Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 36. 5te septbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36
TEKNISK UGEBLAD.
155
Til slutning tillader komiteen sig at fremsætte
den formening, at en heldig løsning af opgaven, med
eller uden konkurrance, ikke vil kunne opnåes, forinden
en nøiagtig undersøgelse og sammenligning med
analoge bygninger i England og Normandiet er foretaget.
Komiteen tror derfor, at det bedste middel
til at sikre et godt resultat for Håkonshallens
fortsatte restaurering vil være, at filialafdelingen i
Bergen i forening med en sagkyndig arkitekt påtager
sig dette hverv, for derigjennem endelig at bestemme
følgende punkter, hvorefter de nødvendige planer
først kan udarbeides - nemlig -
l. Om taget over hallen bør udføres efter
forbilleder i England og Normandiet, således som
komiteen antager for rigtigt, eller om der som motiv
skal tages et tag fra vore egne middelalderlige
bygninger.
2. Om der skal antages spidsgavle, således
som de findes på stenbygninger fra denne periode
i England, og som af komiteen er givet fortrinnet
for trappegavle.
3. Om hallen er benyttet til forsvar eller ikke.
I første tilfælde bør da efter komiteens mening
brysværnet med murgange udføres således, at de
viser sig tjenlige til øiemedet.
4. Om trappen ved søndre gavl bør behandles
som fritap eller lægges i en forbygning, således som
komiteen antager for heldigst og rigtigst.
Bergen den 15de august 1884.
H. E, Schirmer.
Henr. Nissen.
G. Muller.
H. Thorsen.
Norges handel i året 1883.
Efter tabeller udgivne af «det statistiske centralbureau».
(Forts, fra f. no.).
Medens det for indførselens vedkommende er
hensigts-mæssigst ved klassifikationen af de forskjellige artikler
væsentlig at lægge vægt på de behov, som de tilfredsstille, er
det ved udførselen i flere henseender af størst interesse
at inddele varerne efter beskaffenheden af de næringsveie, der
leverer produkter til afsætning. Efter dette hensyn kan
værdien af vort lands.udførselsartikler i årene 1866-83 henføres
under følgende hovedgrupper:
År.
Produkter af skovdrift og træindustri.
Fiskeriprodukter.
Andre norske artikler.
Gjenud-førte fremmede varer.
Ialt.
Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr.
1866-70 31.04 33.33 8.07 0.84 73.28
gjennemsntl.
1871-75 - 44.95 41.79 16.92 2.56 106.22
1876-80 - 38.80 43.14 19.12 2.31 103.37
1881....... 44.91 50.16 24.03 1.83 120.93
1882....... 45.89 47.07 26.90 3.10 122.96
1883....... 43.80 42.73 26.48 3.13 116.14
Heraf fremgår da for det første, at vore to fornemste
udførselsprodukter, trælast og fiskevarer, tilsammen udgjør 4/&
af den hele udførsel, og at hvert af dem repræsenterer
noget-nær samme værdibeløb, dog således at fiskeriprodukterne i de
senere år i regelen har havt overvægten. Men dernæst vil
man finde - når forholdet betragtes gjennem en længere
periode - at betydningen af de heromhandlede to
hovedartikler forholdsvis befinder sig i en jevn tilbagegang. Procentvis
beregnet udgjorde nemlig de forskjellige hovedgruppers andel
i exporten:
Trælast
og fiske- Andre
Gjen-varer, produkter, udførsel. Ialt.
pct. pct. pct. pct.
1865-70 gj.snitlig . 87.9 11.0 1.1 100
1871-75 - .81.7 15.9 2.4 100
1876-80 - . 79.2 18.6 2.2 100
1881.......... 78.6 19.9 1.5 100
1882........... 75.6 21.9 2.5 100
1883.......... 74.5 22.8 2.7 100
Medens altså trælast og fiskevarer for 15 år siden
tilsammen udgjorde næsten 88 pct. af udførselen, er de i 1883
sunket ned til 74.5 pct.; på den anden side er værdien af
andre norske udførselsvarer gået op fra 11 til næsten 23 pct.
Denne forandring i forholdet kommer nu imidlertid ikke deraf,
at udførselsværdien af trælast og fisk absolut talt er gået
tilbage -, tvertimod fremgår det af den næstsidste tabel, at
netop det modsatte er tilfældet. Derimod hidrører den fra,
at exporten af andre norske varer end de nævnte er stegen i et
endnu stærkere forhold, hvorom man kan overbevise sig ved et
blik på de meddelte absolute tal, hvoraf det fremgår, at, medens
trælast og fiskevarer er gået op fra en samlet værdi af ca.
64 mill. kr. gjennemsnitlig i årene 1866-70 til ca. 90 mill.
som middeltal for de to sidste år, er udførselsværdien af andre
produkter stegen fra 8 mill. kr. til 26 å 27 mill. kr.
Forså-vidt er altså det her påpegede forhold så langt fra
beklageligt, at det megetmere danner et glædeligt bevis på, at man
i stedse videre udstrækning lærer at tilgodegjøre vort lands
produktive kræfter.
Af den ovenfor angivne værdi af de i 1883 udførte
trævarer, 43 802 000 kr., falder 37 060 000 kr. på den egentlige
trælast, 4 845 000 kr. på træmasse og 1275 000 kr. på
fyrstikker.
Af egentlig trælast har det exporterede kvantum i de
sidste 9 år udgjort:
År.
Høvlet last.
Skåren last.
Huggen last.
Rund last.
Stav.
Splitved
og brænde.
Ialt.
1
Reg.-t. Reg.-t. Reg.-t. Reg.-t. Reg.-t. Reg.-t. Reg.-t.
1875 .... 126821 262718 113354 183271 28323 36815 751302
1876 .... 144199 340594 1345721240846 29854 42589 932654
1877 .... 158279 314186 101479 197292 28151 31121 830508
1878 .... 162198219193 97846195292 27016 35332 737014
1879 .... 164770176893102134207417 26148 29496 706858
1880 .... 193664 245548 105628 290739 30061 29576 895206
1881 .... 227088 228951 80016 280429 34405 31102 881991
1882 .... 234044268484 66485278520 34526 36750 918809
1883 .... 247667 244150 66165 303007 43977 40190 945156
Udførelsen var således i 1883 større end i noget af de
nærmest foregående 8 år, om den end ikke nåede exporten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
