- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
179

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 42. 17de oktober 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 42

TEKNISK UGEBLAD.

179

sageligen af skjæl, hvorimellem man tillige fandt
ben af elg, ren, bæver og hund. Kun få oldsager
fandtes; det var skifergjenstande og en tverøxr af
elghorn.

Skrivekunsten var fuldstændig ukjendt for sten-

alderens folk overhovedet. Dog har man flere
vidnesbyrd om, at de ikke har været uden sands for
billedlig fremstilling. Også de arktiske
stenalders-folk sees at have forsiret enkelte af sine
skiferredskaber med figurer.

Reisestipendier for teknikere i privat virksomhed.

Som det vil ses af referatet fra det i forrige
uge afholdte fællesmøde af vore foreninger, er nu
endelig stipendiesagen optaget til behandling, så der
kan være udsigt til at stipendierne bliver uddelte
tidlig til våren. Der er imidlertid et ikke uvigtigt
spørgsmål, som endnu står åbent, og hvorom
vedkommende autoriteter ikke har ladet noget høre.
Det er adgangen for de af amtskomuner, bykomu
ner, herredsstyrelser og andre komunale institutioner
ansatte teknikere til at nyde godt af stipendierne.
Vi har hørt den anskuelse udtalt, at det nu
bevilgede beløb for teknikere i privat virksomhed
ikke skulde kunne komme de nævnte komunale
funktionærer tilgode. Dette kan neppe være
meningen. I storthingsdebatten blev det netop fremholdt,
at beløbet iår kunde holdes så lavt nede, fordi der
på forskjellige særbudgetter, var opført
stipen-diebeløb til næsten samme størrelse for de i statens
tjeneste ansatte ingeniører, hvorfor man formente,
at der ikke »var nogen særlig stærk trang til j
allerede iår at bevilge stipendiebeløbet større af
hensyn til disse, medens det netop blev fremholdt,
hvor nødvendigt det i det store heletaget var at
teknikerne får stipendier. Det fremgår dog heraf
tydeligt, at de komunalt ansatte teknikere, som jo
ikke har nogen adgang til at få nyde godt af de
for de offentlig ansatte teknikere bevilgede
stipendier, må være selvskrevne til at få nyde godt af
det nu bevilgede beløb; thi hvorfra skal ellers denne
store klasse teknikere få sine stipendier? Det er
dog ikke statens mening at udelukke dem fra dette
gode! Deres arbeide er ligeså vigtigt og
omfattende og kræver ligeså stor viden og ajournering
som de øvrige teknikeres. Det er vistnok så, at
der næsten lige ud i Storthinget blev givet løfte
om, at beløbet allerede på næste storthing vilde
blive forøget, når sagen forelå bedre udredet, og at
der således kunde ventes til den tid med at få
nærmere bestemt, hvilke klasser af teknikere, der
skulde have adgang til stipendierne; men da ordene
faldt som antydet under debatten, og da det specielt
blev fremhævet, at statens teknikere ikke for tiden
var så trængende efter stipendiet, så er dog deri
temmelig tydelig sagt, at de, som dette ikke er
tilfældet med, skal nyde godt af det. Vi tror derfor,
at de komunale teknikere i sin tid bør melde sig
som ansøgere til stipendierne. Det blev, som
bekjendt, antydet i Storthinget, at vore foreninger

burde være forslagsstillere for stipendiernes
uddeling, og hvis nu administrationen skulde ville følge
denne tanke og overdrage foreningerne at gjøre
indstilling, synes det at være heldigst, om de også fik
muligst frie hænder til sin indstilling, idet blot
ansøgere, der er ansatte i statens tjeneste
udelukkes fra konkurrancen.

Et andet spørgsmål, der vel også kommer til
at påkræve særlig opmærksomhed, er det
forholdstal der kan findes passende for delingen af beløbet
mellem arkitekterne og de øvrige tekniske brancher.
Som bekjendt har arkitekterne også adgang til at
konkurrere om kunstnerstipendierne, og det er da
formentlig således at forstå, at det bliver for at
foretage rent tekniske studier, at de kan erholde
noget af det for teknikerne bestemte beløb. Enten
man nu vil regne fordelingen efter det rent
numeriske forhold mellem antallet af teknikere og
arkitekter eller man nøiere vil afveie de forskjellige
branchers betydning for landets fremskridt og
økonomi, så dl det være nødvendigt at tage hensyn
til, at det blot er for den ene gren af arkitektens
fag, som han kan ansees adgangsberettiget til disse
stipendier. Det må således anses nødvendigt, at
arkitekten såvelsom ansøgere af de andre brancher
bestemt angiver, hvad de vil studere, og at det i
forbeholdet for stipendiets uddeling bliver nøiagtigt
angivet til hvilket Øiemed stipendiet er uddelt.

Efter forslag fra foreningernes fællesstyrelse
blev der i fællesmødet af begge foreninger nedsat
et udvalg, der skulde have at i varetage, ’hvad der
måtte blive foreningerne forelagt i stipendiesagen.

Det tør være meget tvivlsomt, om den måde,
hvorpå dette udvalg blev valgt, er hensigtsmæssig,
og om det i det hele taget er heldigt, at denne sag
behandles af den norske Ingeniør- og
Arkitektforening og den Polytekniske forening i fællesskab.
Hvis det ikke skulde kunne ordnes således, at
repræsentantskabet blev givet et mandat til at nedsætte
et udvalg bestående af ligemange medlemmer fra
begge foreninger (f. ex. 3 fra hver), så anser jeg
det for det ene rette, at hver forenings
generalforsamling nedsætter et udvalg, der for den betræffende
forening har at afgive selvstændig og motiveret
indstilling om stipendiernes fordeling. Derefter får
da departementet træffe sit valg.

C. W. Talen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free