Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 42. 17de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
TEKNISK UGEBLAD.
17de oktober 18S4
stenart, der for Amerikas ældste indvånere havde
samme betydning som flintestenen for Europas
urind-vånere - og i den anden et stykke agat. Med et
slag af agaten kløvede han obsidianstykket og med
et slag mod den derved fremkomne brudflade
afhuggede han en skive på en kvart tommes tykkelse.
Han greb nu denne mellem tommel- og pegefingeren,
holdt den imod stenen, som lå i hans skjød, ligesom
mod en ambolt og slog så på den med agaten, så
at der ved hvert slag sprang en liden flis af. Lidt
efter lidt fik obsidianstykket den tilsigtede form,
og i lidt over en time fik han lavet en pilespids af
en god tommes længde. Englænderen gav ham nu
et glasskår og bad ham lave en pilespids deraf
To forsøg mislykkedes, men tredie gang gik det,
og han undskyldte, at det var slået feil for ham
to gange, med, at han aldrig før havde arbeidet i
glas, og derfor ikke kjendte dets natur*).
Ingensinde, lægger meddeleren til, behandlede en
billedhugger sin meisel med større sikkerhed eller
beregnede bedre kraften og virkningen af hvert slag,
end denne indianer gjorde. Blandt indianerne er
forfærdigelsen af pilespidse et særskilt håndværk,
hvori kun få blive mestere».
Dette er imidlertid ikke den eneste måde, der
anvendes eller er bleven anvendt ved tildannelsen
af stenredskaber. En spansk forfatter, Torquemada,
giver år 1615 følgende skildring af obsidianens
behandling i Mexiko: «En mand sætter sig ned på
jorden og tager et stykke obsidian, «der er hårdt
som flint», 8 tommer langt eller længere, cylindrisk
og næsten så tykt som et menneskeben, samt en
stok af tykkelse som et spydskaft, 3 alen (?) lang
eller længere, på hvis ene ende der er anbragt et
tværtræ af 8 tommers længde, for at give denne
del af redskabet større vægt. Han presser da
fødderne sammen om stenen, så den sidder som i en
Broncespænde fra vikingetiden.
*) WinkelHorn, «Mennesket i den forhistoriske Tid» s, 207 fg.
tang eller skruestikke, og sætter den ene ende af
stokken mod en kant af stenen, den anden med
tværtræet støtter han mod brystet. Ved trykket
springer der en spids tveegget kniv af, så vel
formet, som om den var skåret ud af en kålrabi med
en skarp kniv eller smedet af glødende jern.
Derefter hvæsser han den på en sten; til at
gjøre eggen rigtig fin med bruger han et ben; så
dygtige var mexikanerne til at lave knive af
obsi-dian, at en arbeider kunde forfærdige hundrede i
timen. Disse knive eller flækker se ud som
lancetter, blot med den forskjel, at de har en
fr.em-springende kant langs midten af rygsiden og er
noget krumme henimod odden. Første gang en
sådan kniv anvendes, er den så skarp, at den bider
ligeså godt hår eller skjæg som en ragekniv af stål,
men allerede ved det andet strøg bliver den sløv,
så at man for at rage sig med dem må have en
hel mængde. Mangen en spanier har ladet sig rage
med sådanne knive, især i kolonisationens første
tid, da man ikke havde så rigelig tilgang på de
nødvendige redskaber**).
Stenalderens kultur optræder i Norge i to
forskjellige grupper. Medens flinten, der som bekjendt
ikke findes i Norge i rå tilstand, men må være
indført fra det sydlige Sverige eller Danmark, er det
materiale, hvoraf de i de sydligere dele af Norge
forefundne sten sager som oftest er dannede, er
skiferen derimod den stenart, hvoraf de i landets
nordligste egne fremdragne oldsager fra denne
tidsalder er forarbejdede. Også
fra formens side adskille
disse sig i ikke liden grad
fra de ovenfor omtalte.
Da de fornemmelig
forekommer i egnen om
Polarcirkelen, har man kaldt
den gruppe af stenalderen,
hvorfra de stammer, den
arktiske. Den arktiske
gruppe er imidlertid ikke
begrændset til Norge alene,
men udstrækker sig også
til de nordlige dele af
Sverige. Man har derfor
troet, a^ den hidrører fra
et andet folk og en anden
kultur. Det ligger da nær
for hånden at sætte den i
forbindelse med Lapperne, som allerede fra
forhistorisk tid har beboet disse egne.
Den eneste affaldsdynge («kjøkkenmødding»),
som man hidtil har stødt på i Norge, ligger tæt
ved Stenkjær ved bunden af Trondhjemsfjorden og
tilhører den arktiske gruppe. Den består hoved-
*) Winkel Horn,«Mennesket i den forhistoriske Tid» s. 208.
Kile af .skifer. Funden i Sogndal
i Stavanger amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
