Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 37. 12te septbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
TEKNISK UGEBLAD.
låte septbr. 1884
Heri ligger der i sandhed en smuk
videnskabelig opgave. Vi har omtalt, at fisken har en i stærk
grad udviklet høreevne, og denne er såmeget
betyd-ningsfuldere, som lyden, når den forplantes gjennem
vandet, aftager langt mindre i styrke i forhold til
afstanden, end gjennem luften.
Praktisk har man benyttet sig af den
fiskearterne meddelte ømfindtlige trommehinde, til at
fange enkelte arter af dem. ved stærkt at irritere
denne. Således foregår på mange af vore indsøer
fangsten af lakefisk derved, at man på stålisen
lokker den til sig med lys og så bedøver den ved
et kraftigt slag på isen med en klubbe.
Under linefisket ved vore torskefiskerier
hænder det ofte, at en fisk slipper løs fra angelen i
vandskorpen, og denne søger da naturligvis strax
mod dybet, men fiskeren anbringer da hurtig et par
kraftige slag med hytten (kleppen) i bådriben, og
den stakkels befriede må da vende tilbage for at
blive trukket ind i båden ved hjælp af hytkrogen.
Selv om den er indtil et par favne nede, har
dog lydbølgerne den virkning på den, at den taber
synkeevnen eller bedøves og flyder op.
At der må findes den slags musik, der i sær
grad vilde tiltale disse udviklede høreorganer, er
der ikke tvivl om, og det er også konstateret, at
visse toner bringer fisken til at nærme sig; - selv
de vildeste slanger er jo musikalske.
Her har vi atter et vidt feldt for forskningen.
Der er ingensomhelst usandsynlighed for, at vi i
fremtiden, når vi skal fiske ude på Bjørviken
eller ved Næsodden, medtager en spildåse, der,
indesluttet i en vandtæt kasse og nedsænket til et
passende dyb, spiller de af koljen og vittingen mest
yndede operamelodier eller muntre polskdanse, hvilke
bringer fiskebestanden i vid omkreds til at indfinde
sig, for da, under konserten, fortvæk at nedsluge
og blive fast på den lokkemad, som fiskeren sørger
for at holde i beredskab. Det vilde jo unægtelig
være lidt ironisk, om vor konsertgiver skulde
begynde at intonere «fryd dig ved livet» o. s. v.
under det vi trak dem op; men de behøvede jo ikke
at få adgang til at lære texten.
Neptun var jo et musikalsk geni, og vi
havmænd nutildags burde ikke længere lade vor
musikalske udvikling være uden nytte i denne praktiske
bedrift. Laxefiskeren, der sidder dag ud og dag
ind ved sin «uddu» (i Gula og Ørkla) eller ved
sine «varp» (Sogn, Hardanger) kunde måske ved
passende instrumenter før lokke laxen i sit garn,
eller kilenoten ude ved havskjæret fangede kanske
det dobbelte, om melodier i mol lød udover mod de
efter fossefald og strøm søgende fiske; måske vilde
denne art bedre diverteres, ved en violin, der jo er
laxens gamle ven nøkkens instrument, eller man
kunde frembringe toner, der lød som fossedur.
(Fortsl
En katastrofe, afvendt ved elektriske tråde,
Til Scientific American skrives, at den nye
un-dervisningssal ved statsuniversitetet i Minneapolis
blev rammet af lynet den l2te juni; fænomenet var
ledsaget af interessante omstændigheder. Denne
bygning, der på stedet er kjendt under navn af
univer-sitets-kolosseet, er beliggende på en bakke, som
rager høit over St. Anthony-faldene. En musikfest
afholdtes netop, og der var kor fra Minneapolis og
St. Paul, som assisteredes af Nilsson, Materna og
andre berømtheder under anførsel af dr. Theodor
Thomas. Klokken 2 eftermiddag var l 000 børn
forsamlede på galleriet og omtr. 3000 personer i
festivitetssalen. En tordenbyge brød lys, og medens
børnenes kor bølgede ud over forsamlingen,
bemærkede man, at de elektriske lamper, femten i tallet,
der hang ned fra kuppelen, blev tændte ved hvert
lynglimt og slukkedes strax igjen; en almindelig
følelse af uro var udbredt over forsamlingen.
Hr. Scaria havde netop åbnet bagdøren til
galleriet, og en solo af ham stod for tur, da der
pludselig hørtes et stærkt knald som af en kanon;
ildkugler såes tydelig gjennem det store overlysvindu,
w de fulgte de elektriske tråde bort fra bygningen.
Den senere undersøgelse viste, at lynet først havde
rammet flagstangen, havde gået over døren og
gjen-nembore t en egebjælke, hvortil strømledningen var
fæstet; splinterne eller rystelsen knækkede glasset
i oveiiysvinduet. En jernstang ledede elektriciteten
til det elektriske trådnet nedenunder, hvor
udladningen blev delt, idet en del uden skade blev fordelt
over ledningsnettet, medens resten splitrede endel
stolper for de elektriske ledninger nær bygningen.
En arbeider på taget fik sine sko sønderrevne
og benet slemt forbrændt, og en anden person, der
befandt sig i nærheden af en stolpe, blev for en tid
lammet; to eller tre damer besvimede, - dog dette
var al den skade, der forårsagedes. Der herskede
i begyndelsen en truende panik, idet enhver
instinktmæssig tog benene fat, og forvirrede råb og skrig
lød. Ifald disse 4000 mennesker havde styrtet sig
mod dørene, vilde mange menneskeliv være blevne
opofrede. Der var imidlertid for største delen folk
af god opdragelse, oplærte til at lystre befalinger,
og når man altså sagde, at de skulde sætte sig ned,
efterkom de strax befalingen. Dr. Thomas lod med
stor åndsnærværelse sit orkester spille, og hr. Scaria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
