Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 41. 10de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
TEKNISK UGEBLAD.
l Ode oktober 1884
ber indvoteredes: AntoniusG-etz, direktør for
grubekompagniet «Argnilas» i Spanien, ingeniør L I. O. F.
Dietrich-s on, direktør for gruberne «Bedår»i Spanien, ingeniør August
Wahlstrøm, Labro træsliberi, Skollenborg, J o b a n
Kitte Is e n bestyrer af G-onnestad mekaniske værketed, agent
Teodor Hansen, Kristiania, forstkandidat OleEvenstad,
arkitekt A. Schirmer.
I næste møde, tirsdag den 14de oktober, vil hr. stipendiat
A. H ei land holde foredrag om Norges bergværksdrift med
specielt hensyn til de nyere gruber. Foredragenes antal vil
blive tre.
Tekniske meddelelser.
Ingeniors-Foreningens Forhandlingar, 1ste og 2det
hefte er udkommet med følgende indhold:
Stockholms stads nya bad- och siminrattning. PI. l och 2.
Om Ystads hamn. PI. 3. Forbattrad konstruktion af
ång-blasterror vid hogtryksångmaskiner. Trasnit. Om Sveriges
deltagande i 1883 års utstallning i Madrid. PI. 4.
Utlå-tande rorande såttet och vilkoren for flottning af kolved i
Dalelfven och dess bivattendrag. Solens temperatur. Beton
i forening med jern såsom byggnadsmaterial. Ingersoll’s
Eclipse bergborrmaskin. PI. 5. Dubbeltverkande tvåcylinder
blåsverk med turbi uppsatt vid Avesta bruk. Blåsverket från
Bolinders Mekaniske Verkstad. Turbinen konstruerad af C.
A. Ångstrbm. Sammentrådet den 31 Januari 1884. Førsta
frågan: Anvåndning af jernkonstruktioner vid husbyggnader
till formindskande af eldfara. Andra frågan: Kunna nu
an-vanda konstruktioner af utspringande lister å husbyggnader
anses ega nøiagtig varaktighet.
Berattelse ofver resor i Ryssland och Tyskland. Af W.
Gagnar: A. Ryska ostersjohamnar. 1. St. Petersburg och
Kronstadt. PI. 6 och 7. 2 Reval. PI. 8. Honigmanns
ångmaskin med eldlos natronpanna. PI. 9. Amerikansk
Stenkross, meddelande. PI. 10 figg. l-4.
Bower-Barif-pro-cessen. PI. 10. Ångdressin från C. I. F. Ljunggrens
meka-niska verkstad i Kristianstad. (Trasnit). Bokamnålan.
Veiids-utstållningen i Antwerpen. Ofverlaggning vid extra
samman-tradet af Ingeniorsforeningen den 3 Mars 1884 ofver Kongi.
Msj:ts proposion till riksdagen af 25 Jan. 1884 med forslag
till forordning angående patent samt til lag om skydd fo’r
varumårken. (Forts.).
n. Det elektriske lys vinder for hver dag mere udbredelse
i New-York til belysning af gader og offentlige pladse. Den
bevilgende myndighed tænker med rette på, at indbyggernes
sikkerhed voxer med forøgelsen i belysning,
n. I Paris, hvor telefonen koster 600 fr. pr. år, tænker en
del forretningsmænd på at unddrage sig forretninger med de
advokater, som ikke vil forsyne sig med telefon. - Neppe er
indlægget af elektrisk lys i Ambigu teatret færdig førend det
berettes, at gasen også i Chatelet må vige pladsen,
n. Underjordiske ledninger i London. M. F. Roger
har foreslået, at der under Holborn-Viaduc anbringes en 4 000
m. lang tunnel til optagelse af de forskjellige ledninger.
Den skulde få en bredde af 1,8 m. og en høide af 2,7 m.
Den anbefales meget på grund af de ringe omkostninger, den
vil medføre nemlig 700 fr. pr. løb. m., hvilket svarer til en
årlig rente af 35 fr., der kunde reparteres som følger
for gasledningerne......8,75 fr.
- vandledningerne.....8,75 -
- telegrafledningerne .... 5,83 -
- telefonledningerne .... 5,83 -
- ledningerne for elektrisk lys. 5,83 -
Det forekommer os at være et meget praktisk
forslag-dette, at komunerne slår sig sammen med de forskjellige sel-
skaber, der skal føre ledninger frem under gaderne, så at
udgifterne kan reparteres og anlæggene gjøres bekvemme. Så
betydelige dimensioner som de her nævnte vil sjælden være
nødvendige, og da vil også udgifterne reduceres.
n. Landsmand i Amerika. «Nordvesten* skriver: Hr.
arkitekt Omeyer viste os forleden dag en smukt udført
tegning af det under restaurering værende Union Depot her i
byen. Tegningen, der er udført af ham, viser en mer end
almindelig stor dygtighed og er en glimrende anbefaling for
hr. Omeyer som arkitekt.
n. Journalistisk kuriositet. Det engelske fagskrift «The
Ironmonger*, der udkommer med et udenlandsk supleinent,
leverede dette for den 13de september i engelsk, fransk, tysk?
spansk og kinesisk sprog. Efter hvad bladet selv oplyser,
havde det betydelige vanskeligheder at få oversat til kinesisk
de forskjellige tekniske benævnelser.
n. Tæpper vævede af papir. Japaneserne bruger som
bekjendt, når de trænger en hyssing, at tvinde en sådan af
det papir, som de altid bærer hos sig. Amerikanerne
begynder nu at tage efter dette, idet en C. H. Langley i Hartford,
Konnektikut, har taget patent på anvendelsen af sådan
hyssing til tæppevævning. Tæpperne gjøres enten udelukkende
af papirtråde eller med renning af hamp islæt af papir,
n. Hærdet glas truer med at gjøre støbejern rangen
stridig. Der skal være lykkedes den bekjendte Siemske fabrik
så betydelige forbedringer, at det næsten er ligeså hårdt og
seigt som støbejern. Hovedfordelene ved dette materiale er,
at det ikke lider, af Veirforholdene, og at det er lettere end
støbejern. Fabriken agter snart at bringe i handelen
gaslyg-testolper, gelændere og gittere, trapper samt gas og
Vandledningsrør af hærdet glas. På grand af den ringe vægt disse
gjenstande vil erholde, har man beregnet, at de vil blive 30
pct. billigere end af støbejern.
Receptkasse.
</> Gjennemboring af glas. Man stikker et til
hvidglød-hede opvarmet bor i et stykke bly og befæster det til et
håndtag, således at det bekvemt kan dreies. Efter indstikningen
i bly må boret først skjærpes. Ved brugen må det stadigt
fugtes med terpentin, som er mættet med kampfer,
cø Blæk til skrivning på glas. 20 dele asfalt og 10
dele kopallak opløses i 100 dele benzin, hvorpå noget sværte
tilsættes. Før brugen må omrøres.
tt> Som beskyttelsesmiddel mod rust anvendes ved
den tyske arme den nu i handelen forekommende
kaut-schukolie.
cø Juvelerkit. Man opbløder fiskelim i vand og opløser
det i muligst lidet alkohol. I 60 dele af denne opløsning,
opløser man 0,5 dele ammoniakgummi og tilsætter herpå en
opløsning af tvende dele mastix i 12 dele alkohol. Før brugen
opvarmer man massen i vandbad.
Personalia.
Civilingeniør Fr. Arentz er af kirke-departementet
ansat som lærer i maskinbygning ved Bergens tekniske skole.
Brevkasse.
Spørgsmål til læserne. Hvem kan give oplysninger
om Boutmy & Faucher’s metode for fremstilling af dynamit.
Har firmaet noget representant her i landet?
Hvilke filtrerapparater har vist sig som de
gunstigste for større husholdninger og for gårdsbrug på landet; ligeså
for skibs brug?
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
