Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 37. 12te septbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37.
TEKNISK UGEBLAD.
157
Indhold: Vore fiskeredskaber og videnskaben. - En katastrofe,
afvendt ved elektriske tråde. - Norges handel i året 1883. - Tekni sk e
meddelelser: Direktørposten ved kunst- og håndværksskolen. -
Rhinens vandkraft. - Dividenden i udenlandsk industri. - I Paris. -
Receptkasse: Petroleum og benzin. - Træstof i papir. - Schellak.
- Metaller pudses. - Vindusruder og speil. - Patentbeskrivelser:
Kuttere for bearbeidelse af sten af John D. Brunton. - Korkestene af
Griinzweig & Hartmann. - Smørelse af R. Irvine. - Fremstilling af
kobber af P. Manhés. -
Vore fiskeredskaber og videnskaben.
Af Fr. Backer.
Dersom fader Adam var såmeget sportsmand,
at han at fiskede i Edens elve og fiskeparker, kan
man være ganske sikker på, at han forsøgte sig
med det samme redskab, som vi nu bruger, nemlig
krogen. Var det end ikke «veritable Limerick
hooks»-eller bøiede knappenåle røvede fra fru Evas
toiletbord, så var det nok alligevel en angel af et eller
andet materiale.
Allerede meget tidlig i historien hører vi tale
om fiskenet, om harpuner og lignende redskaber, og
det ser således ud, som om vi i denne bedrift, der
er af en så væsentlig betydning for den
menneskelige ernæring, har stået mærkelig stille med hensyn
til forbedringer. Det er, som om videnskaben og
dens storartede opfindelser, der med kjæmpearme
har grebet ind i alle andre næringsveie, her lidet
eller intet har kunnet udrette.
Man har ad mekanisk vei forbedret og
forstørret de brugelige redskaber, man har oploddet
havbunden og undersøgt før ukjendte have og
derved udvidet fangstfelterne og gjort dem sikrere;
man har brugt dampkraften for at komme
hurtigere frem til dem; men, når vi undtager den
samme krafts anvendelse til trawlfisket og
spræng-granaten samt kanonen ved hvalfangsten såvelsom
dykkerapparaterne til perle-, østers- og
svampfiskerierne, har hverken kemien eller fysiken hjulpet til
at bringe sikrere og billigere resultater ind i dette
erhverv.
Som bedriften nu gjennemføres, er det
hovedsagelig to egenskaber hos fisken, som vi benytter
os af for at fange den; det er enten dens
gydnings-instinkt, der fører den til pladse, hvor det er let at
fange den, således som ved vore store silde- og
skreifiskerier, hvor garn og not bruges, eller dens
grådighed, hvor man benytter sig af agn.
At fiskens stærkt udviklede lugtesands
imidlertid spiller en stor rolle ved den større eller
mindre fangst, beviser netop den omstændighed, at
der, hvor angelen hænger stille, hvor altså fisken
får tid til lugte til lokkemaden, der må denne også
være udsøgt, og resultatet vil stedse stå i forhold
til, hvor friskt og smageligt agnet er. Overalt hvor
snørefiske derimod anvendes, forsøger man at hindre
den i at anvende denne sands, medens synet, altså
agnets udseende, her er det, der gjør udslaget.
Fluefiskeren bevæbner således sin krog med
efterligninger af insekter, hvilke han lader hoppe
hen over overfladen, og jo mere skuffende
bevægelser, han kan frembringe, des bedre fisker han.
Får fisken lugte til fluen, tager den den ikke.
Ørretdørjen bevæbnes af samme grund med
efterligninger af ørretyngel eller glindsende gjenstande,
der bevæger sig fremad og rundt, for at hindre
fiskens grundige undersøgelse af denne forræderske
lokkemad. Dybsagnfiskeren på Finmarken eller i
Lofoten dækker ikke sin angel, uagtet den er stor
og grov; han bruger kun en smal, hvid
fiskeskind-remse heftet på angelen; men han holder denne i
en idelig bevægelse op og ned, for at fisken ikke
skal få anledning til en nøiere undersøgelse.
Det er klart, at man, hvis der erhvervedes
erfaring i, hvorledes man skulde benytte sig af fiskens
Sandser, måtte kunne opnå sikrere resultater ved sit
fiskeri end nu.
Hvorfor skulde man ikke ved fortsatte forsøg
kunne opdage et stof, hvis lugt tiltalte fisken i høi
grad, ligesom man ved at enkelte narkotiske
substanser særlig tiltrækker sig dyrenes opmærksomhed; vi
behøver kun at nævne kattens rene lidenskab for
valeriana.
Regner man sammen de årlige udgifter, der
medgår til agn ved vore store fiskerier, da vil man
snart se, hvilke summer, en besparelse heri kunde
gå op til.
Enhver, der er kjendt på Finmarken og har
sat sig ind i derværende forholde, kjender den stærke
lugt, som fersk lodde udvikler; man ved også, at
flere af de åtsorter, specielt de, der findes ved
Spids-bergen i sommertiden, også udvikler en skarp lugt,
der endog meddeler sig til fisken og gjør denne
uspiselig. Disse ildelugtende småfiske og infusorier
er imidlertid en så stor delikatesse for fisken, at
denne uden betænkning drager hundreder af mile,
og hverken skyr fare eller hindringer, for at kunne
frådse og delikatere sig med denne kost, der så
ganske falder i dens smag. De mikroskopiske
in-fusoriers udseende spiller i alfald her ingen rolle,
og det må da udelukkende være den æteriske olie,
der lokker disse gourmanders udviklede smag.
Men, som enhver anden æterisk, organisk olie,
må denne kunne udvindes, dens indhold bestemmes
og måske fremstilles i store kvantiteter, for at
anvendes til at gjøre det mest usmagelige agn
eftertragtet og delikat og derved spare udgifter og øge
udbyttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
