Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 34. 22de august 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34
TEKNISK UGEBLAD.
147
at årsagen til tordenskyernes elektricitet skulde
ligge i jordens influenzvirkninger. Vinden blæste fra
vest, og medens himmelen forøvrigt var ganske
stjerneklar, trak der med stor hurtighed op en sky af så
liden størrelse, at den neppe havde kunnet dække
stjernebilledet «Den store bjørn». Den havde
omtrent form af en kegle, hvis spids vendte i vindens
retning. Fra det dybeste punkt af dens basis og
til spidsen sprang der flere gange lyn over, der
meget raskt fulgtes af en stærk torden. Skyen
kunde altså ikke være meget fjern og således heller
ikke meget udstrakt. Det syntes ikke, som om det
strømmede regn fra den; dog var det neppe lyst
nok til med sikkerhed at kunne bedømme dette;
de bekjendte regnstriber var i ethvertfald ikke
tilstede. Vilde man nu antage,, at skyen var ladet
ved jordens influenzvirkninger, så vilde funkernes
overspringen være ganske uforklarlig, dersom man
ikke for hvert lyn vilde antage en ganske
mærkelig forandring i jordelektriciteten. Derimod lader
fænomenet sig forholdsvis let forklare, når man tænker
sig det fremstået ved den opadstigende luftstrøm,
der bringer en vis liden del kold luft til at trænge
ind i ækvatorialstrømmen. Mærkværdig bliver i
hvertfald den ringe afstand mellem begge de
elektriske lag, der selvfølgelig på en eller anden måde
måtte være isolerede fra hinanden.
Jeg tror således at være kommen til følgende
resultater: at det ikke er nødvendigt at forudsætte
solåre indvirkninger for forklaring af luft- og
torden-veirselektriciteten; at det meget mere er
tilstrækkeligt at søge dens kilde i vanddampenes kondensation
som følge af en opadstigende luftstrøm, hvis
hastighed vandets friblevne latente fordampningsvarme
end yderligere forhøier. Af denne hastighed
afhænger det, om elektricitetsudviklingen skal foregå
så raskt, at en funkeudladning finder sted, eller om
en langsom udjevning er mulig.
Denne antagelses enkelhed såvelsom den lethed,
hvormed den kan forklare alle tordenveirene
ledsagende fremtoninger uden at trænge nogen videre
hypotese, turde være den en særlig anbefaling.
Et nyt element.
Vi har gjentagne gange omtalt de i den senere
tid gjorte forsøg med elementer; de har uheldigvis
endnu ikke ført til en fuldstændig løsning af
spørgsmålet. De sidste opfindelser besidder vistnok store
fordele og tillader mere eller mindre talrige
anvendelser ; men de har alle feil, som forhindrer deres
almindelige anvendelse. Visse elementer er ubekvemme,
andre for kostbare, atter andre benytter Vædsker,
hvis behandling er farefuld.
Konstruktionen af det element, vi her nærmere
skal beskrive, -støtter sig paa et indtil nu til
produktion af elektrisk strøm lidet anvendt kemisk
fenomen, jernets oxydation. I dette element er jernet,
som danner den negative pol, adskilt fra den anden
pol, af kul, ved et porøst kar. Depolarisationen
frembringes af en meget fortyndet
salpetersyreopløs-ning.
Elektrodernes form er ualmindelig, og
opfinderen har antaget den for at forøge deres overflader
mest muligt; den negative elektrode består af tæt
anbragte jernplader, holdte af to runde tråde; den
anden dannes af adskillelige hule og med huller
forsynede kulstave. Recepien£en er af parafineret
træ; elektrodernes hoder er ligeledes parafinerede
for at undgå angreb.
Dette element er, som man ser, meget simpelt
og af en let og økonomisk konstruktion. Dets
underhold koster lidet; thi jernet og salpetersyren, som
det fortærer, er billigere end de i de andre
elementer anvendte substanser; man skulde endnu måske
kunne reducere udgiften ved anvendelse af støbe-
jern, som sandsynligvis vilde være ligesaa
fordelagtigt. Endelig viser dette element en mærkelig
bestandighed; i de nys foretagne forsøg forblev dets
elektromotoriske kraft konstant efter 53 timers
funktionering på et kredsløb dannet af Swan’s
lamper på 26 volta og 0,8 ampéra.
Det kan arbeide idetmindste 72 timer uden
tilførsel; når det er udtømt heldes lidt salpetersyre til;
det rene vand, hvori jernelektroden er neddyppet,
fornyer sig automatisk.
Elementet har den ulempe at være temmeligt
omfangsrigt; der tiltrænges et volumen af ca. 2
kubm. til en belysning på fem lamper givende ialt
40 lys. Det er øiensynligt meget, men der må
tages hensyn til den kjendsgjerning, at de
nødvendige manipulationer og elementernes underhold
udføres let og uden fare. Heraf resulterer, at
batteriet kan placeres på hvilketsomhelst sted og
til-nyttegjøre ellers uanvendelige kroge i boligerne.
Det må også bemærkes, at elementet arbeider i åbent
kredsløb, der er lidet fordelagtigt for systemets
økonomi. Opfinderen forsikrer, at en lampe på 8 lys
ikke vil koste mere end 10 cent pr. time. Det er
visselig en temmelig høi pris; imidlertid må man
vænne sig til den ting, at belysningen i hjemmet
for Øieblikket ikke kan være billigere end gasen.
Det vilde være for meget, om den forenede
billighed med alle de fordele af luxus og
bekvemmelighed, som den yder. Man vilde desuden kunne
formindske den ulempe, at elementet arbeider i aabent
kredsløb, idet man om dagen lader det virke på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
