Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 31. 1ste august 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 31.
TEKNISK UGEBLAD.
133
Indhold: Den private håndværksskole. - Kristiania vei-
brolægnings- og beplantningsvæsen 1883. - T e k n i s k e meddelelser: Middel
mod tørke. - 800 kirker er brændt. - Træfurnér. - Zabel’s litografer
apparat. Isfabrik. - Sporveie i tyske byer. - Brevkasse. -
(Planche IX). - Patentbeskrivelser: Tågehorn af J. Jakobsen. -
Grøftegravningsmaskine af M. Togstad. - (llødeovn for metaltråd af
Asbeck, Osthaus, Eicken & Go. - Elektrisk lys af A. Riemenschneider
og- F. S. Christensen. -
Den private håndværksskole.
(En redegjørelse fra skolens bestyrere).
Under henvisning til en i dette blad indrykket
bekjendtgjøres med overstående titel, skal vi
tillade os kortelig at fremføre de motiver, som har
ledet til oprettelsen af denne skole, og samtidig at
hidsætte den plan, som man har tænkt sig realiseret.
Vi vil strax gjøre opmærksom på - hvilket
vel også vil fremgå af de i avertissementet nævnte
undervisningsfag -, at skolen hovedsagelig er
beregnet på bygningshåndværkere; murere, tømrere,
bygningssnedkere, stenhuggere og dekorationsmalere.
Desforuden vil også møbelsnedkere optages, og
såfremt skolen måtte vinde fremgang, er det ønsket
at kunne udvide den til at omfatte samtlige ved en
bygnings indre og ydre udstyr beskjæftigede
håndværkere, smede, blikkenslagere, glasmestere, malere,
tapetserere etc.
Den private håndværkskoles mål er at meddele
bygningshåndværkere de teoretiske kundskaber og
den færdighed i tegning, som er nødvendig til en
omfattende og grundig uddannelse i deres fag,
for at de med krav på anerkjendelse kan optræde
som selvstændige mestere; tillige vil den give dem
et sikkert grundlag for et frugtbringende besøg i
høiere læreanstalter. I denne henseende vil den
forhåbentlig blive en god forskole for vordende
arkitekter, der senere søger afslutning på sit studium
i udlandet. Med andre ord skolen skal være en
mesterskole for håndværkere og en forskole for
arkitekter.
Med dette for øie, er det også tanken at lade
skolen træde i nærmere rapport med de herværende
dygtige og anerkjendte mestere. Det har allerede
i nogen tid været fremholdt - fra forskjellige hold
- ønskeligheden, ia nødvendigheden af, at vore
mestere slutter sig sammen til varetagelse af sit
håndværks interesser. Dette skridt vil forhåbentligt
nu snart blive taget, og mesterne vil da opstille som
betingelser for i sin kreds at optage og som
virkelige mestere at anerkjende yngre håndværkere,
at de har udstået sin læretid og underkastet sig en
af dem godkjendt prøve - teoretisk som praktisk.
Denne skole vil da - sålænge staten eller
kommunen ikke antager sig denne sag - søge at udvirke,
at afgangsprøven fra samme anerkjendes som den
teoretiske mesterprøve. Herved vil allerede et stort
skridt være gjort henimod en bedre og sund
ordning af vort bygningshåndværk.
At dette nemlig tiltrænger en omordning er
vel så almindelig erkjendt, at en påvisning deraf er
overflødig. Den, der daglig har anledning til at
iagttage vort bygningshåndværk, dets udøvere og
disses produkter, ved, at vi på dette felt stadig går
tilbage. Sker ikke snart en forandring heri, vil
den dygtige håndværker om kort tid være «en saga
blot». Det skal medgives, at vi endnu har en fast
stok af særdeles dygtige og indsigtsfulde
håndvær-værkere - såvel mestere som svende; men deres
tal indskrænkes mer og mer. To omstændigheder
er her medvirkende: adgangen for hvemsomhelst til
at optræde som mester og entreprenør - og mangel
af undervisningsanstalter.
Som mesteren er, så er også hans svende. Den
uduelige mester vil aldrig kunne skabe en duelig
arbeidsstok omkring sig, og sålænge lovgivningen
ikke beskytter håndværkeren, må han vide at
beskytte sig selv. Det er allerede et glædeligt tegn,
at der inden bygningshåndværket er en almindelig
følelse af denne bedrøvelige tilstand, og der er
mange dygtige unge svende, som med glæde vilde
søge en grundigere og alsidigere uddannelse, hvis
de kun vidste, hvor de skulde finde den. For
Øieblikket er den ikke at finde i dette land.
For at påvise dette, er det nødvendigt at
klar-gjøre sig, hvilke fordringer der må stilles til en
håndværksmesters uddannelse.
En håndværksmesters almene kundskabsforråd
burde stå på samme nivå, som det hvortil
middelskolen nu bringer sine elever. Da imidlertid dette
mål hovedsagelig af økonomiske grunde endnu må
ansees uopnåeligt for den store flerhed, må man tage
almueskolen som udgangspunkt.
Foruden de kunskaber, som denne skole giver
eleven, må han erholde en videre gående
undervisning i flere skolefag udenfor den egentlige
fagundervisning. Disse bør være følgende:
Modersmålet, hvorved der må bibringes eleven
færdighed i læsning og i en korrekt behandling
af sproget såvel mundtlig som skriftlig.
Skrivning - øvelse i latinsk- og rundskrift.
Regning - med hele tal, almind. og decimalbrøk samt
rentesregning. Et overblik over historie og
geografi e, samt om muligt et såvidt kjendskab til et
fremmed sprog - særlig tysk - at håndværkeren
uden alt for stor vanskelighed kan følge med i sit
fags literatur.
Matematik - i sådan udstrækning, at ele-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
