Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 33. 15de august 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
TEKNISK UGEBLAD.
15de august 1884
Desinfektionsmidler og- deres indflydelse på gjødningen.
Meddelt af landbmgskemiker F. H. Werenskiold.
Såvidt jeg ved, er de hovedsageligt her tillands
anvendte midler til desinfektion af binger, kummer,
kloakker o. 1.
1. En blanding af myrjord med et temmelig stort
overskud af kalk.
2. Karbolsyre, karbolpulver og karbolkalk.
8. Jernvitriol.
4. Klorkalk.
No. l er efter min formening i alle henseender
uskikket til dette brug. Det store overskud af kalk
uddriver den tilblandede myrjords såvelsom
binge-indholdets færdigdannede amoniak såvelsom
kvælstoffet i andre let sønderdelbare forbindelser,
hvorved dets værdi for jordbruget forringes betydeligt,
og priveterne såvelsom de tilgrænsende dele af
husene (i Kristiania meget ofte kjøknerne) fyldes
med en alt andet end behagelig duft af amoniak.
Svovlvandstof og visse andre lugtestoffe i
latrin-gjodselen, hvilke af enkelte forfattere henføres til
fedtsyrerne, danner med kalken forbindelser, som
bibeholder lugtestoifenes ubehagelige lugt, så
blandingen neppe nok kan betegnes som desodorificerende.
Den hindrer ikke gjæring, så den altså ikke heller
kan kaldes desinficerende, og den er i det hele taget
mindre heldig for alle undtagen de såkaldte
«pudret-fabrikanter ».
No. 2, karbolsyre anvendt i en mængde af 60
å 65 gram af en 20 pct. vandopløsning (12 gram
syre -f- 48 gr. vand) pr. person om dagen anbefales
af Pettenkofer, Heiden m. fl. som et udmærket
antisepticum, som forhindrer gjæring og dækker
latrinstoffernes lugt. I de’ håndbøger, jeg for
Øieblikket har til min rådighed,, finder jeg intet, som tyder
på, at den anvendt i sådan mængde skulde virke
skadeligt på vegetationen, men da if. Vogel
(Sitzungs-ber. d. kgl. bair. akad. de "Wissensch. zu Mimchen
1870) og Heckel (Comptes rendus LXXXVIL 1878.
TI) allerede små mængder af fri karbolsyre aldeles
forhindrer frøenes (sædekornets) spiring, anser jeg
det tor nødvendigt, at latrinstoffe, som er desinfice-
rede med karbol, komposteres med tilsats af lidt
j kalk førend de anvendes til gjødning. Om
karbol-! pulver, sand med ca. 10 pct. karbolsyre gjælder
j det samme.
i Karbolkalk har ved mætning af kalk tabt sin
! sure reaktion og dermed også en væsentlig del af
i sin antiseptiske virkning, så den står tilbage for
i syren eller karbolpulveret. For vegetationen er den
\ vistnok uskadelig.
i No. 3, jernvitriol anvendt i en mængde af 25
gr. om dagen pr. person skal fuldstændig hindre
| gjæring og tillige virke desodorificerende. Den er
! en ligefrem plantegift, så latrinstoffe, som er
behand-i lede dermed, ikke kan anvendes til gjødning uden
først at komposteres (med kalktilsats), sålænge til
jernoxydulen er overført til jernoxyd.
No. 4, klorkalk skal if. Heiden pågrund af sin
alkaliske reaktion ikke kunne hindre gjæring og
egner sig derfor ikke til konservering af latrinstoffe
o. 1. Den er skadelig for vegetationen. Til at
ødelægge færdigdannede giftige eller skadelige stoffe, f.
ex. i beboelsesrum, er den derimod meget at anbefale,
Som en udvei til at formindske ulemperne ved
desinficeringen af binger o. 1. både for landmanden
og bybeboere, både under almindelige sanitære
forhold og under epidemiske sygdomme, tror jeg derfor
at al brug af kalk, en blanding af kalk med lidt
myrjord eller andre alkalisk reagerende midler, hvilke
samtlige forringe latrinstoffenes gjødselværdi uden
at gavne bybeboerne, burde forbydes. Til
desinfektion bør efter min formening alene karbolsyre eller
jernvitriol anvendes: landmanden har ved
kompostering med kalk et middel til at modarbeide og
ophæve de dermed følgende ulemper og vil måske
endog have fordel deraf, forsåvidt som han ved en
smule omtanke har det i sin magt at nyttiggjøre
det kvælstof, som ved den nu mest brugelige
behandling uddrives i luften, for jordbruget.
Aas 12 august 1884.
Elektricitetens opkomst ved tordenveir.
Af E. Gerland. (Elektr. Zeitschr.).
(Forts, fra f. no.).
Denne grunder Werner Siemens1) på ideer,
som William Siemens2) for ca. et år siden offent-
1) Sitzungsberichte der Akademie der Wissenscliaften in
Berlin 1883. S. 625. if.
-) Efter referat af et for Royal Society lioldt foredrag
i Engine er ing, marts 1883.
liggjorde. Efter hans teori stiger på grund af
centrifugalkraften forbrændte gaser især vanddamp
stadig op fra solækvatoren; disse kommer’ i
nær-I heden af sollegemet under særegne tryk og
tempe-! raturforholde, hvorunder de dekomponeres af
sol-| strålerne. Derpå strømmer de tilbage til solens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
