaktion til gunst for den gotiske stil. Først under
Stuarterne fik PaUadios strenge stilretning ved Inigo
Jones og Christopher Wren overveiende indflydelse
i England og blev udøvet af en stor del af deres
efterfølgere; dog står denne skoles frembringelser
langt tilbage for de tidligere perioders mindre strenge,
men derfor så meget mere tiltalende, maleriske
bygninger.
I den -jnyere tid har studiet af den klassiske
periodes græske bygværker ansporet mange til
efterligning uden dog at frembringe noget særdeles
originalt, og nu til dags har gotiken igjen fået sådan
overvægt, at den ved alle bygningsforetagender i
fremragende grad kommer til anvendelse.
Vi ser således i alle perioder af den engelske
bygningskunst ligeoverfor ethvert nyt forsøg en seig
fastholden ved sådanne former, i hvilke forkj
ærligheden for det maleriske får sit præg. Fra dette
standpunkt har eiendommelighederne ved den
engelske bygningskunst udviklet sig, og selv ved
monumentalbygninger bliver der før stødt an mod
symmetrien end mod dette princip. Hvor -
fordetmeste under fremmed indflydelse - strengt
regelmæssige anlæg er gjennemførte, kan man strax kjende
disse som fremmede.
Foruden de allerede omtalte grunde for en
malerisk anordning bidrager endvidere de engelske
arkitekters uddannelse ikke uvæsentlig til befordring
heraf. Den strengt akademiske undervisning med
særligt hensyn på efterfølgende prøve bliver her
mindre befulgt end hos os, hvorimod studierne mere
bliver overladt til en enkelt lærer samt til de stu-
rendes fri tilslutning. Medens derved dovenskaben
vel støttes, så yder dog på den anden side en sådan
uddannelsesmetode den individuelle begavelse særlig
anledning til talentets eiendommelige udvikling.
Endelig har endnu den i England herskende
decentralisation i bygningsvæsen en betydelig
indflydelse på bygværkernes skikkelse. Skoler,
sygehuse, forsørgelsesanstalter, kirker etc. bliver sjelden
bygget af regjeringen, men fordetmeste af de deri
interesserede kommuner eller rige privatfolk, der
ved projektets affattelse og udførelse sætter sine
personlige ønsker igjennem med hensyn til
disposition og udsmykning af bygningen, valg af arkitekt,
sagkyndig bistand etc. og således bidrager til at
sikre anlægget en individuel karakter.
På denne måde har i det store og hele taget
de karakteristiske træk i den engelske bygningskunst
udviklet sig, i hvilken fortrinene og svaghederne
træder for dagen: en overveiende forkjærlighed for
det maleriske element såvelsom for glimrende
dekorationer, hårdnakket fastholden ved det gamle og
afvisen af alt fremmed og nyt, der står i strid med
dette. Vil man altså være retfærdig over for den
engelske bygningskunst, den ældre såvelsom den
nyere, så tør man ikke bedømme den efter
bygværkerne i klassisk stil, der er opførte under strengeste
iagttagelse af alle detaljformer, men man maa
upaa-virket af eventuelle forsyndelser mod stilens renhed
prøve bygningens ydre og indre perspektiviske og
maleriske anlæg såvelsom bygværkets harmoniske
forbindelse med det omgivende landskab. I de fleste
tilfælder vil man da overbevise sig om, at der ved
facadens udvikling overensstemmende med
bygningens Øiemed og beliggenhed er opnået et originalt
malerisk totalindtryk i harmoni med omgivelserne,
og i denne henseende kan studiet af den engelske
bygningskunst anbefales som virkeligt lærerigt.
Trælastmarkedet.
I den nu forløbne St. Hanstermin, hvor
skov-eierne har fået opgjør for sine tømmerleverancer i
vinter, er der kun solgt mindre partier tømmer;
priserne har været kr. 28, kr. 22, kr. 16 pr. tylvt
for respektive 12 alen 9 torns, 8l/z torns og 8 torns
furu; for større partier å kr. 2 pr. tylvt mere,
for småpartier å kr. 2 pr. tylvt mindre. For gran
betaltes i regelen kr. 2 pr. tylvt mindre end for
furu. Skurlast har betinget 13Y2 øre for furu, 12V2
øre for gran pr. alen 2Va x 6*/2 torns beregning,
1ste, 2den, 3die sort. For 4de sort 20 til 25 pct.
rabat. De øvrige dimensioner forholdsvis. På de
udenlandske markeder er fremdeles liden kjøbelyst
og noget tegn til en stigning af priserne er ikke
nu at mærke. Ifølge de efterretninger, som indløber
fra Sverige, Finland og Rusland, synes tilvirkningen
af skurlast at måtte blive mindre i denne sæson
end ifjor. Det antages, at forholdet vil blive som
hos os, nemlig en væsentlig formindskelse af
tømmertilførsel til sagbrugene og mindre produktion af
skurlast for export til høsten og kommende forår.
Forsåvidt efterspørgslen vedbliver i samme
målestok som ifjor, burde man kunne gjøre regning på
mindre oplag i London og større kjøbelyst, bedre
priser udover høsten. Nedenstående opgave fra
Kristiania tømmerdirektion giver forskjellige
oplysninger, som turde interessere flere af vore læsere.
Det vil blandt andet sees, at det åvirkede
tømmerkvantum i 1884 har været betydeligt mindre end i
1883 og 1882, hvilket vi opfatte som et godt varsel
om, at vore skoveiere herefter vil vogte sig for den
for deres egen og landets interesser skadelige
overproduktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
