Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 34. 22de august 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
TEKNISK UGEBLAD.
22de august 1884
som på, ret vel betragtes som arnested for tordenveir,
når grundens beskaffenhed begunstiger en opstigen
af varm og fugtig luft. Men også alle andre
omstændigheder, der er skikkede til at fremkalde et
pludseligt nedslag af vandet, vil virke på samme
måde, og således turde bjergenes evne til at
optræde som årsag til tordenveir let lade sig forklare.
Den heftige og fordetmeste kolde vind, der følger
et sådant uveir, er da intet andet end den koldere
luft fra de høiere lag, som strømmer ind i den
opvarmede hvilende luft for igjen at fremstille den
stabile eller indifferente ligevægt, og
sommertorden-veirene viser således i det små de samme forholde,
som vi i det store iagttager ved et hvirvelcentrum.
Med den opadstigende ækvatorialstrøms tordenveir
har de den ydre form mere eller mindre tilfælles,
med den nedadgåendes den kortere varighed og den
omstændighed, at der vel følger en regnbyge, men
ikke et varigt regn. Det synes således ret vel
muligt, at sommertordenveirene og de fra vestsiden
kan være årsag til de delvise hvirvler, hvis
dannelse i så høi grad vanskeliggjør veii ets forudsigelse
fra de meteorologiske centralstationer. Den
mulighed, at regn også kan falde fra nedadgående
luftstrømme, har Siemens fremsat. Imidlertid turde
disse neppe komme i betragtning ved tordenveir,
da jo også de fra vestsiden kommende trods det i
almindelighed stigende barometer skylder
opadstigende luftstrømme sin opkomst. Dette bevises også
af barometerets vistnok ofte ubetydelige Synken
foran et sådant tordenveir udbrud, således som de
på sydsiden af centret herskende luftstrømme
betinger. Fordrer således tordenvejrenes
meteorologiske forhold forudsætning af en opadstigende
luftstrøm, så følger denne også af den ydre form hos
mange af tordenveirene fra østsiden og <af mange
sommertordenveir samt af de forskjellige elektriske
forhold hos de tre anførte arter. Hvad angår disses
form, så viser en sådan, som man ofte ser den stige
op på den østlige horisont, om aftenen frembydende
det smukke skue af kornmod. Den nedre del af
skyen er endnu ikke synbar. Fra de øvrige partier
stiger der op en mere eller mindre bred hvid
sky-søile af et ganske andet udseende, der breder sig
ud i større høide. Denne betegner den øvre del
af den opadstigende luftstrøm, hvis vanddamp for
største delen er fortættet i tordenskyen. I denne
luftstrøm kondenseres resten af fugtigheden, og idet
den nu udbreder sig i regioner af det tilsvarende
tryk. foranlediger den et øvre skylag, der er næsten
den veir nok fra hverandre. De med lang fra nord
mod syd udstrakt front trækkende tordenveir, hvorom
han taler, hører åbenbart til de sidste, og- når han
søger deres ophav i Rhinsletten, så forklares dette
deraf, at ingen iagttagelser herfra stod til hans
rådighed. Af sådanne vilde det sandsynligvis have
fremgået, at tordenveirene også der rykkede frem fra vest.
ligeså stærkt negativ ladet som det underste positiv,
idet de indeholdte vand- eller ispartikler kan
betragtes som konduktor. På denne måde dannes en
stor kondensator, hvis ledende lag, skyerne, er
isolerende ved det dielektriske luftlag, der
gjennem-brydes af den opadstigende luftstrøm. Har nu den
elektriske tæthed i begge skyer ved tilstrækkeligt
vandnedslag erholdt den fornødne størrelse, så finder
mellem disse en udladning sted. Det er heller ikke
umuligt, at der kan dannes flere sådanne lag, mellem
hvilke udjevningen finder sted, og dette kan kanske
forklare den ved kornmod og ellers ikke sjeldne
forekomst, at regelmæssig to til tre lyn følger raskt
på hinanden.
Formen af tordenveirene fra vestsiden og den
disse nærstående del af sommertordenveirene er
omtrent følgende. Den opadstigende luftstrøm er
her meget mindre udstrakt og har afgivet al sin
vanddamp til dannelse af den egentlige tordensky.
Denne trækker lavt, gar raskt forbi og, da det
øvre lag mangler, sker alle udladninger mod jorden.
Er den opadstigende lufts hastighed som følge
af en meget rask og rigelig nedbør meget stor, så
kan det komme til dannelse af hagel. I iskornenes
rivning mod luften tror nu Spring1), støttet til
iagttagelse af nogle hagelveir i høifjeldene, at måtte
se kilden til al elektricitet i skyerne.
Denne anskuelse turde dog ikke stemme
overens med flertallet af iagttagelserne; thi for det
første går mange tordenveir så lavt, at det ikke er
tænkeligt, at hagelkornene på veien fra skyen til
jorden igjen skulde blive til vand, og på den anden
side kan den faldende hagel endnu høit over jorden
i stor afstand kjendes på sit særegne udseende, og
sådanne hagelbyger iagttages dog kun sjelden.
At der dog også ved rivning af faste legemer
mod luften kan fordeles elektricitet, har såvel
Spring bevist ved specielle forsøg, som det også
fremgår af iagttagelserne af de vulkanske
tordenveir. P al m i er i fandt ved disse, at asken stedse
var negativ, medens dampskyen stedse var sædet
for den positive elektricitet, hvis tæthed kun blev
forøget ved influenz fra den nedfaldende aske. Om
nu denne antagelse er istand til at forklare de
særdeles kraftige ladninger hos vulkanernes
dam[-skyer, så kan det dog ikke indsees, hvorledes asken
derved skulde blive elektrisk, at den nænner sig
den negative jord. Man må vel derfor også her
antage, at dens elektricitet skriver sig fra rivning
mod luften.
Sluttelig må jeg også nævne en iagttagelse,
som jeg på en stormfuld novemberaften havde
anledning til at gjøre i Leiden i Holland, og som
meget bestemt synes mig at tale mod den anskuelse,
l) Spring, Bulletin de l’Académie royale de Belgique.
Ser. 3. Bd. IV. S. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
