Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 37. 12te septbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37
TEKNISK UGEBLAD.
159
kom frem og sang. Idet man nu således atter var
bleven beroliget, forblev folk enten for at høre eller
forlod salen i ro. Vi tilføier, at kolosseum om
afte-ten var aldeles fuldpakket af folk, der var komne
for at høre oratoriet «skabelsen», og at de blev roligt
siddende under en ny tordenbyge tilsyneladende
tilfredse over, at de elektriske tråde var gode
lynafledere. Lamperne arbeidede imidlertid godt, idet
de snart strålede med en særdeles stærk glands,
snart gik fuldstændig ud og lod tilhørerne i
fuldstændigt mørke og så atter blussede op påny.
Imidlertid vedblev musiken, som om intet usædvanligt
var indtruffet.
Det synes imidlertid, som om et indtryk har
vundet fodfæste, det nemlig, at lynet blev tiltrukket
af «den række af elektriske tråde», der var
samlede i klynger i den øvre del af universitetets
kolosseum. Der findes ingen sådan «række» eller
«samling», blot et par isolerede kobbertråde, der
gjennemløber bygningen ovenover loftet. Hvad der tiltrak
lynet var metalkuglen, der ragede over den høie
flagstang, femti fod fra tråden. Stangen og den
hovedbjælke, hvortil den var fæstet, var våde; dette
gjorde dem til ledere, og fra dem gik lynet til en
jernbolt, ved siden af hvilken det gik igjennem en
svær tømmerstok, hvorfra det sprang over på de
elektriske tråde, og fra disse undveg det fra
bygningen. Der er ikke mindste tvivl om, at
trådene i dette tilfælde tjente som ledere for lynet,
endskjønt de ikke var opsatte i dette Øiemed.
Heller ikke kan det være nogen tvivl underkastet,
at det var en stor feil at tillade en talrig folke-
masse at være samlet i en høi bygning, til hvis
kuppel var fæstet en stang, der endte i en
metalkugle; herved blev lynet i virkeligheden «indbudt»,
såmeget mere som man ikke havde sørget for midler
til dets afledning. Strømmens intensitet smeltede
den tynde trådvinding, der nærede lamperne, som,
efter hvad sekretær King af det elektriske
belysnings-selskab troede, forklarede lampernes
krampeagtige virkning på koncerten sidsti, torsdag aften
den 3die juli, - det mærkværdige var nemlig, at
de overhovedet skulde have virket, efterat have
været udsatte for en sådan overspænding.
Mr. Nøyes, formand for Brush-kompagniet,
fortæller om en interessant erfaring, han havde
anledning til at gjøre. Han var i arbeide med trådene,
kort forinden tordenbygen opstod, og skjønt han
var vidende om den fare, hvorfor han udsatte
sig, holdt han på dermed, efterat den var brudt
løs. I det øieblik bygningen blev rammet, var han
sysselsat med at spleise trådene lige ovenover
centrallampen, idet han imidlertid tog alle under de
forhåndenværende omstændigheder mulige
sikkerhedsforanstaltninger. I nogle minutter lå han
san-sesløs, og da han derpå kom til sig selv igjen, steg
han ned på jorden. Han siger, at han ikke følte
nogen smerte, forinden han nåede terra firma, da
han følte heftige smerter i den høire fod. Ved
nærmere undersøgelse fandt han, at lynet havde
rammet benet nedenfor knæet, revet klæderne
istykker, oprevet hans sterke støvler fra hælen til tåen,
og al kjødet bedækket med vabler som af et varmt
jern.
Norges handel i året 1883.
Efter tabeller udgivne af «det statistiske centralbureau».
(Slutn. fra f. no.).
De 27 mill. kr., som ifølge det i f. no. oplyste udgjør
den samlede værdi for 1883 af andre norske udfør se
Is-var e r end fiskeriprodukter og trælast (derunder også
indbefattet træmasse og fyrstikker), er fordelt på en stor mængde
tildels meget forskjelligartede gjenstande, hvoraf ingen endog
kun tilnærmelsesvis kan måle sig med de nævnte to
hovedartikler, men som dog for hvert år voxer både i antal og i
betydning. Idet man angående disse udførselsvarer henviser
til de i tabelværket indeholdte oplysninger, skal man her
indkrænke sig til at meddele en fortegnelse over de vigtigste
artikler, ordnede efter størrelsen af exportværdien i 1883,
idet man for enkelte gjenstandes vedkommende til
slutning-skal knytte nogle korte bemærkninger om den udvikling, som
de senere år har medført.
Exportværdi 1883.
Skind.........2 997 000 kr.
Uldvarer........2173000 ~-
Ertser og Malm o.....1818000 -
Apatit.........1186 100 -
Søm og spiger......1031.000 -
Papir og pap......l 031 000 -
Is........... 975 000 -
Exportværdi 1883.
01.......... 910000 kr.
Havre......... 699000 -
Sålelæder........ 637000 -
Huggen sten....... 572 000 -
Kondenseret melk..... 548 000 -
Garkobber og garni, metal . . 499 000 -
Glasvarer........ 488000 -
Bomuldsvarer...... 480000 -
Maskiner........ 430000 -
Disse var artikler, hvis udførselsværdi i 1883 nåede op
til mindst 400000 kr.
Blandt de forskjellige produkter af den textile
industri er udførselen af bomuldsgarn, der i 1879 var nået
til 570431 kg., senere efterhånden aftaget, så at den i 1883
alene udgjorde 375 790 kg., altså mindre end trediedelen af,
hvad den var for 4 år siden. Hvad de øvrige artikler angår,
er derimod udførselen steget såvel i kvantum som i værdi.
Navnlig gjælder dette uldvarer, som i Sverige får et stedse
større marked og hvoraf der i 1883 udførtes ikke mindre end
280241 kg. til en værdi af 2.2 mill. kr. Den samlede
export-værdi af de til denne hovedgruppe hørende varer udgjorde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
