Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 41. 10de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 41
TEKNISK UGEBLAD.
175
dannes nye mængder af gjær. Dette er ganske
naturligt, og der behøves ikke at siges et ord mere
om den sag, dersom det knn gjælder at forklare,
på hvad måde der dannes nye gjærceller. Men
når nu cellen er fuldt udviklet med hensyn til form
og ydre hud samt til en vis grad også indholdet^
hvad sker da videre med gjæren? Tager den da
endnu næring til sig eller fuldføres gjærens
kemiske virkninger kun på den måde, at den
frembringer nye celler? Nye iagttagelser har imidlertid
lært os, at også den gjær, der ikke længer formerer
sig, dog endnu fører et meget energisk liv. Den
ernærer sig og afgiver også igjen substanser. At
dette var tilfældet med sukker, at gjæren endnu
optager dette, dekomponerer det i alkohol og
kulsyre, som den igjen afgiver, dette var allerede før
bekjendt; men vi har fundet, at gjæren også kan
optage kvælstofholdige substanser i et sådant
stadium, da den ikke sætter nye skud. Denne proces,
at gjæren endnu ernærer sig og opsamler stoffe i
sig, omendskjønt den ikke frembringer flere nye
celler, kan vel betegnes som en «mæskning* af
gjæren. Når gjæren befinder sig i det stadium, at
den af de substanser, som den optager, frembringer
nye celler, da bliver den ikke selv rigere på
indhold, men afgiver det til sit afkom. Men om
den forhindres i at avle afkom, så beholder den
stoffene i sig selv, den mæskes.
Nu kan ligesåvel det modsatte indtræde.
Gjæren kan kun mæskes, når der er stoffe tilstede, der
er tjenlige til mæskning; men indtræder nu en
stofmangel, så vil det modsatte finde sted. Ligesom
ethvert dyr, enhver plante ikke øieblikkelig dør,
om der ikke tilføres det mere næring, men lever en
tid af de reservestoffer, der er aflagrede i muskler
og fedt, netop således går det med gjæren: når den
bliver tvungen til at funktionere uden at erholde
tilstrækkelig næring, så bliver den fattigere på stof
- den afmagres, eller man kunde i modsætning til
mæskningen sige, at den «afmæskes».
Det vilde nu være af største vigtighed at vide,
under hvilke omstændigheder gjæren mæskes, og
under hvilke omstændigheder den afmæskes; thi
når den mæskes, så vil jo dette kun sige, at den
optager næringsmidler, navnlig kvælstofholdige
sub-stancer.
En mæsket gjær bliver kvælstofrig, og en
kvæl-stofrig gjær kan vi ikke bruge i bryggeriet. Når
man altså kunde finde, under hvilke omstændigheder
denne mæskning indtræder, så vilde man måske
tillige have fundet et middel til at behandle gjæren
således, at den ikke kunde komme til at mæskes.
Da vilde den blive fattigere på kvælstof og således
brugbar i bryggeriet. Under hvilke omstændigheder
vil nu gjæren afmæskes? Jo, når der ikke er
næringsmidler tilstede, som allerede før påvist.
Vi vil endnu gå lidt nærmere ind på denne
sag. En mæskning på denne måde, at der optages
kvælstofholdige substanser, kan kun finde sted,
sålænge gjæren endnu finder fordøjelige
kvælstofholdige Substantser i opløsningen. Hvis der derfor p’å
den tid, da mæskningen indtræder, d. v. s. når de
j enkelte celler er udvoxede, endnu forefindes
kvælstofholdige substanser i tilstrækkelig mængde, så
optager gjæren disse, den mæskes. Hvis derimod
det omvendte er tilfældet, hvis der, når de enkelte
gjærceller er udvoxede kun findes få kvælstofholdige
substanser i opløsningen, så afmæskes gjæren. Det
synes således at være en kjendsgjærning, at en
forøgelse af gjærens kvælstof mængde finder sted,
når der under dens modning er lidet sukker til.
stede, når altså meget sukker allerede er gjæret og
forbrugt; men der desuagtet endnu en rest af
kvælstotholdige næringsmidler forhånden. Endvidere
synes det, at omvendt i de tilfælde, hvor en gjær
fortsat har været brugt i årrækker uden at fornyes,
omstændighederne her har været således, at der på
den tid, da gjærens modning indtræder, kun har
været få kvælstofholdige substanser tilstede, men
derimod meget sukker. Thi jeg må her tilføie, at
sukkergehalten og gjærens virkning på sukkeret
synes at modvirke mæskningen. Vi tør vel,
omendskjønt dette ikke er ganske fastslået, betegne
sukkerets dekomposition ved gjæren som gjærens arbeide.
(Forts.).
Foreningsefterretninger.
X Ingeniør- og Arkitekt-Foreningen og Polyteknisk
Forening. I fællesmøde den 7de oktober forelå skrivelse
fra Indre-Departementet, hvori meddeles, at vedkommende
storthingskomitée i sin indstilling angående bevilgning af
reisestipendier for teknikere i privat virksomhed havde
anbefalet at forslag angående størrelsen og fordelingen af de
enkelte stipendier afgives, af begge foreninger.
Departementet udbad sig derfor foreningernes udtalelse om størrelsen af
de enkelte stipendier, hvori det bevilgede beløb kr. 5 000, bør
uddeles. Man vedtog: «det for indeværende budgettermin
til reisestipendier for teknikere i privat virksomhed bevilgede
beløb foreslåes uddelt således, at den normale størrelse for
de enkelte stipendier bliver et stipendium på kr. l 800 og 4
stipendier hvert på kr. 800 eller, forsåvidt der ikke skulde
findes anvendelse for det største stipendium (der af forenin-
gen er opsat med den mulighed for øie, at der skulde gives
en ansøger anledning til at foretage en reise til Amerika
eller i det hele taget en længere reise), da at dette deles i
2 stipendier, hvert på kr. 900. Ved specielle leiligheder bør
derhos være anledning til at uddele noget større eller mindre
beløb end de foran nævnte summer».
I samme møde blev besluttet nedsat en komité på 5
medlemmer med opdrag at tage under behandling forskjellige
spørgsmål vedkommende stipendiesagen og på begge
foreningers vegne fremkomme med forslag til departementet
angående stipendiernes fordeling.
Til medlemmer af komiteen valgtes følgende herrer:
Stadskonduktør Bull, arkitekt Due, brugseier Jensen, ingeniør
Morterud og ammanuensis Wleugel med suppleanter:
brugseier Drewsen, ingeniør Lekve og værksbestyrer Sinding.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 7de okto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
