Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 30. 25de juli 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
TEKNISK UGEBLAD.
25de juli 1884
Farer ved den elektriske belysning.
(Slutn. fra f. no.).
Er der nu end hengået et tidsrum af over 70
år siden hin gasbelysningens første optræden, i
hvilket denne belysningsmådes teknik i enhver
henseende har gjort overmåde store fremskridt, og om
vi end i indførelsen af Priedr. Siemens
regenerativbrænder tør se et mægtigt fremskridt såvel i
hygiei-nisk som økonomisk henseende, så bliver dog altid
ledning af en let exploderbar og giftig gas i
rør en så stærk kilde til fare for liv og sundhed,
at vi heri må finde en grund, der taler for en
almindeligere indførelse af elektrisk belysning, hvis
farlighed i tidens løb vil blive reduceret til et
minimum. Således har også fornylig prof. v. Pettenkofer,
til hvis afhandling over elektrisk belysning vi
ovenfor har henvist, i et i Berlin holdt foredrag gjort
opmærksom på farerne ved stenkulgas1).
Ved det elektriske glødelys opnåes en næsten
absolut ildsikkerhed med hensyn til selve lyskilden,
idet det glødende legeme indesluttes hermetisk i en
lufttom glaskugle, og om denne skulde gå istykker,
vil surstoifet i den tilstrømmende luft fortære
kul-bøilen og således strax slukke lyset. Ved
buelamperne derimod kan den blive direkte ildsfarlig.
Glødelampebelysningen kan dog også, som erfaring
fra lysekroner har lært, blive farlig derved, at
led-ningstrådens isolation under hævning og sænkning
af tunge belysningslegemer efterhånden kan blive
ødelagt og således på et eller andet sted danne «kort
slut»,’hvorved tråden kan smelte og lyset falde
ned. Hovedsagen ved alle elektriske
belysningsind-retninger er dog trådledningen, der - for ikke at
give anledning til ildsvåde - på hele sin længde
må være beskyttet mod bøininger og beskadigelser
samt inde i bygningen bør være omgivet med rør
eller træbeklædning.
Den sidste forholdsregel beskytter ikke alene
mod ildsfare, men også mod berøring af trådene.
Som bekjendt udøver galvaniske strømme af høi
spænding en overmåde stærk fysiologisk virkning
på den dyriske organisme; en samtidig berøring af
de to modsatte ledningstråde kan bevirke bedøvelse,
lammelse ja endog døden2), og ved inducerede strømme
af høi spænding kan endog berøring af kun den
ene tråd være farebringende. Af det anførte
fremgår uden tvivl den store praktiske nytte for ikke
at sige nødvendigheden af faste regler for anordning
af elektriske belysnings- og kraftoverføringsanlæg.
1. For at gjøre installatører opmærksom på
eventuelle feil.
2. For at kunne straffe letsindige installatører.
3. For at give forsikringsselskaberne holdepunkter
for ansættelse af præmier.
Man har også allerede i Nordamerika,
England og Østerrig-Ungarn med alvor kastet sig på
udarbeidelse af sådanne forskrifter, og vi vil i
besvarelsen af det andet spørgsmål se lidt nærmere
på disse.
De forenede stater i Nordamerika1).
«Journal of the Franklin Institut» giver
følgende forskrifter, der indeholder de nødvendigste
forholdsregler:
1. I bygningen og ved maskinen må ledningerne
isoleres.
2. Der må foretages regelmæssige besigtigelser af
ledningerne.
3. Tråden skal såvidt muligt bestå af en
sammenhængende længde, altså indeholde få ender.
Forbindelser og isoleringer må udføres godt.
4. Der må altid vælges metallisk ledning frem og
tilbage. Jordledning er ikke tilladt. Jerndele,
især gas- og Vandledningsrør, må ikke berøre
trådene. Krydsninger må omhyggelig isoleres.
5. Paralleltråde skal ligge mindst 10 cm. fjernet
fra hverandre. Væggene gjennembrydes på
mu-ligst fjernt fra hinanden liggende steder for
frem og tilbageledning. Trådene skal sålidet
som muligt hænge. Fugtige vægge bør
und-gåes. Trådene føres såvit muligt langs taget,
ikke på mellemvæggene eller gulvet. Til
befæstigelse af trådene bør anvendes trælister
med indsnit.
6. Trådene skal være så tykke, at de ikke ophedes.
7. De må anbringes således, at de ikke kan nåes,
eller hvor dette er tilfældet, må de godt isoleres.
8. Buelamper indesluttes i glasklokker, der
omgives med trådnet og nedentil forsynes med en
tallerken.
England2).
Den engelske lovgivning beskjæftigede sig i løbet
af året 1882 indgående med disse spørgsmål.
Resultatet af disse arbeider den meget omfangsrige
«Electric LigUing Bill», der giver de almindelige
love for ledning af elektricitet og overlader det til
*) Teknisk Ugeblad no 15 og 16, 1884.
8) Todt.ung (lurcli Elektricitat: Elektrot.eclvnische Zoitschrift.
1882. S. 42, 282, 345.
F. Holthof: «Die elektriche Beleuchtung*. 1882. S. 132.
Sitting of the hemse of Commons: «Electrical Review*.
1882. S. 47, 129. - Sitting of the house of Lords:
«Electrical Review». 1882. S, 101. - The electric
ligh-ting Act.: cElectrotechn. Zeitschrift». 1853. S. 299. -
«Electrical Review* 1882, s. 7 bringer reglerne af mai
1882. -. Electric Hghtino- Bill: «Electrical Review*.
1883. S. l, 41, 83, 105, 127, 149, i il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
