Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 40. 3die septbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie oktober 1884«
førelse gjør’de mindre skomagere konkurrancen så
følbar, er kun blevne mulige ved sådanne maskiners
hjælp, og de erholder sin overlegenhed i konkurrancen
med småindustrien, idet de med sin større kapital kan
anskaffe sådanne maskiner og således nyttiggjøre alle
massefabrikationens fordele. Hidtil fandt i det tyske
rige 250000 skomagermestere sit arbeide og brød. Når
nu 50 000 af disse anskaffer sig en sådan maskine
hver, så er de øvrige 200 000 overflødige, hvis ikke
hine 50000 med maskiner har åbnet sig nye
markeder i udlandet. Uden tvivl vil om nogle tiår
skomagerværkstedernes tal være betydelig aftaget
i det tyske rige, medens antallet af skofabriker
derimod vil være steget i tilsvarende grad. I hvilken
afgrund af navnløs stille elendighed lader dette
perspektiv ikke skue? Men er det derfor forsvarligt
med hin maskine at vise tilbage dens store
fremskridt? På ingen måde, og forresten umuligt på
grund af de øvrige nationers konkurrance. Hvad
skal man gjøre? En tidsalder, der er så stolt af
sin kultur og sin humanitet som nutiden, kan dog
ikke med korslagte arme se tusinder af ærlige
arbeidere med sine familier hungre, kun fordi de ikke
besidder den fornødne kapital, ikke den moderne
spekulationsånd, den industrielle reklame og ikke
den fornødne foretagsomhed til med virkning at
kunne byde den overlegne konkurrance spidsen.
Da nu småindustrien ikke kan hjælpe sig ved egen
kraft, så må der udenfra bringes den understøttelse
og det i den retning, at den sættes istand til på
den ene eller anden måde at slutte sig sammen til
fælles produktion for med forenede kræfter at kunne
bestå i kampen for tilværelsen. Organiseret vil
småindustrien også kunne nyttiggjøre alle de
fremskridt, især maskinerne, som hidindtil fornemmelig
synes at være masseindustrien forbeholdt. Dette
er netop problemet, foran hvilket nutiden står.
Det er en fortjeneste af Wiener-udstillingen
for motorer og værktøimaskiner for småindustrier)
at have rykket dette dagens store spørgsmål længer
frem i lyset. Når der i disse såvelsom i andre
kredse hersker den mening, at spørgsmålet enten
ikke foreligger eller allerede på bedste måde er
løst, så hengiver man sig til et betænkeligt
selvbedrag, der bør imødegåes.
Med et lidet udvalg af sine modeller og
tegninger til beskyttelsesmidler for arbeidere i industrielle
anlæg er G-ewerberath Eeichel i Berlin
repræsenteret.
Hidtil har man i Østerrige skjænket sådanne
indretninger liden opmærksomhed, da der har
manglet en ansvarlighedslov, der gjør sorgløse
fabrikherrer ansvarlige ligeoverfor grovere ulykkes
tilfælder. Uden en energisk medvirkning af
lovgivning og regjering vil det vel også i fremtiden være
dårlig bevendt med arbeiderens beskyttelse.
(Deutsch Industrgtg.).
Om gjær og gjæring ved ølfabrikationen.
Foredrag af prof. dr. D e Ib r lik på 5te tyske bryggermøde i Berlin.
Gjæren er, om jeg så tør sige, en
arbejdsmaskine "for tre af de vigtigste industrigrene i
Tyskland. Den har i ølfabrikationen det arbeide, af
vørteren at berede et drikkeligt øl. Det er derfor
naturligt, at dens eiendommelige organisme allerede
tidligere har været gjenstand for talrige studier ikke
blot af fagfolk, men også af den rene videnskabs
mænd, og resultaterne af disse studier er så
omfangsrige, at man nu i store træk er orienteret
over eiendommelighederne i disse små planters liv.
Men de store træk er ikke tilfredsstillende for
teknikken, der i sine følger er så afhængig af de
mindste forandringer i denne plantes liv, af den mindste
forandring i de virkninger, som denne plante udøver
- teknikken trænger studiet af gjærens
eiendom-meligheder lige ind til de mindste detaljer. Med
dette for øie har ølbryggerne dannet sig anstalter,
i hvilke videnskaben skal arbeide for i sine
enkeltheder at udrede de videnskabelige spørgsmål
betræffende gjær og gjæringsprocessen. I Tyskland
gives der nu to sådanne anstalter; den ældre søster,
Mtinchener-stationen, har allerede arbeidet i flere
år, medens Berliner-stationen, som jeg har den ære
at lede, kun har en kort virksomhed bag sig.
Det vil idag være min opgave at meddele noget
om, hvordan vi driver studierne og tænker at drive
dem. De arbeider, over hvilke jeg i sammendrag
vil referere, er tildels allerede publicerede, f. ex.
Hayducks arbeider over gjærens kvælstofgehalt
og dennes betydning for gjæringsprocessen, samt
arbeider af hr. dr. Lintner jun., der ligeledes fra
vort laboratorium, har udgivet et ikke uvigtigt
arbeide om gjærens ernæring ved amider og peptoner,
hvilke begge forekommer i urterne.
Til betragtningen af disse arbeider vil jeg knytte
nye undersøgelser, som vi i den seneste tid har
påbegyndt og også tildels fuldført. Foruden mig har
i disse arbeider deltaget herrerne B al c k e, dr.
Francke, dr. Kipp og dr. Eeinke.
Når jeg har betitlet mit foredrag «0m gjær
og gjæring», så var dette måske for meget sagt.
Dette gebet er så omfangsrigt, at det for en
udtømmende behandling ikke kunde være gjenstand
for et enkelt foredrag, men måtte kræve mange på
hinanden følgende forelæsninger. Jeg indskrænker
mig derfor til at tage ud et interessant kapitel af
dette store spørgsmål: «Hvilken indflydelse har
gjærens kvalitet på gjæringsprocessen og dennes ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
