Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 34. 22de august 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34.
TEKNISK UGEBLAD.
145
Indhold: Elektricitetens opkomst ved tordenveir. - Et nyt
element. - Tekniske meddelelser: Håkonshallen. - Marmorbrudet
i Salten. - Telegrafi. - Central New-York Telefone and Telegraf Co. -
Telefoni. - Radig’sk vægglasur. - Tagpapafsætningen. - Stroussbergs
waggoner. -
Elektricitetens opkomst ved tordenveir.
Af E. Gerland. (Elektr. Zeitschr.).
(Slut n.fra f. no.).
Det står nu tilbage at undersøge, om de
omstændigheder, der pleier at ledsage tordenveirene,
er gunstige for vor antagelse eller ikke. Som
bekjendt har Dove inddelt tordenveirene under vore
breddegrader i sådanne, der skriver sig fra
opadstigende og de, der skriver sig fra nedadgående
ækvatorialstrømme; hertil kunde man som et tredie
led føie de tordenveir, der skriver sig fra den
herskende luftstrøm eller sommertordenveirene, De
første trækker fra øst til sydvest, de næste fra
syd-indtil nordvest og de sidste fra sydvest; man kan
derfor også, når sommertordenveirene undtages,
inddele dem i de, der kommer fra øst, og de, der
kommer fra vest. Alle disse tordenveir viser kun
da elektriske udladninger, når de forårsager stærk
nedbør1). Undtagelser fra denne regel, som
undertiden kan iagttages, er vel kun skuffelser og
indtræder enten, når regnen falder i nærheden af
obser-vationsstedet, men ikke i dette, eller når
tordenskyen står så høit, at regndråberne på sin vei
gjennem stærkt opvarmede og relativ tørre luftlag
igjen bliver fordampede. Tilstedeværelsen af
faldende regndråber alene er dog ikke tilstrækkeligt
til at adskille den fornødne mængde positiv og
negativ elektricitet - og heri er jeg ganske af
Wettsteins anskuelse -, dertil behøves endnu under
alle omstændigheder en med tilstrækkelig hastighed
opadstigende luftstrøm.
En sådan finder imidlertid ved de tre
ovennævnte arter tordenveir altid sted. Deres forekomst
er knyttet til det barometriske minimums sydside,
hvor den varme og fugtige luft fra ækvatorialegnene,
der alene er istand til at danne tilstrækkelig tætte
skyer, befinder sig. Hvirvelen, der forårsager det
lave lufttryk, er den form, hvori polarstrømmen
fortrænger ækvatorialstrømmen, idet den tvinger
den til at stige op.
Denne opstigning finder med særdeles heftighed
sted på hvirvelens forside, derefter på dens bagside,
forudsat at luften, som det hos os er tilfældet,
gjennemløber en kvadrant, før den fra sin oprindelige
retning når ind i hvirvelens centrum, hvor de kolde
og varme luftstrømme mødes. Da nu vinden på
hvirvelcentrets forside går fra øst eller sydøst indtil
sydvest (idet hvirvelens centrum sjelden trækker
over vore egne) derimod på bagsiden fra sydvest
J) Palmieri a. a. O. S. 37 ff.
indtil nordvest, så turde den opadstigende og den
nedadgående ækvatorialstrøms tordenveir også kunne
betegnes som sådanne på det barometriske
minimums forside og bagside.
Navnlig om sommeren vil, hvor den sydlige
luft endnu er tilstrækkelig varm og fugtig, et
baro-metrisk minimum betegnes ved begge slags
tordenveir. Men også om vinteren, når nedbøren kommer
som sne, er tordenveir mulige, når kun nedslaget
følger rask nok, hvilket jo ofte nok er tilfældet på
Nordsøens kyster. Det barometriske minimum når
did med stor dybde, der ved den videre
fremad-skriden over fastlandet lidt efter lidt aftager. Da
nu den horisontale hastighedskomponent, hvormed
luften trænger ind i hvirvelcentret, er afhængig af
denne. dybde, så forklares det let, hvorfor disse
tordenveir ved kysterne fortrinsvis er knyttede til
storme. Det er nu slet ikke nødvendigt, at
ækvatorialstrømmens indtrædelse altid og overalt følges
af tordenveir, da dette ganske og aldeles afhænger
af den opadstigende luftstrøms hastighed, dog vil
den vel på en større landstrækning altid forårsage
et større eller mindre antal tordenveir. Herved kan
de elektriske udladninger være høist forskjellige;
de kan over udstrakte flader ofte gjentage sig, men
de kan også ofte være udtømte i et lyn.
Sommertordenveirene udvisker den skarpe grænse
mellem de to skildrede arter. De linder sted, når
ækvatorialstrømmen igiennem længere tid trækker
hen over en egn, og det er dem, der bliver lagt til
grund for de fleste skildringer af tordenveir. Deres
opkomst skyldes luftstrømme, der ved lokal
Ophedning af jordbunden meddeles en heftig opadstigende
bevægelse. Men da de kun opstår, når de i
nærheden af jordoverfladen stærkt opvarmede luftlag
har fremkaldt en labil ligevægt, så behøver de ikke
at stige høit for at komme i tilstrækkelig kolde lag,
hvor deres vanddamp øieblikkelig fortættes. At
sådanne forholde i virkeligheden er tilstrækkelige
til at fremavle dem, det beviser de mærkværdige
exempler på kunstige tordenveir, som Rey e1)
meddeler fra Florida. Visse landstrækninger kan
derfor, hvad von Bezold2) først har gjort opmærk-
l) R e y e, Die Wirbelstiirme, Tornados und Wettersåulen.
2den udgave. Hannover 1880. S. 12 ff.
<2j v. Bezold har imidlertid ikke holdt
sommertordenveirene og den opadstigende ækvatorialstrøms tor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
